For
en ordens skyld skal jeg nok indlede med at sige, at min interesse i NLP
skyldes visse af deres redskaber, og en vis
nysgerrighed overfor den spændende kombination af tidligere ikke
kombinerede forskningstraditioner. Til gengæld er der en vis religiøs glød hos udøvere, ofte
kombineret med et syn på teknikkerne dels som et middel til at tjene
penge, dels som en psykologisk mirakelmedicin, som jeg ikke bryder mig om.
På ganske bestemte områder og for bestemte
typer mennesker,
Neuro
Linguistic Programming - NLP:
Skabt af John
Grinder, lingvist og Richard Bandler, datalog og gestaltterapeut knyttet til
Grundlæggende ideer:
Vi har indre kort, som
verbaliseres gennem vores dagligsprog. Vi oplever livet grundlæggende
forskelligt. Forholdet mellem sproget (repræsentation) og den oplevede
virkelighed (det, den repræsenterer) er som følger: Et kort er
ikke det rum, det afbilleder, men hvis det er hensigtsmæssigt har det en
struktur, der svarer til det ydre sociale og økologiske rum. En model er
en symbolsk repræsentation som afbilleder en struktur. Gennem
modeleringsprocesser organiseres sanseindtrykkene til en form, der kan
fortolkes, forståes og bruges. Vi bygger alle sådanne modeller, og
det er ved hjælp af dem, at vi kommunikerer erfaringer.
Fysikken som model af virkeligheden:
I fysik er
fortolkningerne af eksperimenter at betragte som modeller eller teorier.
Modeller kan her aldrig beskrive totaliteten, men altid kun en begrænset
udsnit heraf. Newtons klassiske fysik og Einstiens moderne fysik er eksempler
på to meget forskellige modeller, der prøver at beskrive
sidestillede områder. Studiet af en begrænset del af virkeligheden.
Bateson om kategoriseringer og deraf afledte modeller:
Teorien om logiske typer
fastslår, at der er diskontinuitet mellem en klasse af informationer, og
medlemmerne af en sådan klasse. Teorien bruges til at skitsere
abstraktionslag, og fastslår, hvorvidt et plan er et metaplan i forhold
til andre:
1/ En klasse kan ikke
være medlem af sig selv. 2/ Betegnelsen er ikke tingen, men er en anden
logisk type, et metaplan i forhold til tingen. Dette har betydning for
chunk-processen (herom senere).
Bandler & Grinders datalingvistiske tilgang:
Bandler og Grinder beskriver
tre universelle modelleringsprocesser: Generaliseringer,
udeladelse og
forvrængning.
Ved generaliseringer
løsnes elementer i oprindelige oplevelser sig fra personenes livsverdens
model, og kommer til at stå for hele den kategori oplevelsen var et
eksempel på. Udeladelse er den proces hvorved vi selektivt udvælger
særlige dimensioner i vore oplevelser, og udelukker andre.
Forvrængning er en proces, der tillader at vi kan ændre vores
oplevelse af sanseindtryk.
Der er tre
modelleringslag, som skilder os fra den ydre verden: Sanseoplevelse, oplevelse
af oplevelse og sprog. Disse er ordnet som metaplaner i forhold til hinanden.
a. Sanseoplevelser:
Yderverdenen forvandles til en form, der kan aflæses af
centralnervesystemet. Oplevelse af grundlæggende forhold som tid og rum
kan skyldes centralnervesystemets opbygning. Dvs. der sker en elimering af
redundant information.
b. Ved oplevelse af
oplevelse forvandles sanseindtrykkene til 5 outputs Ud fra synet,
hørelsen, den kinestetiske sans, smagen og duften. Da vi kun kan holde 7
+/- 2 inputs i bevidstheden af gangen knyttes erindringer sjældent til
alle sanserne, men kun til få udvalgte sanser.
c. Et digitalt system,
dvs. serier af symboler som står for sansede representationer.
Skillelinien mellem langue - dybdestruktur - og parole - overflade struktur.
Sansetyper:
Sproget viser hvilken
sansetype vi er, og dermed hvordan vi kommunikerer, husker og opbygger vores
private model af verden. Ole Vadum Dahl regner med fire typer:
Den
visuelle er opmærksom på udseende,
tænker i billeder, visuelle indtryk som farve og form. Keder sig ved ren
mundtlig instruktion. Husker i billeder, og generes ikke specielt af
støj.
Den
auditive elsker lyden, ordet og musikken. Lærer
bedst ved at lytte, og orienterer sig efter lyden. Bliver stærkt
forstyrret af støj. Husker ved hjælp af sekvenser og trinvise
procedurer.
