|
|
Nominer:
1/Der, aller, dieser, jeder, jener, solcher, wekcher og mancher bøjes stærkt:
der Mann die Frau das Haus die Kinder den Mann die Frau das Haus die Kinder des Mannes der Frau des Hauses der Kinder dem Mann der Frau dem Haus den Kindern
2/Ein, kein, mein, dein, sein, ihr, unser, euer, ihr
ein Mann eine Frau ein Haus keine Kinder einen Mann eine Frau ein Haus keine Kinder eines Mannes einer Frau eines Haus keiner Kinder einem Mann einer Frau einem Haus keinen Kindern
Bestemt artikel ved genetiv konstruktioner (das Buch des Kindes), ved lande som ikke er intetkøn (die Schweiz ist ein reiches Land), i faste udtryk som zum Beispiel, in die Schule gehen, foruden folk siger (die Leute sagen) og Publikum var... (Die Publikum waren...)
Når ein bruges som proform bøjes det stærkt (ikke ein, men einer Mann, eines Haus x2: Hier soll ein Baum stehen, und dort soll auch einer stehen. ______________________________________________________________________________ Ord for tid er hankøn, bortset fra die Stunde, die Minute, die Sekunde, die Nacht og das Jahr. Ord der ender på -e, -ei, -heit, -keit, -schaft, -ung, -ik, -ion, -tät, -ur, -thek er hunkøn. Infintiv brugt som substantiv er intetkøn.
Flertal: -e (ganske få hunkønsord som Nacht, Stadt, Hand, Wurst, Kraft, Maus, Macht) , -er (der Mann, der Wald, der Geist, das Buch, das Lied), -(e)n (næsten alle hunkønsord, + der Staat, das Auge, das Ohr, das Interesse og ord der ender på -or, som Motor) og ingenting (der Lehrer, der Arbeiter, der Engel, der Löffel, das Fenster, das Viertel, das Wesen)
n-bøjning (kun hankøn): en gruppe substantiver tilføjer -(e)n i alle kasus uden for nominativ ental: der Student/des Studenten/die Studenten, der Soldat, der Journalist, der Mensch).
Genetiv placeret efter substantiv ______________________________________________________________________________ Adjektiver kan stå attributivt (umiddelbart foran) eller et andet sted i sætningen (prædikativt). Et adjektiv der står prædikativt bøjes aldrig. De attributive adjektiver bøjer stærkt når de står alene foran deres styrelse:
Guter gute gutes gute Es war heute schönes Wetter Guten gute gutes gute Ich trinke nur guten Wein Guten guter guten guter Wir haben zwei schwarze Katze Gutem guter gutem guten Sie spricht mit deutschem Akzent
men svagt hvis der er et bestemmelsesord foran:
der gute die gute das gute die guten (wir freuen uns über das schöne Wetter) den guten die gute das gute die guten (Er hatte einen guten Grund nein zu sagen) des guten der guten des guten der guten dem guten der guten dem guten den guten
Når det er et af ordene ein, kein, mein, dein, sein, ihr, unser, euer, ihr, der står foran,
Ein grosser Mann ein hohes Haus ein hohes Haus
De tyske participier kan bruges som rene adjektiver, og bøjes da som dem (der gefundene Ring).
Heiss heisser der heisseste/am heissten Viel/weit langt/meget ved komparativ Sie waren viel/weit jünger als gewöhnlich. Sammenligningskonjunktioner: wie (ved positiv) heiss wie im Süden als (ved komparativ) kälter als im Süden
Der nächste betyder både den nærmeste og den næste (in der nächsten Umgebung von Kopenhagen) Mehr (komparativ af viel)/ flere Mehrere/adskillige _______________________________________________________________________________ De personlige pronominer:
Nom: Ich du er sie es Akk: Mich dich ihn sie es Dat: Mir dir ihm ihr ihm Nom: Wir ihr sie/Sie Akk: Uns euch sie/sie Dat: Uns euch ihnen/Ihnen
Der er/findes: es gibt
De possisive pronominer (mein, dein, sein, ihr, unser, euer, ihr, Ihr) bøjes stærkt, bortset fra at de ligesom ein har Ø- i tre former, f.eks:
ihr ihre ihr ihre ihren ihre ihr ihre ihres ihrer ihres ihrer ihrem ihrer ihrem ihren
På dansk har vi hans/hendes/dens/dets/sin/sit, mens på tysk kun sein og ihr. Sein viser tilbage til han- og intetkønsord, ihr til hunkønsord. Dieser Baum ist gross. Sein Stamm ist zwei Meter dick. ____________________________________________________________________________________ Demonstrative pronominer: der, dieser, jener
Der die das die Den die das die Kennst du meinen Bruder. Nein, den kenne ich nicht. Dessen deren dessen deren Dem der dem denen ______________________________________________________________________________________
Relative pronominer: der, welcher, was (viser tilbage til en helmening - das, was mich freut, ist...), wo (er et relativadverbium, der betegner sted og tid istedet for præposition + relativpronomen, ...auf den Platz, wo (auf dem) ich eben gesessen hatte)
Der die das die Den die das die Dessen deren dessen deren Dem der dem denen
På tysk kan det relative pronomen aldrig udelades. Det relative pronomen har samme køn og tal som det ord, der vises tilbage til, mens kasus bestemmes af hvilket led det er i sin egen sætning:
Man lobte den Minister, der den Fall behandlet hatte.
