|
|
|
|
Hjælp til at skrive en stil eller anden tekst.
1/ Arbejdsmåde Hvis du selv skal vælge emnet, så vælg ud fra dine interesser. Det er lettest at skrive om noget man allerede er interesseret i. Prøv at stille dig selv nogle spørgsmål om emnet, som du gerne vil have svar på. Skriv disse spørgsmål ned.
Hvis du får opgaven af din lærer, så læs den nøje igennem mange gange.
Når du har valgt dit emne eller fået opgaven af din lærer, skal du lave en problemformulering - eller forstå lærerens problemformulering. Problemformulering betyder en afgrænsning af de problemer eller spørgsmål som opgaven rejser. Problemformuleringen drejer sig også om hvilken vægt du vil/skal lægge på de forskellige dele af opgaven, og dit valg af et overordnet synspunkt. At afgrænse sig (og vide nøjagtigt hvilken opgave man har for sig) er noget af det vigtigste i en stil.
Hvis du selv skal finde og vælge materialer, så kig på biblioteket eller søg på internettet. Hvis du ikke ved hvor du skal søge eller hvordan, så spørg bibliotekaren eller en anden voksen, og fortæl dem om opgaven og problemformuleringen, så du kan finde de rigtige materialer. Der kan både være tale om tekster og billeder. Arbejdsmetoderne med billeder og tekster er på mange punkter ens, og selvom der nedenfor mest skrives om tekster, så gælder det meste også om billeder.
Når du har fundet materialet, eller hvis læreren har udleveret det til dig, skal du læse det grundigt mange gange, mens du tager noter. Når du tager noterne skal du tænke på opgaven og problemformuleringen: Du skal søge at finde alle de ting i teksten eller billedet, som kan belyse problemet. I noterne kan du f.eks. skrive direkte citater og optegne svar på hv-ordene: hvem, hvor, hvornår, hvad, hvorfor. Du kan også tænke på hvem der fortæller i teksten, hvorfor teksten er skrevet, og hvem den er henvendt til. Eller hvem der har lavet billedet, hvorfor og hvem maleren har malet det til.
2/Indhold i stilen: I problemformuleringen har du eller din lærer skrevet hvad du skal gøre, og hvilke redskaber du skal anvende til at løse din opgave Nedenfor er beskrivelser af sådanne redskaber, opstillet efter den rækkefølge man får brug for dem i arbejdet med at skrive stilen:
Først fortæller man hvad man vil skrive i stilen. Ofte ønsker man at uddybe hvordan man har forstået opgaven, gennem definitioner af de ord de indgår i problemformuleringen: Definition betyder at sige noget kort og klart, f.eks. bestemme hvordan man forstår et bestemt ord eller et bestemt udtryk i problemformuleringen. Nyttigt kan det være at fortælle hvordan det adskiller sig fra lignende ord eller udtryk, eller fortælle hvilke ord eller udtryk der udtrykker det modsatte.
Dernæst vil man ofte skulle lave en beskrivelse af indholdet i teksten eller billedet. En sådan beskrivelse kan have form som: Et referat, et resumé, en beskrivelse eller en redegørelse (Hvis du ønsker at citere fra en tekst, så citér ordret hvad der står): Referat betyder en kort, sammenhængende gengivelse af en talt eller skreven teksts indhold. Resumé betyder en kort (kortere end referatet) og meget koncentreret oversigt over hvad der sker i en lang fortælling eller i en kompliceret tankerække. Beskrivelse betyder klart at fortælle om noget du oplever, så en person der ikke er til stede ved at læse dine ord kan få samme oplevelse. Tænk først på hvordan du vil ordne beskrivelsen, og følg denne orden i din beskrivelse. Redegørelse betyder at skabe klarhed gennem en ordentlig forklaring. En redegørelse minder om et resumé eller et referat, men den giver dig mere frihed og lov til at kommentere.
Dernæst skal man ofte gå nærmere ind i enkeltheder i teksten eller billedet, ved hjælp af en analyse: Analyse betyder at undersøge en helheds enkelte dele, deres indbyrdes sammenhæng og betydning for helheden: Beskriv de enkelte dele, og hvordan de er knyttet sammen i en helhed. Ofte er det hv-ordene du skal bruge (hvem, hvor, hvornår, hvad, hvorfor). Du skal ikke blot fremlægge resultaterne af din analyse, men også beskrive dine undersøgelser og delkonklusioner i dit arbejde. Citér gerne fra teksten.
Når du har analyseret teksten eller billedet, har du en masse materiale som du kan diskutere på forskellig måde, for eksempel gennem en diskussion, en sammenligning, en drøftelse, en karakteristik, en tolkning, en vurdering og en perspektivering. Det er nok at vælge én af disse, men du kan vælge flere:
Diskussion betyder først at belyse et problem eller et fænomen, du har opdaget i teksten eller i billedet, ved at sætte forskellige standpunkter (og de argumenter, de begrundes med) op overfor hinanden. Dernæst at vurdere disse standpunkter og selv vælge et standpunkt. Sammenligning betyder at stille forhold, udsagn eller tekster overfor hinanden, og undersøge og beskrive ligheder og forskelle mellem dem. Drøftelse betyder at man stiller en række spørgsmål til et emne, belyser det fra forskellige synsvinkler og med forskellige holdninger. Derefter afvejer man de nye idéer man har fundet frem til (og de argumenter der understøtter dem), og hvilke konsekvenser de kan få for forståelsen af emnet. Men en drøftelse kræver IKKE at du selv vælger standpunkt. Karakteristik betyder at skildre det der giver teksten eller billedet (eller noget i teksten eller billedet) et særpræg. Karakteristikken bygger på en beskrivelse (se ovenfor), men går videre end den, idet den ofte gennem en sammenligning søger at afgrænse og bestemme det karakteriserede gennem sammenligning. Tolkning betyder en oversættelse. Tolkningen er et forsøg på at finde og udtrykke en indre sammenhæng eller betydning i en tekst, et udtryk eller et ord. Vurdering betyder først og fremmest at du til slut i din opgave sammenligner og afvejer de forskellige holdninger og synspunkter du har fundet til dit emne. Når du har sammenlignet og afvejet disse holdninger og synspunkter, kan du fremsætte din egen opfattelse. Perspektivering betyder at give dybde i noget ved at kaste lys på det, så det fremstår klart. Denne klarhed kan fremkomme ved at sætte emnets enkelte dele i indbyrdes sammenhæng på en ny måde. Der kan være tale om at man opdager ligheder dér, hvor man før så forskelle, eller omvendt. Vurdering og perspektivering kan du også føje til konklusionen:
Til sidst skal du samle resultaterne af dit arbejde i en konklusion. Konklusion betyder at du samler de delresultater, som du er kommet frem til i analysen af de delemner du har skrevet om. Konklusionen kan f.eks. være et resumé af disse delresultater, hvor du trækker det vigtigste frem.
3/ Form Du skal tænke på den der skal læse din stil, og gøre det så nemt for denne at forstå den. Lav derfor afsnit hver gang du går over til et nyt emne. Det gør stilen lettere at læse. Du kan ved større emneskift understrege afsnitsindelingen ved at bruge overskrifter. Først i stilen kan det være en hjælp for læseren at du har lavet en indholdsfortegnelse, hvor du i punktform opremser stilens overskrifter.
|