Den
kinestetiske bevæger sig med opmærksomhed og
langsomt. Er særligt opmærksom på rummet, på
følelsen af former, på andre menneskers kroppe, og på kys og
kærtegn. Husker ting ved at gøre dem, eller lade som om de bliver
gjort i dobbelt hastighed.
Den
auditivt digitale interesserer sig for det der giver mening, og er
logisk. Information og argumenter skal være udførlige og korrekte.
Ønsker at lære og forstå. Overvejer og funderer. Husker ved
hjælp af proceduretrin og sekvenser.
De fire typer er som
typer kun vejledende. De rene typer eksisterer ikke - vi er blandinger
allesammen. Men vore erindringer, og dermed vore modeller af virkeligheden, er
knyttet til dem. Og når man skal arbejde med sådanne erindringer
og/eller udtænkte reprogrammeringer, er det en vigtig nøgle at
bruge denne typologi. Øjenbevægelserne kan hjælpe til at
åbne dette: Op til venstre: visuelt husket. Op til højre: visuelt
konstrueret. Ud til venstre side: Auditivt husket. Ud til højre:
Auditivt konstrueret. Ned til venstre: Auditivt digitalt. Ned til højre:
Kinestetisk.(også smags-og lugtesans).
Grundudgangspunkter:
1.
Mennesker skaber modeller af
verden
2.
Mennesker reagerer ikke direkte
på indtryk fra den virkelige verden, men på sin livsverdensmodel.
“…The only reality is
intersubjective reality; that is, each person´s experience of the world
is observer-dependent and, as such, true for him/her. Unfortunately, a concept
that is central to many psychological theories is that of reality testing.
Within this concept lie the presuppositions that there is an objective
reality…An individual whose perceptions are not in line with the perceptions of
the psychologist is often labeled as psychotic or schizofrenic…”
“…A fundamental difference
between people who are considered “sane” in our society and those who are
diagnosed as “insane” is the ability to distinguish between “internally” and
“externally” generated experiences…for most people, there is a qualitative
diffference between that which is perceived as being outside of ourselves and
that which is experienced as occurring within our own minds…”
Forvandling:
Forvandling er en
overgang fra et punkt til et andet, med to typer:
1.
Remedial change - forvandling påbegyndes
for at reparere på fysisk eller følelsesmæssigt ubehag.
2.
Generativ forandring, der
sigter mod menneskelig vækst, og udvikling af potentialer.
Processen:
Psykoterapi går ud
på at skabe forandringer. Klienters problemer hænger generelt ikke
sammen med omverdenen, men med deres model af omverdenen. A priori holdninger
til klientens situation er:
a.
Klienten har de ressourcer, der
er nødvendige for at foretage de nødvendige forvandlinger.
b.
Formålet med processen er
at øge klientens mulighed for at vælge - at have alternativer til den valgte, og
ikke tilfredsstillende måde at forholde sig til et problem.
c.
En persons personlige oplevelse
er sandhed for denne. Al oplevelse er, på grund af modelleringsprocessen,
subjektiv.
d.
Adaption. En person
vælger altid det bedst mulige alternativ på et givet tidspunkt set
i forhold til ressourcer. Der er en positiv ønske bag alle handlinger.
Således bliver valg der engang var meningsfyldte, meningshæmmende
når de fastholdes efter at en situation har forvandlet sig.
e.
Menneskelivett består af
kontinuerlig bevægelse, forvandling og evolution.
f.
NLPs model af virkeligheden er
også en model. Husk at alle modeller er generaliseringer, mens alle
mennesker er individuelle og unikke.
Processens hjælpere:
Terapeutens, eller
gruppens, rolle er at være den ene del i et hjælpe-forhold, som
skal fremhjælpe udtrykket af de
latente, indre ressourcer i klienten.
Pacing og
leading. Terapeuten kan antage forskellige typer roller:
Spejling kræver at terapeuten
(gen)-oplever klientens verden, f.eks. ved at efterligne klientens
åndedræt, kropsholdning og bevægelsesmønster. Hvis
klienten er et sted, hvor terapeuten ikke vil hen kan crossover spejlning
bruges, hvor klienten kun følges indirekte. En anden metode er gennem
sproget at beskrive klientens kropsudtryk, for at bevidstgøre klienten.
Eriksons efterligning af mumleren.