Når et relativt pronomen er styret af præposition, står det altid sammen med denne, imodsætning til dansk: Festen som vi deltog i, var kedelig Die Feier, an der wir teilnahmen, war langweilig.
Verber: sein og haben bruges som hjælpeverber ved perfektum:
ich bin ich habe du bist du hast er ist er hat wir sind wir haben ihr seid ihr habt sie sind sie haben
ich war ich hatte du warst du hattest er war er hatte wir waren wir hatten ihr wart ihr hattet sie waren sie hatten
ich bin gewesen ich habe gehabt du bist gewesen du hast gehabt
Werden bruges som hjælpeverbum ved futurum og passiv:
Ich werde Ich wurde Du wirst Du wurdest Er wird Er wurde Wir werden Wir wurden Ihr werdet Ihr wurdet Sie werden Sie wurden
Ich bin geworden Du bist geworden
Svage verber: Præsens: føj -e, -st, -t, -en, -t, -en til stammen Imperfektum: føj -te til stammen Perfektum dannes med haben eller sein + perfektum participium (ge+stamme+en/t)
Ich kaufe ich kaufte ich habe gekauft Du kaufst du kauftest du hast gekauft Er kauft er kaufte Wir kaufen wir kauften Ihr kauft ihr kauftet Sie kaufen sie kaufen
Stærke verber: Præsens: føj -e, -st, -t, -en, -t, -en til stammen Imperfektum: stammen ændres, føj -Ø, -st, -Ø, -en, -t, -en Perfektum dannes med haben eller sein + perfektum participium(ge+ ændret stamme+en/t)
Ich trinke ich trank ich habe getrunken Du trinkst du trankst du hast getrunken Er trinkt er trank Wir trinken wir tranken Ihr trinkt ihr trankt Sie trinken sie tranken
De stærke verber der har e eller a i infinitivens stamme, ændrer e sig til i, og a til ä i 2 og 3 person ental.
Ich spreche ich fahre Du sprichst du fährst Er spricht er fährt Wir sprechen wir fahren
Tun (at gøre) afviger fra det normale bøjningsmønster:
Ich tue ich tat ich habe getan Du tust du tatst Er tut er tat Wir tun wir taten Ihr tut ihr tatet Sie tun sie taten
Modalverber: dürfen, können, mögen, müssen, sollen, wollen, wissen
Ich darf ich durfte Du darfst du durftest Er darf er durfte Wir dürfen wir durften Ihr dürft ihr durftet Sie dürfen sie durften
Ich kann ich konnte Du kannst du konntest Er kann er konnte Wir können wir konnten Ihr könnt ihr konntet Sie können sie konnten Ich habe gedurft ich habe gekonnt
Ich mag/möchte ich mochte/möchte Du magst/möchtest du mochtest/möchtest Er mag/möchte er mochte/möchte Wir mögen/möchten wir mochten/möchten Ihr mögt/möchtet ihr mochtet/möchtet Sie mögen/möchten sie mochten/möchten Ich habe gemocht
Ich muss ich musste Du musst du musstest Er muss er musste Wir müssen wir mussten Ihr müsst ihr musstet Sie müssen sie mussten Ich habe gemusst
Ich soll ich sollte Du sollst du solltest Er soll er sollte Wir sollen wir sollten Ihr sollt ihr solltet Sie sollen sie sollten Ich habe gesollt
Ich will ich wollte Du willst du wolltest Er will er wollte Wir wollen wir wollten Ihr wollt ihr wolltet Sie wollen sie wollten Ich habe gewollt
Ich weiss ich wusste Du weisst du wusstest Er weiss er wusste Wir wissen wir wussten Ihr wisst ihr wusstet Sie wissen sie wussten Ich habe gewusst
Når dansk bruger være, bruger tysk sein, og når dansk bruger have, bruger tysk haben. Fra denne regel findes følgende undtagelser:
Ved verberne sein, folgen og begegnen bruger tysk sein som hjælpeverbum, hvor dansk bruger have:
Ich bin im Kino gewesen Die Hunde sind mir gefolgt (hundene har fulgt efter mig) Ich bin ihm begegnet (jeg har mødt ham)
Ved verber der betyder begynde, ophøre, tiltage og aftage bruger tysk haben, hvor dansk bruger være: Der Film hat angefangen Das Spiel hat aufgehört Der Regen hat zugenommen Der Wind hat nachgelassen (er løjet af).
