|
|
|
|
Generelt: Vurdér og bedøm ikke, men analysér og karakterisér. Citér (ordret), dokumentér og kommentér, især det vanskeligt forståelige og det nuancerige. Uddyb og forklar. Tænk på læseren af din tekst. Gå forsigtigt til værks med domme og pædagogiske forslag (du er hverken eksaminator eller dommer). Om de generelle holdninger til kompetencen skriv vurdere, hælde til osv. Husk at begrebsapparatet skal tjene, ikke herske. Det er ikke nok at udpege eksempler, man skal forklare og kommentere. Skriv om teksten (ikke om forfatteren) som en åben, nogenlunde velvillig læser. (Skriv IKKE "han/forfatteren burde.../behersker.../har ikke forstået.../prøver...". Hvis du vil sige "på dansk", skriv så "på standard-dansk". Hvor der ikke er en meget klar sprognorm, bør man slet ikke tale om fejl. Andre steder kan man tale om normbrud, hellere end fejl. Tal om fortolkning i stedet for gæt og forståelsesforsøg. Gør det positive kort (men med eksempler), og fokusér på det negative.
Indledning: Umiddelbart helhedsindtryk, forståelighed, flow, sammenhæng. Vægtning i min besvarelse. Jeg vil analysere teksten XXX, for på baggrund af analysen at karakterisere den kommuniative kompetence, som den er udtryk for. I min analyse vil jeg komme ind på alle tekstens niveauer, men lægge mest vægt på XXX.
Pragmatisk kompetence (forståelighed): Fungerer teksten i sammenhængen/kommunikationssituationen? Hvad betyder teksten? Indhold og indholdsmæssig sammenhæng. Genre (uformel/formel, symmetrisk/asymmetrisk, antal deltagere og deres relationer, tid, sted og emne.). Tekstens opbygning (tid, sted, personer, logik). Generelt indhold, afsnits og anden inddeling. Forståelighed. Læseoplevelse og forhold til målgruppe. Opgave løst? Stilbrud? Giv bud på fortolkninger af det uklare. Global kohærens (den overordnede indholdsmæssige sammenhæng, genre, genremarkører, afsnit, målgruppe). Er dispositionen tydeliggjort med afsnit, overskrifter, osv. Hvordan forholder forfatteren sig til læseren (afsender/modtager, emne, situation)?
Ved Almenprøve 1, skriftlig del 1 - formel kort besked eller henvendelse - skal det vurderes om kursisten kan få budskabet igennem, herunder give faktuelle oplysninger, udtrykke holdninger og påvirke og udtrykke sig passende. Ved Almenprøve 1, skriftlig del 2 - uformelt personligt brev - skal det vurderes om kursisten kan få budskabet igennem, herunder beskrive og fortælle i længere sammenhængende form, udtrykke holdninger og påvirke og udtrykke sig passende.
Ved Almenprøve 2, skriftlig del 1 - brevskrivning - skal det vurderes om kursisten kan informere, beskrive, fortælle, udtrykke følelser og påvirke samt overholde konventioner for formuleringer og layout i breve. Ved Almenprøve 2, skriftlig del 2 - en længere sammenhængende fremstilling - skal det vurderes om kursisten kan fortælle i længere sammenhængende form, udtrykke holdninger og synspunkter, sammenfatte, uddybe og begrunde.
Ved DUF-prøven - resumé og kommentering af en læst sagprosatekst - skal det vurderes om kursisten evner at udtrykke sig passende og forståeligt i længere sammenhæng og med bredde og variation i ordforrådet. Desuden vurderes evnen til at fokusere, sammenfatte og kommentere holdninger og synspunkter og argumentere for fremsatte synspunkter. Der skal i fremstillingen være en adskillelse mellem det objektive (resumé) og det subjektive (kommentar), og stoffet skal disponeres således at fremstillingen inden for de enkelte dele udgør en sammenhængende helhed.