Sprogpostulater:
Sprog er ikke oplevelse,
det er en model af oplevelse. Modeller bygget på erfaringer. Der er fem
forskellige filtre som er afgørende for hvordan vi bruger udeladelse,
generalisering eller forvrængning for at reducere vikreligheden til neop
vores virkelighed: Vor fysiske tilstand, den individuelle tilknytning til een
eller flere sanser, metaprogammer/ karaktertræk som indadvendt og
udadvendt, jordbunden/flyvsk, vore overbevisninger og vore erindringer. Disse
kortmodeller kan vi finde gennem sproget, da reduktion af information er
byggeelementerne i sådanne modeller:
Udeladelser:
Ikke hele
sætninger, objekter og præpositionsled mangler
spørg til det
manglende led.
Bemærk også
komparativ og superlativ
og modalverber:
kunne/skulle, burde,
ville, måtte
hvad ville der ske hvis
du ikke …skulle/burde/ville/måtte/kunne
Forvrængninger:
Nominaliserede verber
skjuler altid en tidligere handling.
Kode : an ongoing….marriage/not
a chair (marry er et verbum)
Generaliseringer:
Almen
generalisering:
Kassedamen er
sur/kvinder er sure
Ubestemte
mængdebetegnelser
Spørg hertil:
Hvem eller hvad for at gøre
mængden konkret.
Symmetriske
prædikater:
My husband always argues
with me/ I always argue with my husband
aktiv handling = aktiv
handling
Ikke-symmetriske
prædikater:
passiv handling = passiv
handling
X eller Y
Følgebisætninger:
Jeg er nødt til
at….
Spørgsmål:
ellers hvad?
Hvis du gør…,
så….hvad?
Komplekse generaliseringer:
1. Verbaliseringer der
tyder på tro på at man kan læse andres tanker
Konstateringer om andre,
som vendes om til at gælde en selv
Uspecificerede verber
Han skadede mig -
spørg hvordan?
Hun elskede mig -
spørg hvordan?
Presuppositioner/forudsætninger:
Jeg er håber, at
det går ligeså godt for dig som for CC (jeg mener det går
godt for CC).
Hvis AA havde elsket
mig, havde han/hun ikke forladt mig (AA elskede mig ikke).
Semantisk velformede sætninger:
Find dem for at identificere de dele af virkelighedsmodellen,
som gør mængden af mulige oplevelser fattigere eller mindre.
Årsag og virkning.
A/ X
forårsager (v) Y til at opleve (v) denne følelse (adj).
B/ Xs handling (v)
bestemmer over Y
C/ X …, men Y - gør en ønsket handling umulig,
eller en uønsket tvingende.
D/ X forstår Y,
uden at X og Y har kommunikeret om emnet.
E/ Den tabte
performativ: En lovmæssighed : Modalverber som man bør svarer til
et skjult : ” Jeg synes…”. Sand, falsk, god, ond, rigtig, kun, tåbelig,
genial
Evolutionære postulater:
Terapeutiske
påstande og procesmodeler, der er udviklet for at hjælpe klienten
til at udvikle sig.
a.
Aktiv beskrivelse, som klienten
foretager. Uddybende spørgsmål ved alle ubestemtheder. Beskrivelse
af oplevelse bør indvolvere så mange sanser som muligt.
Selve denne beskrivelse udvider klientens
livsverdens model.
b.
Referentielt Index skift. En
klient beskriver en situation fra flere vinkler, f.eks. fra 1 (jeg), 2 (du) og
3 (han, hun) person, eller gennem forskellige personer hentet fra situationen
eller udenfor, for eksempel familie, venner eller andre.
c.
Tidsprojektion. Ved at beskrive
de samme situationer på forskellige tidspunkter kan der løsnes op
for livsverdensmodellen. Tiden opfattes som en linje, hvor situationer kan
flyttes frem og tilbage.
d.
Brug af paradokser - eller
modsigelser. Det umulige eksisterer. Kretenseren Epimenides siger at alle
kretensere lyver. Vær spontan! Et
pragmatisk paradoks har form som et “doublebind”: personen er anbragt i en situation
hvor der ikke er noget valg. En person der er sat i en sådan doublebind -
en no gain/ no win situation - går igennem følgende seks stadier:
1. Offer
udsættes for autoriteter, 2. Der er tale om en gentagen
erfaring, som 3. indlæres ved at
der trues med straf. 4. En sekundær indlæring som modsiger den
primære indlæring med samme straf følger. 5. En tredje
indlæring der truer med straf hvis man søger at undslippe
situationer hvor man møder den primære eller sekundære
indlæring følger. 6. Al handling er farlig.
e.