Werden har to grundbetydninger: 1. at blive 2. at ville/at skulle (om fremtiden)
Når werden er hovedverbum betyder det altid at blive Das Portrait wird schön Er wurde Maler
Når werden bruges som hjælpeverbum ved dannelse af passiv, betyder det altid at blive Das Auto wird repariert Der Präsident ist gestern gewählt worden
Werden har to former i perfektum participium: 1/ geworden - blevet , når det er hovedverbum 2/ worden - blevet når det er hjælpeverbum ved passiv
Werden og bleiben betyder begge at blive: Werden: at blive noget andet noget nyt (Er wird Offizier) Bleiben: blive ved med at være, forblive et sted (Warum bleibst du immer zu Hause?) Werden som hjælpeverbum ved futurum: at ville/at skulle Futurum dannes ved præsens af werden + en infinitiv Ich werde schreiben wir werden schreiben Du wirst schreiben ihr werdet schreiben Er wird schreiben Sie werden schreiben
Es wird ihm nichts geschehen
Fortidsfuturum: würde Die Entscheidung würde später fallen.
Werden eller wollen: På dansk har at ville to betydninger, fremtid og vilje/ønske. På tysk bruges wollen når det danske ville udtrykker en vilje.
Modal-verberne: dürfen, können, mögen, müssen, sollen, wollen, wissen
Dürfen = at måtte gerne, at have lov til at (tilladelse, med nægtelse: forbud) Wir dürfen um 10 Uhr nach Hause gehen (Vi må gerne gå klokken 10) Kinder dürfen nicht auf der Strasse spielen
Können = at kunne, betegner evnen og muligheden Sie kann alle Gedichte auswendig
Mögen = 1. At kunne være, 2. At kunne lide/bryde sig om Mag sein, dass du recht hast Mozarts Musik mag ich sehr Ich mag ihren Bruder nicht
Müssen = at måtte nødvendigvis, at skulle Er musste zu Hause bleiben
Sollen = at skulle, have pligt til, burde Ich soll jede Woche den Rasen mähen
Wollen = 1. at ville, 2. At skulle lige til at (hyppigst i imperfektum) Die Soldaten wollen nicht mehr gehorchen Ich wollte dich gerade anrufen
Når et modalverbum (og lassen) i perfektum er forbundet med en infinitiv, antager også modalverbet infinitivens form Wir haben dich oft besuchen wollen Der Junge hat die Säcke allein tragen müssen Man hat den Direktor verhaften lassen (Når denne konstruktion forekommer i bisætninger, anbringes hjælpeverbet foran de to infinitiver: Es ist wahr, dass wir dich oft haben besuchen wollen Er weint, weil er die Säcke allein hat tragen müssen.
Infinitiv: Normalt zu foran, dog efter gehen, lernen og lehren udelades zu: Er geht einkaufen Sie lernten dänish sprechen Ich lehre dich singen
På dansk bruges præsens participium på visse steder hvor tysk bruger infinitiv: Soldaten blev liggende (Der Soldat blieb liegen) Træet bliver stadig stående (Der Baum bleibt immer noch stehen) Das Auto ist stehen geblieben. Hvor vi på dansk har en infinitiv i forbindelse med et modalverbum (jeg har ikke kunnet komme), sætter man på tysk modalverbet i infinitiv (ich habe nicht kommen können) Der Junge hat die Arbeit ausführen müssen Drengen har måttet udføre arbejdet Warum hast du den Film nicht sehen wollen? Hvorfor har du ikke villet se filmen
Perfektum participium (ge + stamme + t (svage verber) eller + en (stærke verber):
Perfektum participium bruges på tysk når verbet kommen optræder i forbindelse med et bevægelsesverbum. Die Autos kommen gefahren Bilerne kommer kørende Der Direktor kommt ins Büro gestürtzt Direktøren kommer styrtende ind på kontoret
Hvis der ikke er tale om et bevægelsesverbum bruges som på dansk præsens participium: Der Lehrer kommt oft singend in das Klassenzimmer
På tysk dannes passiv ved hjælp af werden + perfektum participium. Dette svarer til den danske passiv med blive. -s passiv findes ikke på tysk Die Zeitung wird jeden Tag gedruckt
Passive sætninger i futurum kan bruge to gange werden: Die Waren werden (vil) um 16 Uhr gebracht werden (blive) Das Fahrrad wird (vil) an den Höchstbietenden verkauft werden (blive)
Sein, haben og werden i præsens og imperfektum konjunktiv:
Ich sei/wäre ich habe/hätte ich werde/würde Du seist/wärest du habest/hättest du werdest/würdest Er sei/wäre er habe/hätte er werde/würde Wir seien/wären wir haben/hätten wir werden/würden Ihr seiet/wäret ihr habet /hättet ihr werdet/würdet Sie seien/wären sie haben/hätten sie werden/würden
Svage verber:
Konjunktiv indikativ Ich kaufe/kaufte ich kaufe/kaufte Du kaufest/kauftest du kaufst/kauftest Er kaufe /kaufte er kauft/kaufte Wir kaufen/kauften wir kaufen/kauften Ihr kaufet/kauftet ihr kauft/kauftet Sie kaufen/kauften sie kaufen/kauften
De stærke verber, der har omlyd i indikativ, har det ikke i konjunktiv:
Ich nehme (nehme) ich fahre (fahre) Du nehmest (nimmst) du fahrest (färhst) Er nehme (nimmt) er fahre (färht) Wir nehmen (nehmen) wir fahren (fahren) Ihr nehmet (nehmt) ihr fahret (fahrt) Sie nehmen (nehmen) sie fahren (fahren)
Imperfektum konjunktiv/indikativ for de stærke verber: Ich gäbe/gab Du gäbest/gabst Er gäbe/gab wir gäben/gaben ihr gäbet/gabt sie gäben/gaben
ich bliebe/blieb - flöge/flog - sang/sänge - nähme/nahm - trüge/trug - sässe/sass
Modalverberne: Ich dürfe/dürfte Du dürfest/dürftest Er dürfe/dürfte Wir dürfen/dürften Ihr dürfet/dürftet Sie dürfen/dürften
Konjunktiv bruges i: 1/ hypotetiske betingelsessætninger (imperfektum konj om det nutidige, plusquamperfektum konj om det fortidige): Ich käme, wenn ich Zeit hätte. Ich kaufte ein Auto, wenn ich 10.000 DM hätte. Ich wäre gekommen, wenn ich Zeit gehabt hätte Ich hätte ein Auto gekauft, wenn ich 10.000 DM gehabt hätte.