Ved danskprøve 2 - delprøve 1 - udarbejdes et skriftligt referat på baggrund af en oplæst tekst. Ved prøven vurderes om kursisten har opfattet tekstens disposition, kan udvælge de vigtige informationer, identificere holdninger og problemstillinger i forlægget og gengive dem i en umiddelbar forståelig og forkortet form. Besvarelsen skal vise god forståelse af indholdet i forlægget, og den må ikke overskride maksimumgrænsen (ca. 200 ord) i væsentlig grad. Kursisten skal kunne vælge en gennemgående grundtid for fortælleformen. Forskellige fakta som navne, tal og årstal bør medtages, hvis de har betydning for teksten som helhed. Kursisten forventes at beherske et varieret sprog, herunder et bredt ordforråd, og en vis kompleksitet og variation i sætningsbygning. Kursistens sprog skal være tilstrækkeligt udviklet til at sikre at længere uforståelige passager ikke forekommer. Der lægges vægt på at kursisten kan disponere stoffet og udtrykke sig sammenhængende. Der kræves sammenhæng såvel indenfor den enkelte sætning som ud over sætningens niveau til tekstniveauet. Kursisten skal være overvejende sikker i alle elementære bøjningskategorier amt i de almindelige syntaktiske strukturer. Der skal være en sådan sikkerhed i ortografien, at meddelelsen umiddelbart er forståelig.
Ved danskprøve 2 - delprøve 2 - skal en længere sammenhængende tekst udformes. Ved prøven vurderes om kursisten har besvaret den valgte opgave, og holdt sig til emnet. Fremstillingen skal være klart disponeret og logisk sammenhængende. Mangler heri må ikke virke hæmmende for forståelsen. Der lægges vægt på at kursisten dokumenterer færdighed i at argumentere, ræsonnere, vurdere selvstændigt og viser sin indsigt i samfunds- og kulturforhold. Kursisten forventes at beherske et varieret sprog, herunder et bredt ordforråd, og en vis kompleksitet og variation i sætningsbygning. Kursistens sprog skal være tilstrækkeligt udviklet til at sikre at længere uforståelige passager ikke forekommer. Der lægges vægt på at kursisten kan disponere stoffet og udtrykke sig sammenhængende. Der kræves sammenhæng såvel indenfor den enkelte sætning som ud over sætningens niveau til tekstniveauet. Kursisten skal være overvejende sikker i alle elementære bøjningskategorier amt i de almindelige syntaktiske strukturer. Der skal være en sådan sikkerhed i ortografien, at meddelelsen umiddelbart er forståelig.
Tekstlingvistisk kompetence: Hvor klart udtrykkes tekstens sammenhæng sprogligt? Hvordan (ikke hvad) betyder teksten? Hvordan udtrykkes den indholdsmæssige sammenhæng. Gennemgående ord (Kendskab til semantiske felter). Hvor? Giv eksempler. Lokal kohærens (forbindelsen mellem ord og sætningskæder udtrykt i kohæsionsmarkører). Kohæsionsmarkørerne er:
1/Tekstreferentkoblinger, dvs. koblinger mellem indholdselementer/konstituenter: a/Grammatiske koblinger proformer (pronominer (han, den, som/der), proadjektiver (sådanne), proadverbier (dér, her)), komparativ. Bestemt artikel (anvendelsen af ubestemt/bestemt drejer sig om anaforisk bekendthed: er referenten nævnt tidligere eller ej. Men der er flere former for bekendthed: deiktisk bekendthed (påpegende et eksemplar i situationen), bekendthed fordi det omtalte er unikt (der findes kun et eksemplar), implicit bekendthed (reference til noget, der fremgår af konteksten)). b/Leksikalske koblinger ved hjælp af referentkæder der afspejler relevante semantiske felter: gentagelse, synomymi, polysemi (ord med forskellige men beslægtede betydninger), homonymi (forskellige ord, samme form), antonymi, specificering, inferens (står mellem linierne).