Ved terapeutiske doublebinds
placeres klienten i en no loose situation. Al respons er korrekt, hvorved en
udvidelse af klientens verden sker. Man skal her skelne mellem forvandlinger af
første og anden orden. Forvandlinger af første orden sker inde i
det aktuelle system. Forvandlinger af anden orden sker udenfor, på et
metaplan, i selve det aktuelle systems struktur. Forvandlinger af anden orden
er forvandling af hvilke muligheder for forvandlinger der findes. Ved
terapeutisk doublebind kan klienten finde en ny struktur til at forstå en
bestemt oplevelse. Alt dette kan ske ved f.eks. at klienten støttes i
beskrivelsen af sit symptom, og oplevelse af det, dog bevidst - en
energyhappening, et teater eller andet der giver klienten fornemmelse af at
have kontrol over situationen. Vigtigst accept- Frankl fortæller om
manden der er bange for at svede, og ændrer hans holdning til sveden,
så det at svede bliver en præstation - se hvad jeg kan…Eller
Ericksons hjælp til manden med forfølgesvanvid. Hjælpen
betyder at symptomet accepteres, og åbnes ud mod en størrere
erkendelse af muligheder indenfor symptomet.
f.
Overdrivelse: Terapeuten
følger klienten i ekstrem grad, hvilket ofte vil føre til at
klienten vil udvikle en modholdning til det ekstreme standpunkt.
g.
Reframing går ud på
at gøre oplevelser af forpligtigelser eller præget af negativitet
til oplevelser af fordel og positivitet. Dette sker ved at en negativ oplevelse
placeres i en positiv kontektst. Oplevelse har ingen mening. Kun gennem domme
(følelser og tanker) opstår følelser. Reframing går
ud på - ikke at ændre en oplevelse men - at placere den i en
kontekst, hvor det er muligt at skifte dom, idet denne kontekst tidligere er
blevet bedømt meget positivt.
Reframing er knyttet til
ideen om at man kan opdele begreber i chunks. Dvs. man kan bevidstgøre
opad de klasser, som det er del af, og nedad eksempler herpå. F.eks. bil
opad køretøj nedad Volvo.
Man kan
også chunke sidelæns, dvs først opad og så til
tilsvarende, dvs. bil-køretøj fører til cykel, karet,
rulleskøjter.
h.
Indholdsreframing er et
lingvistisk mønster, som tillader terapeuten systematisk at redefinere
oplevelsen af en bestemt oplevelse. Damen med gulvtæppet der hele tiden
skulle støvsuges opdager at snavset er tegn på at hendes elskede
familie er tilstede. “Min barndom var forfærdelig. Er det så ikke
godt den er overstået?!”
i.
Reframing i seks trin:
1.Identificer symptomet og kontakt den del der skaber
handlingsmønstret.2. Adskil handlingsmønstret og intentionen. 3.
Bekræft at intentionen er positiv. 4. Få den kreative del til at
finde tre nye måder til at tilfredsstille den positive intention, og
få den del der var ansvarlig for handlingsmønstret til at
anerkende disse. 5. Overvej hvorvidt den del der var ansvarlig for
handlingsmønstret vil benytte sig af disse nye metoder. 6. Sikre at alle
dele acceptere de nye tilfredsstillingsmetoder.
j.
Kontekstuel reframing.
Sometider forårsager en adfærd problemer fordi den er blevet fra
den kontekst, hvori den var nyttig og meningsfuld. Processen går her ud
på at genindsætte handlingsmønstret i sin oprindelige
kontekst, og eliminere den fra andre. Følgende seks trin bruges:
1/Identificer adfæren/symptomer og skab kontakt til den del der
opretholder den. 2/Adskil intention fra adfærd 3/ Accepter og bekræft
at intentionen er positiv 4/ Få den del der opretholder
adfærden/symptomet og din kreative side til at finde en kontekst som
tjener den positive intention. 5/ Lad den del der opretholder adfærden
bevidst påtage sig ansvaret for kun at benytte adfærden i den
kontekst, der tjener den positive intention. 6/ Gennemgå dette
arrangement med alle involverede dele.
k.
Paradoksal indgriben med
reframing. Den enesomme pige sendes til Beauty shop og opfordres til at spille
op til en potentiel kæreste ved at sprøjte vand på ham ud
gennem et ellers traumatisk hul mellem fortænderne.
l.