Man kan dog anvende werden istedet for (kun imperfektum konjunktiv): ich flöge = ich würde fliegen
2/ i ikke-hypotetiske betingelsessætninger bruges indikativ: Wir kommen nicht wenn es regnet.
3/hvad der burde være sket, men ikke skete. Plusquamperfektum konjunktiv bruges når man vil udtrykke hvad der burde være sket men ikke skete: Das hättest du wissen sollen Sætningens bøjede verbum er hjælpeverbet haben efterfulgt af to infinitiver Si hätte nicht allein gehen sollen (burde ikke). Das hätten wir auch allein machen können (kunne vi). Ich hätte das Gemälde kaufen wollen (jeg ville have).
4/ Imperfektum konjunktiv bruges i høflige henvendelse: Würden Sie mit bitte helfen? Könnten Sie mir sagen, wie spät es ist? Dürfte ich Sie bitte mitkommen?
5/ Sammenligningssætninger med als ob: Der Junge tat, als ob er krank wäre. Sie sah aus, als ob sie nichts verstanden hätte.
6/ Præsens konjunktiv i indirekte tale: Sie sagte dass sie sehr böse sei (hun sagde at hun var meget vred) Vater teilte uns mit, dass er seine Arbeit verloren habe
(hvis subjektet i den anførende sætning er 1 person ental/flertal (jeg/vi), så bruges normalt ikke konjunktiv, idet man referer ens egne ord, som man med sikkerhed kender.
Tid: (dansk perfektum/tysk præsens): præsens + seit + dativ: Stadig: Er wohnt hier seit einem Jahr. Afsluttet: Er hat hier ein Jahr gewohnt/Er wohnte hier ein Jahr Sie arbeitet seit einer Woche in der Werkstatt Seit heute morgen liegt sie bewusstlos Seit vielen Jahren ist Herr Müller blind
Sammensatte verber: A/Løst sammensatte (forstavelsen er betonet) 1. I hovedsætninger skilles forstavelsen fra verbet i præsens og imperfektum. Den anbringes i slutningen af sætningen. Ich slug eine andere Methode vor. 2. I bisætningen skilles forstavelse og verbum ikke. Det sammensatte verbum står bagerst i sætningen: Er ging, als ich eine andere Methode vorschlug. 3. I infinitiv skal et eventuelt zu indskydes mellem forstavelsen og verbet: Es war unmöglich so fr¨h anzufangen. 4. I perfektum participium skal ge- indskydes mellem forstavelsen og verbet: Wir haben dem Protestmarch begewohnt. 5. I imperativ skilles forstavelsen fra verbet og anbringes sidst i sætningen: Ruf mich heute abend an. B/ Fast sammensatte (selve verbet er betonet) 1. Forstavelsen skilles aldrig fra verbet. Sie versteht kein einziges Wort 2. I infinitiv anbringes et eventuelt zu foran det sammensatte verbum: Er hat es nicht gesagt um Geld zu verlangen. 3. I perfektum participium bortfalder forstavelsen ge-. Die Maurer haben heute die Bauarbeit beendet. 4. I imperativ sker ingen adskillelse. C/ Løst/fast sammensatte (durch-, über-, um-, unter-, wider-, wieder-, voll-, hinter-) Trykket angivet i ordbøger.