2/Sætningskoblinger, dvs semantisk meningsfulde koblinger mellem sætninger/perioder ved hjælp af a/konjunktioner eller adverbialer: additiv kobling (og, desuden), adversativ kobling (men, derimod, desværre), alternativ kobling (eller, ellers), kausal kobling (derfor, så - indrømmelse: alligevel, selvom), temporal (så, derefter). Konjunktioner og andre forbindende led (som for det første/andet, endelig, desuden). b/Verbernes tid, er teksten holdt i nu-tempus eller da-tempus, og hvorfor er der eventuelt skift (modus på dansk: 1/imperativ og indikativ, 2/sætningsadverbier (jo, vel, egentlig), og 3/modalverber: kunne, skulle, ville, måtte, turde, burde - alene (konkret betydning), sammen med andet verbum i infinitiv uden at: modificerer det andet verbum). Modus kan dog udtrykkes dels gennem sætningsadverbier, som modificerer hele sætningen (jo vel, sikkert, egenligt) eller ved at modificere hovedverbet med et modalverbum (kunne, skulle, ville, måtte, turde, burde). Når modalverbet bruges til at modificere et udsagn, overtager det rollen som finit verbum, mens det egentlige verbum sættes i infinitiv uden (at) (jeg kan spille så vidunderligt). Modalverber er intransitive og findes derfor ikke i passiv. Hvor andre sprog bruger konjunktiv bruger vi modalverber - f.eks. tænkte udsagn (ville du elske mig, hvis jeg blev rig?). Modal præteritum og historisk præsens. Forskellen mellem temporal og modal præteritum er at man ved præteritum både kan beskrive afstand i tid OG i realitet (det hypotetiske), det sociale (høflighed, respekt), og kundskab (rygter): 1/...som om den/han/hun var en... (fantasi) 2/ Kunne du hjælpe mig? 3/Skulle du ikke rejse imorgen? Tempuskongruens i præsenssystemet (førnutid, nutid, fremtid) og præteritumssystemet (før datid, datid, datidsfremtid), eller eksempler på at kongruensbrud er/ikke er normbrydende. Hvordan udtrykkes aspekt (på hvilket punkt af handlingens cyklus befinder handlingen sig: afsluttet/uafsluttet), modus (indikativ, optativ, imperativ), diatese (aktiv/passiv). c/Ellipse,
3/Blandet kobling, dvs. koblinger mellem et indholdselement/konstituent og en sætning: a/ pronomiet ”det” (vi frøs, men det var ikke til at undgå). b/Relative ledsætninger (Der findes relativsætninger både uden relative pronominer ("et lille trick, en del forældre bruger...", linie 7-8) og med en række forskellige relative pronominer ("... få forældre der vil ikke bruge..." i linie 17, "...nemt at sige hvad man skal og ikke skal" i linie 16, "krav... som er et politiske debat" i linie 10, "kamp... hvor vi skal..." i linie 19. ). c/Ellipse (udeladelse ved fx svar "ja/nej"). Sætningspronominalisering (det, dette, sådan, således, alt dette, på denne måde). Er der tekstreferentkoblinger med/uden noget/nogen at referere til? Hvilke? Er der sætningskløvninger og præsentationsstrukturer som tydeliggør informationsstrukturen
Leksikalsk kompetence: Hvor præcist og nuanceret er ordforrådet? Er ordforrådet passende i sammenhængen? Er der ”semantiske udvidelser” hvor kendte ord bruges for ukendte? Uanalyserede sproglige helheder. Kendskab til semantiske felter. Specificering. Antonymer. Antal af ord fra forskellige ordklasser: Substantiver, adjektiver, verber, pronominer (personlige, refleksive, spørgende, adjektiviske, relative), præpositioner: Præpositionsforbindelser (IKKE præpositionsled), adverbier (sætningsadverbier (modificerer hele sætninger: ikke, jo, faktisk, nok, givetvis, egentlig, naturligvis, alligevel, vel), mådesadverbier (ofte afledt af adjektiv +t, ex spille kraftfuldt), gradsadverbier (meget, vildt, stærkt, utroligt, enormt, super, herre, giga, skide... klog), omstændighedsadverbier ved tid og sted (nu, da, straks, dengang, her, der, hjemme, ude).), konjunktioner: sideordning (og, men, for, eller), underordning), artikler, talord, udråbsord.