Metafor. To typer bruges i
terapi: Ensartet (isomorf) og fremkaldt (elicit). To begreber er vigtige i
denne sammenhæng: Forskudt referentielt index - “ligesom” - kvaliteten i
metaforer. De dybe (abstrakte) og overfladiske (konkrete) symboler i metaforer
tjener som identifikationsmidler for en person, der hører en metaforisk
tekst. Heroverfor er der overført afledte søgen: En oplevet
søgen der foregår i en person, når metaforiske
fortællinger eller elementer oversættes til den private model af
verden. Grundforestillingen er at hver
enkelt fortolker en metafor, eller en fortælling, på en måde
der er mest giver mening i forhold til ens model af verden. Eksempler på
elicitte metaforer er:
m. Læreprocesmetaforer.
Zen læreres handlinger overfor elever bevirker en bestemt fortolkning.
n.
Motivationsmetaforer: Pecos
Bill, der får alt uden at forstå hvorfor, og taber det igen
ligeså udforstående.
o.
Tro på dig
selv-metaforer: Du ser dig selv i omgivelserne, alt hvad du ser er dig selv.
p.
Overensstemmelsesmetaforer:
Gandhi venter med at give et råd til han selv kan leve op til det.
q.
Ydmyghed. En ægte
lærer kan altid vise een om man har mere at lære.
r.
Metaforisk reframing: En
historie, der er konstrueret for at give en ny ramme til en oplevelse,
fortælles: Historien om hesten, der løber væk, og kommer
tilbage med flere, og ejerens kontinuerligt åbne holdning til
skæbnens slag. Fregner på grund af kanel. Skynd dig at blive
gravid, og drop depressionen.
Økologiske postulater:
Modellen der er diskuteret
her er holistisk; enhver forvandling et sted i systemet, vil bevirke
forvandlinger alle steder. Teknikken er knyttet til at fornemme hvorvidt
tekniske NLP-indgreb har bragt uønskede bivirkninger. Dette sker gennem
en intern indikator, f.eks. et billede, en duft, en smag, en følelse.
F.eks. at en følelse af at noget ikke er helt rigtig efter en succesfuld
gennemførelse af et NLP-projekt. Dette kan bevirke, at man skal
ændre ramme for den ændrede ramme:
Reframing
the reframe:
Ofte det sidste stadie i
en terapeutisk proces. Enhver tilbagevending af symptomer sættes i ramme
- metaloops. Tilbagevenden af symptomer sker ofte i forvandling af det ydre
eller indre miljø. Seks-trins-reframe-modellen må bruges igen til
at integrere de nye symptomer.
De logiske niveauer:
Hvor ligger problemet -
eller adfærden?
a det du er en del af
b identitet
c kunnen eller evner i
situationen
d det du foretager dig
e adfærd
f omgivelser
Essensforvandling:
Isoler en særlig
adfærd eller respons du føler er uhensigtmæssig Hvad er det
overordnede formål med denne uønskede del af dig? Hvad
ønsker den? Skriv det op Chunk op: det vil sige forsæt med hvert
svar du får på hvad ønsker den på at spørge
hvad ønsker du eller hvad er din hensigt. Skriv hver ny hensigt op. Og
først og fremmest gå ind og mærk dybt hvad hverenkelt svar
betyder for dig følelsesmæssigt. På et tidspunkt når
du en kernetilstand, f.eks. væren, fred, kærlighed alt er ok osv.
Forbind nu denne kernetilstand med de svar du tidligere har fået i
bagvendt kronologisk rækkefølge, indtil du forbinder din
kernetilstand med den adfærd eller respons du udgik fra. Teknikken kan
derefter bringes i kontakt med kroppen (hvor findes adværden fysisk) lad
resten af kroppen få del i den frosne energi, og med tidslinien. Gennemrejs
hele dine livslinie, også fremtid, et par gange, så den kan
påvirke dit samlede kort over livet.
Kort
litteraturliste:
Bandler and Grinder, The structure of magic I-II, Califorien,
1975
Dahl, Ole Vadum, Grundbog i NLP, Paludan, 1993
Bateson, Steps toward an ecology
of mind, NewYork, 1972.
Frankl, Victor, Man´s search for meaning, New
York, 1959.
Jones,R.
Physics as metaphor,
Korzybski, Alfred, Science and sanity, Lakeville,
Conneticut, 1933:
Kostere and Malatesta, Maps, models and the structure of reality,
Portland, 1990
Pearce,J.
Exploring the crack in the cosmic egg,
Rosen, (ed.), My voice will go with you: The teaching
tales of
di Villadorata, Aikido, Cambridge,Ontario,Canada, 1974
Se iøvrigt
litteraturlisten på internettet: http://www.nlp.com/nlp/books.html
Christian
Svendsen, marts, 1997