Verber som styrer dativ: Helfen, folgen, begegnen (møde), danken, gehören, schaden, gleichen (ligne), drohen (true), dienen (tjene): Heinz hilft seinem Vater. Sein Hund folgt ihm immer. In der Stadt ist ise ihrem ehemaligen Mann begegnet. Wir danken Ihnen, Herr Mayer. Dieser Mantel gehört mir. (Hvis der er præfixer på disse verber, bortsat fra verhelfen (vervolgen, befolgen, verdienen, bedienen) er de transitive og tager akkusativ, og ikke dativ: Er verdient kein Geld. Sie verfolgen ihn. Der Verkäufer bediente mich sehr höflich. MEN Er verhalf seinem Freund zur Flucht.
På tysk udtrykker man sig upersonligt (imodsætning til dansk) ved verberne Fehlen= at mange, Gefallen = at synes om: Dem Mann fehlen 5 Kronen. Der Mut fehlt mir. Ihnen fehlt die Freude an der Arbeit. Die Bücher gefallen mir nicht. Wie gefällt euch der Film? Das Gemälde gefällt uns sehr. På samme måde i følgende faste vendinger: Mir ist kalt (jeg fryser). Ihr wurde schlecht (hun blev skidt tilpas). Wird dir schwindlig? (bliver du svimmel).
Præpositioner:
Præpositioner med akkusativ: durch, für, gegen, ohne, wieder, um Durch: gennem/ved hjælp af (Der Abfall wird durch ein Rohr ins Meer geleitet. Die Katastrophe wurde durch einen Zufall vermieden). Für: bestemt til/til gavn for/tilgengæld for: (Ich habe ein Buch für dich mit. Es war ein harter Schlag für die ganze Familie. Was hast du für das Fleisch gegeben?). Gegen: imod (Was hast du gegen mich?). Ohne: uden (Ohne meine Hilfe geht es nicht.) Um: om(kring) (Er geht wie die Katze um den heissen Brei. Auf-zu: henimod (Er kam langsom auf mich zu).
Præpositioner med dativ: An-vorbei/an-vorüber, aus, ausser, bei, gegenüber, mit, nach, siet, von, zu, zu-hinaus/zu-hinein: An-vorbei/ an-vorüber: forbi (Er ging ohne zu grüssen an ihr vorbei). Aus=ud af/bestående af/stammende fra: (Er stieg langsam aus dem Zug. Der Tisch ist aus Buchenholz. Er ist aus einem kleinen Dorf). Ausser=undtagen/foruden: (Alle ausser den Technichern kamen zur Sitzung. Ausser mir waren noch fünf Kinder krank). Bei= i nærhed af/hos/i betragtning af (Wir wohnen bei der Grenze. Sie wohnte bei mir. Bei dem Wetter gehen wir nicht aus). Gegenüber=overfor - står efter sin styrelse (Mir gegenüber ist er sehr nett). Mit=med (Ich fahre jden Tag mit dem Zug). Nach=efter/til/over ved klokkeslæt (Sie kamen nach einer halben Stunde zurück. Wann kommst du wieder nach Deutschland. Es ist zehn nach 4). Siet=siden/i (Seit dem Sommer bin ich zweimal krank gewesen. Ich wohn seit 10 Jahren in Berlin). Von=fra/af (begge dér hvor der ikke er rumslige forestillinger)/angående (Der Bus fährt vom Tierpark ab. Er stieg vom Fahrrad. Es ist von grosser Bedeutung. Sie erzählten stundenlang von ihrem Urlaub). Zu=hen til /til (Ich muss gerade zur Post. Er hat mich zur Verzweiflung gebracht).
Præpositioner med akkusativ eller dativ: an, auf, hinter, in, neben, über, under, vor, zwischen. Akkusativ: 1/I præpositionsforbindelser der angiver en bevægelse hen mod et sted eller hen over et sted, styrer præpositionen akkusativ (altså retningsangivelse): Er stieg auf das Pferd. Sie ging ins Haus. Das Kind fiel ins Wasser. Nun fliegen wir über die Alpen.) 2/Præpositioner i forbindelse med setzen, legen og stellen styrer altid akkusativ når bevægelsen ikke er afsluttet (Setz dich neben mich). Dativ: Når bevægelsen finder sted indenfor et bestemt område, eller der er tale om befinden sig på et sted, styrer præpositionerne Dativ (Die Kinder laufen im Garten umher. Mein Vater ist in seinem Zimmer. Wir sind im Wasser gewesen.) 3/Uanset om steds- eller retningsangivelse er bogstavelig eller bruges i overført betydning markeres retningsangivelse med akkusativ, og stedsangivelse med dativ. Akk: (Sie hat mich hinters Licht geführt. Die Wahrheit wurde an den Tag gebracht. Du musst in dein Heft schreiben. Es geht über meinen Verstand.) Dativ: (Sie reist unter falschem Namen. Es liegt an dir. Sie schrieb ihm in tiefster Verzweiflung. Weihnachten steht vor der Tür.) 4/ Når der ikke nogen form for retningsangivelse eller stedsangivelse, gælder følgende regel: Auf og über styrer akkusativ (Ich freue mich über deine Besuch) an, hinter, in, neben, unter, vor, zwischen styrer dativ (Ich komme in einer Woche. Sir starb vor drei Tagen. Alle nahmen am Fest teil.).