Hvordan er brugen af faste udtryk, og er de idiomatisk korrekt anvendt: 1/ et idiomatisk udtryk: et udtryk der ikke kan forstås bogstaveligt. 2/ Leksikalske /verbale (at lægge planer om noget, at stille spørgsmålstegn ved noget) /nominale (ved hjælp af, tilfreds med) fraser er flerordsforbindelser der består af mere end et ord. Brug ordet flerordsforbindelse hvis du er i tvivl. 3/ Kollokationer er læder af leksikalske enheder der højst sandsynligt står sammen (harsk smør/sur fløde). De enkelte verbers aktionsart (underafdeling af aspekt): teliske/ateliske - mål, momentane/durative - varighed, statiske/dynamiske - punktuelle/lineære, iterative - en ofte gentagen handling, inkoative/resultative - begyndelse/afslutning. Fremmedsprog-ismer.
Sætningsgrammatisk kompetence1: Syntaks: Hvor velformet er teksten på sætningsniveau. Er sætningsleddenes rækkefølge i overensstemmelse med almindelig sprogbrug på dansk. Hvor komplekse er de enkelte sætningsled. Ledstilling i helsætningerne: a/altid svo eller også foranstilling af andre led end subjektet? b/er der inversion ved fremrykning af led? c/er centraladverbierne placeret korrekt? Ledstilling i ledsætninger: a/følger de hovedreglen om subjekt før verbal (ligefrem ordstilling)? b/er sætningsadverbialerne placeret korrekt, dvs før det finitte verbal (sav)? Flow. Sætningstyper. Sætningsopbygning varieret/ikke varieret. Ordstilling: Inversion. Helsætninger fVNA. Underordnede ledsætninger (kNAV) kan stå som nominelle, adverbielle og adjektiviske (relativsætninger - parantetiske og restriktive) led. Der findes at-sætninger, spørgesætninger, betingelses-, indrømmelses-, hensigts-, årsags-, tids-, steds-) - udgør de selvstændige led i en helsætning eller i en anden ledsætning? Analysér. Forfelt, centralfelt, slutfelt (ekstraforfelt/ekstraslutfelt). Afvigelser fra leddenes normale rækkefølge: tema/rema (objektiv ledstilling (tema/rema) - subjektiv ledstilling (rema/tema). Tema som grammatisk subjekt: passiv, sætningskløvning (det var/er...), præsentation (der var/er...).
Sætningsgrammatisk kompetence2: Morfologi (ordklasser): Præciseres tekstens udtryk og indhold med morfologien? Enkeltvise: Substantiver: Bestemt/ubestemt (artikel). Ental/flertal. Intetkøn/fælleskøn (et/en). Adjektiver: køn, tal, bestemthed, grad. Verber: tempus, aspekt, modus (indikativ, imperativ, optativ), diatese, finit-infinit (infinitiver og participier). Kopulaverber, modalverber, hjælpeverber. Pronominer: personlige, refleksive, spørgende, adjektiviske, relative Præpositioner: Præpositionsforbindelser (IKKE præpositionsled). Adverbier: sætningsadverbier (modificerer hele sætninger: ikke, jo, faktisk, nok, givetvis, egentlig, naturligvis, alligevel, vel), mådesadverbier (ofte afledt af adjektiv +t, ex spille kraftfuldt), gradsadverbier (meget, vildt, stærkt, utroligt, enormt, super, herre, giga, skide... klog), omstændighedsadverbier ved tid og sted (nu, da, straks, dengang, her, der, hjemme, ude). Konjunktioner: sideordning (og, men, for, eller), underordning Artikler: en, et, -(e)t, -(e)n Talord, udråbsord. Kongruens.
Ortografi og tegnsætning: Følges almindelige danske retskrivningsregler?
Konklusion: Overordnet karakteristik af forfatterens kommunikativ kompetence. (Kommunikativ kompetence: At kunne et sprog indebærer at man ved hvad et udtryk tæller som i en bestemt situation. For at mestre situationstilpasset sprogbrug skal vi kende til sprogbrugens hvem-hvad-hvor: hvem der må eller skal sige hvad til hvem i hvilken situation). Undvigelsesstrategier, gennemførelsesstrategier. Tekstens sprog udtrykker en identitet - geografisk, situation, social. Forhold til standardsproget. Eller kan tekstens udtryk for sprogets mangfoldighed accepteres? Hvad er typisk og hvad er iøjnefaldende?
Du kan komme i kontakt med mig gennem: lingzhi999@hotmail.com |