An= (Dativ) på/om (ved tidsangivelser), på (lodret flade) (Er kommt am Donnerstag. Am Abend gingen wir ins Kino. Er hat eine Narbe an der rechten Wange.). An= (Akkusativ) nærved/til (Er stezte sich an den Tisch. Er ging ans Fenster. Er hat an seine Mutter geschrieben.). Auf= på (vandret flade) (Er setzte den Hut auf den Kopf). Hinter=bag ved (Die Witwe ging gefasst hinter dem Sarg her). In= til/på (ved rumslig forestilling), i (Ich muss in die Stadt. Er muste ins Krankenhaus gebracht werden. Heute abend wollen wir ins Kino.). Altid dativ i betydningerne: i løbet af/om (ved tidsangivelser) (Das schaffe ich in einer halben Stunde. Wir kommen in einer Woche.). Neben= ved siden af (Setz dich neben mich). Ûber= over/angående (ûber die Strasse gehen. Der Bericht über die Forschung). Unter=under/blandt (Das Ergebnis ist unter keinen Umständen befriedigend. Under den Zuhören befand sich der dänische Aussenminister.). Vor= foran/over for/uden for/før/i (ved klokkeslæt): (Er setzte sich vor das Fernsehen. Wir stehen vor einer schwierigen Wahl. Wir wohnen in einer Baracke vor der Stadt. Wir kamen kurz vor dem Anfang des Konzerts. Es ist zehn vor 4). For... siden (altid med dativ) (Er ist vor vielen Jahren gestorben.). Zwischen=mellem (Man soll sich nicht zwischen zwei Stühle setzen.).
Præpositioner med genetiv: Statt = i stedet for Trotz = på trods af Wärend =under/i løbet af Wegen = på grund af/for nogens skyld
Trotz unserer Warnungen badeten sie in dem eiskalten See. Keiner sagte ein Wort wärend des Essens. Sie blieb wegen heftiger Schmerzen im Bett liegen.
(der er en stigende tendens til at lade trotz og wegen styre dativ.)
For min/din/hans... skyld hedder (meinetwegen/ deinetwegen/ seinetwegen/ ihretwegen/ unsertwegen/ eurertwegen/ ihretwegen. I talesproget ofte wegen mir, wegen dir, wegen ihm osv.
Genetiv i stedet for præposition: Einer der beiden hat es getan (en af de to) Der Besitzer des Autos heisst Kluge (ejeren af bilen). Wir sind Gegner der Atomkraft (modstandere af A-kraft) Der Preis des Weins ist gestiegen (prisen på vin) Der Direktor der Firma starb gestern (direktøren for firmaet) Er ist Professor der Theologie (professor i teologi).
Dativ i stedet for præposition: Das ist mir zu schwierig (for mig) Es war uns nicht möglich, früher zu kommen (for os). Das kann dir von Nutzen sein (for dig) Würdest du mich deinem Bruder vorstellen (for din bror) Er kaufte seinem Sohn ein Buch (til sin søn).
Præpositionsforbindelse i stedet for infinitiv eller bisætning: Ich freue mich auf das Fliegen (jeg glæder mig til at flyve). Er singt immer beim Duschen (han synger altid når han er i brusebad).
Præpositioner der volder særlige problemer: Af: Aus/von Aus indeholder en rumlig forestilling, og betyder ud af (modsat ind i), både i konkret og overført betydning Bier aus einem Glas trinken. Wir steigen aus dem Auto. Von har ingen klart afgrænset betydning, men bruges dér hvor der ikke er en klar rumlig forestilling. Ich habe das Radio von einem Freund gekauft. Der Film wurde von vielen gesehen.
Fra: Aus/von: Som ovenfor: Ich bin aus Berlin. Ein Roman aus dem 18. Jahrhundert. Das geschenk ist von meiner Muttter. Er wohnt nur 100 m. von der Schule. (udgangspunkt for bevægelse - von: Ich komme heute von Hamburg. Der Zug fährt um 11 Uhr von Kopenhagen ab.
For: für/vor
Für indeholder en betydning af
gengæld/erstatning: Vor indeholder en betydning af konfrontation: Sie wichen vor der grossen Aufgabe zurück. Ich habe Angst vor dir.
Til: nach eller zu: Nach bruges til retningsangivelse når målet er et fjernere mål som en by, landsdel, eller et land: Wie fahren nach Hamburg. Wann kommst du wieder nach Deutschland? Zu bruges til retningsangivelse når målet er levende, en lokalitet i en by, og abstrakte retningsangivelser. Komm her zu mir. Ich muss zu Bahnhof. Er hat mich zur Verzweiflung gebracht. (in bruges når retningsangivelsen er ind i: Wir wollen in die Stadt. Er ist in seine Heimat zurückgekehrt.. An bruges når man bevæger sig hen til noget eller op på siden af noget, og visse abstrakter: Er ging ans Fenster. Wenden Sie sich an den Techniker. Für har betydningen bestemt/beregnet til: Hier ist ein Brief für dich.)
Ved: an/bei: An angiver en umiddelbar nærhed/beskæftigelse: Sie wohnen an der Grenze. Er stand am Fenster. Frankfurt am Main. Sie ist an der Universität angestellt. Bei angiver en omtrentlig nærhed ved noget - også i overført betydning: Er wohnt bei der Grenze. Bei dieser Gelegenheit. Du solltest bei diesem Licht nicht lesen. (durch betegner midlet/ved hjælp af: Ich habe es durch einen Zufall erfahren. Die Stadt ist durch ain Erdbeben zerstört worden.
De personlige pronominer kan normalt kun styres af en præposition når de står i stedet for levende væsener: Er fragte nach meinem Vater. Er wollte mit ihm sprechen. Wo ist Solveig? Ich habe etwas für Sie. Ellers omskrives præpositionen til et adverbium med forstavelsen da(r)- Kennst du diese Oper? Nein, ich habe nie davon gehört. Der Teppich ist schmutzig. Es sind lauter Flecken darauf. Er findet diese Frage unwesentlich. Darin bin ich einig.
På tysk kan præposition (imodsætning til
dansk) ikke styre en infinitiv eller en bisætning:
Ved at + infinitiv = dadurch dass/indem + ledsætning Efter at + infinitiv = nachdem + ledsætning
Indem (dadurch dass) sie das Auto nach rechts warf, verhinderte sie ein Unglück. Dadurch dass (indem) wir bei der beerdigung dabei waren, bezeigten wir unsere Teilnahme. Er ist nach Dänemark gekommen, nachdem er 7 Jahre in Indien verbracht hat.
Ohne (uden), (an)statt (i stedet for) og um zu (for at) er de eneste tyske præpositioner der kan styre en inifinit eller en ledsætning: Sie ging an mir vorbei, ohne mir einen Blick zu gönnen. Sie ging an mir vorbei, ohne dass ich sie sah. Er fuhr anden Strand, statt in die Schule zu gehen. Wir taten es um dir zu helfen. MEN: Er bat mich darum ihm zu helfen ( her betegner um det danske "om" og betegner ikke nogen hensigt).
Tidsangivelser: Enten akkusativ alene eller en præpositionsforbindelse: Er ist einen Monat her. Er ist zwei Tage her. Warten Sie einen Moment, bitte.
En handling der har varet nogen tid, og stadig varer ved: schon + akkusativ: Wir wohnen schon ein ganzes Jahr in Thailand.
Gentagen tid i akkusativ: Ich stehe jeden Morgen um 7 Uhr auf. Wir fahren jedes Jahr nach Norwegen. Er kann jeden Augenblich kommen.
De vigtigste præpositioner til angivelse af bestemt tid er an og in. An styrer dativ foran dato, dag eller dagsafsnit: Ich have an einem Sonntag Geburtstag. Er kam spät am Abend nach Hause. In styrer dativ foran time, nat, uge, måned, årstid og år: In dieser Woche müssen wir arbeiten. Sie erwachte in der Nacht. Es ist in diesem Winter besonders kalt gewesen. Wir kommen in einer Stunde. I løbet af: in + dativ: Ich las das ganze Buch in einem Tag.
For... siden = vor + dativ: Sie starb vor vier Tagen. Er ist vor einem Monat nach Berlin umgezogen.
Den ubestemte tidsangivelse står i genetiv: Eines Tages wirst du verstehen.
Uret: wieviel Uhr ist es/wie spät is es. Es ist sieben Uhr. I= vor: 10 vor sieben.. Over= nach. 10 nach sieben.
Konjunktioner: Konjunktioner bruges til at knytte sætninger sammen. Sideordnede: und, aber, sondern, oder, denn. Underordnede: dass=at
alt, da = da: Når det danske da har betydning af tid, hedder det på tysk als: er sah weg als wir an ihm vorbeigingen. Når det danske da har betydning af årsag hedder det på tysk da. Ich kann leider nicht kommen, da ich krank bin.
Wenn = når, hvis
Doch = dog, da (doch om det ønskede eller ventede ikke sker): Du bist also doch gekommen.
Denn =dog, da (undrende, især ved spørgsmål): Was hast du denne getan.
Jedoch/aber = dog/men alligevel: Vielleicht komme ich. Ich will es dedoch (aber) nicht versprechen.
Denn =for/thi - indleder en helsætning: Ich gehe oft ins Konzert, denn ich liebe Musik.
Weil = fordi - indleder en ledsætning: Ich bin müde, weil ich nur noch drei Stunden geschlafen habe.
Damit/um zu = for at (damit + ledsætning eller um zu + infinitiv): Ich schreibe damit du weisst dass es mir gut geht. Ich schreibe Romane um Geld zu verdienen.
Før= bevor/ehe, vor, vorher/früher Bevor/ehe (konjunktion): Ich trinke oft ein Bier, bevor (ehe) ich ins Bett gehe. Vor (præposition): Er kam 5 minuten vor dem Beginn der Vorstellung. Vorher/früher (adverbium): Ich habe ihn nie vorher gesehen. Früher warst du immer so lieb.
I stedet for= (an)statt, stattdessen (an)statt (præposition): styrer enten genetiv eller en infinitiv: Der Sohn kam statt seiner Mutter. Statt zu fliegen, fahre ich heute mit dem Zug. Stattdessen (adverbium): Das Schweinefleisch war alle. Stattdessen habe ich Kalbsfleich gekauft.
Men=aber, sondern Aber (kan stå først, og indeni sætningen): Ich klopfte an die Tür, aber niemand machte auf. Ich klopfte an die Tür, niemand aber machte auf. Sondern bruges efter en forudgående nægtelse, og udelukker udsagnet i den tidligere sætning: Ich habe nicht gelogen, sondern die Wahrheit gesagt. Er spricht nicht nur gut, sondern sagt auch etwas wesentlich. Ikke kun... men også hedder altid: nicht nur... sondern (auch)
Nok= genug, schon, aber/vielleicht Genug nok= tilstrækkeligt Hast du Geld genug Schon nok (bruges forsikrende om fremtiden) Er wird es schon schaffen (klare det) Aber/vielleicht nok=sandelig Du bist aber ein netter Kerl
Siden = seitdem, seit, her Seitdem (konjunktion) Es sind 3 Monate vergangen, seitdem ich mir das Bein brach Seit (præposition) Wir wohnen seit 10 Monaten in dieser elenden Hütte Seitdem (adverbium) Er ist nach Kopenhagen umgezogen, und seitdem haben wir nichts von ihm gehört Her (adverbium) Her bruges altid prædikativ i forbindelse med sein. Her står da i forbindelse med lange eller en tidsangivelse i akkusativ: Er ist lange her. Er ist 5 Jahre hier.
Som=wie, als Wie Som=ligesom, på samme måde (sammenligning); Es ist nicht so wie du sagst. Ich bin nicht so gross wie du. Als som= i egenskab af (identifikation) man er det der udtrykkes med als: Er starb als 100-jähriger. Als Sportler muss man gesund leben
Så =so dass, deshalb/also, dann, so
So dass (konjunktion)
så= så at. Når det danske så betyder så at og indleder en ledsætning: Deshalb/also (adverbium) så=derfor/altså: Es ist kalt, deshalb ziehe ich meinen Mantel an. Das Auto ist kaputt, deshalb müssen wir den Bus nehmen Dann (adverbium): så=derpå: Wir arbeiteten 12 Stunden, dann waren wir aber auch müde. So (adverbium):
så=i så høj grad: Er ist so gross wie ich.
Om= um,ob Um (præposition): Ich bat meinen Vater um Geld Ob (konjunktion): Ich fragte meinen Vater, ob er Geld hatte.
Ordstillingen er stort set som på dansk. Der er dog følgende forskelle:
Helsætninger: Er verballeddet sammensat står det bøjede verbum som på dansk, mens det ubøjede står som sidste led i sætningen: Ich habe den Kindern eine Geschichte erzählt. Die Firma wird nächstes Jahr mehr Leute anstellen.
Ledsætninger: Verballeddet står sidst i en ledsætning: Ich weiss, dass er mit dem Zug 9.15 Uhr kommt. Er verballeddet sammensat, står det bøjede verbum sidst med de ubøjede umiddelbart foran: Man sagt, das der Chef morgen zurückkommen kann. Ich weiss, dass er schon zurückgekommen ist.
Modalverbum i perfektum + infinitiv: Helsætninger: Sie hat den ganzen Tag im Bett liegen müssen Ledsætning: Sie schreibt, dass sie den ganzen Tag im Bett hat liegen müssen.
Tid før sted: Wir fahren heute nachmittag nach Kopenhagen. Der Dichter wohnte im Winter in Italien.
Nicht: Nicht står sædvanligvis langt tilbage i sætningen: Wir konnten den Schlüssel nicht finden. Sie hat das Buch nicht gelesen.
Men når kun et enkelt ord i sætningen benægtes, sættes nicht foran dette: Sie hat nicht das rote, sondern das blaue Kleid gekauft.
Objekt: Objekt = substantiv Står langt tilbage i sætningen: Wir fanden durch einen Zufall die richtige Lösung. Meine Tochter hat für das Geld, das du ihr gegeben hast, ein Buch gekauft. Objekt = et pronomen Både dativobjekt og akkusativobjekt står langt fremme i sætningen: Ich sagte es sofort meinem Bruder. Ich erzählte ihm sofort die Neuigkeit. I bisætninger står det ofte foran subjektet når dette er et substantiv: Er sagte, dass ihn ein Fremder angeredet hatte. Udvidet infinitiv: En udvidet infinitiv er udvidet når et eller flere ord er knyttet til den: Nun fängt er an etwas schneller zu laufen (at løbe hurtigere).
|