Christian Svendsen

Christian Svendsen, oplæg til kulturforståelseseksamen den 27 januar 2003

Lærer Ole Emil Rasmussen, censor Anne Holmen

Disposition til eksamensoplæg om årsager til, funktioner ved og konsekvenser af kategorisering af etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen, med særlig henblik på "viden om kroppen" som etnisk markør.

1. Indledning

Baggrund for spørgmålet – frustrationer i sundhedsvæsnet (citat 1.1)

Gruppekategorisering og etniske markører (citaterne 1.2 og 1.3)

Gudykunsts model for forståelsen af interkulturel kommunikation (bilag 1)

2. Kontekst

Viden om kroppen, det informerede samtykke og udviklingen af sundhedsvæsnet (citat 2.1)

Viden om kroppen, livsstilsygdomme og etniske markører som biomedicinske kategoriværktøjer (citat 2.2 og 2.3)

Sundhedsvæsnets kontekst og illusionen om den individuelle patient (citat 2.4)

3. Fortolkningsfiltre

Stereotypier og gruppekonstruktioner (citaterne 3.1 og 3.2)

Socialisering, videnskilder og konstruktion af kroppen (citaterne 3.3 - 3.7)

Sundhedspersonalets konstruktion af sig selv som evolutionært højerestående gruppe (citat 3.8)

4. Dialogen som gensidig fortolkningsproces

Socialisering, kommunikationskonventioner og asymmetri i kommunikationen mellem sundhedspersonale og patient (citat 4.1- 4.3)

Sammenstød mellem forskellig viden om kroppen (citat 4.4- 4.6) 

Gregory Batesons læringshierarki og kommunikationsproblemer (4.7-4.8)

Tolken som mere eller mindre kompetent brobygger mellem forskellig viden om kroppen (4.9-4.11)

Statisk kultursyn bag forsøg på at hindre kommunikationsproblemer (citat 4.12-4.13)

Grupperettigheder i informationssamfundet? (citat 4.14)

Dynamisk kultursyn, individets frihed, det kreoliserede samfund og viden om kroppen som element i livslang læring (citat 4.15-4.17)

Hvilke årsager, funktioner og konsekvenser har etniske kategoriseringer - eksemplificeret ved "viden om kroppen" som etnisk markør - i det danske sundhedsvæsen?

1. Indledning

Baggrund for spørgmålet – frustrationer i sundhedsvæsnet (citat 1.1):

Den logik der fremgår af citatet mødes utallige steder i udtalelser fra sundhedspersonale: en gruppe af patienter samkategoriseres ved hjælp af manglende sprogkundskaber, manglende viden om kroppen, manglende ligestilling og manglende evne til at håndtere smerte.

Gruppekategorisering og etniske markører (citaterne 1.2 og 1.3): Jeg vil i mit oplæg diskutere denne gruppekategorisering ved at se på hvordan et af elementerne ("viden om kroppen") konstrueres og opretholdes som stereotyp etnisk markør i sundhedsvæsnet. Etnicitet forstår jeg som oplevede kulturforskelle, der gøres relevante i en relation ved at konstruere forskellige grupper ved kontraster (dikotomisering) og gruppeligheder (komplementarisering).

Jeg vil i fremlæggelsen gå ud fra de tre elementer som indgår i kommunikationsforskeren W. Gudykunsts (bilag 1) model over kommunikationen mellem fremmede: konteksten, personernes fortolkningsfiltre og dialogen som proces, der involverer fortolkninger og feedbackmekanismer. Gudykunst opfatter interkulturel kommunikation som "a transactional, symbolic process involving the attribution of meaning between people from different cultures".

2. Kontekst

Viden om kroppen, det informerede samtykke og udviklingen af sundhedsvæsnet (citat 2.1): Foucault beskriver hvordan magten over livet (le pouvoir sur la vie) fra det syttende og attende århundrede har udviklet sig i to former, den ene centreret om kroppen som maskine, og den anden centreret om menneskearten som art eller population, Kropsmaskinen og populationen kan overvåges og kontrolleres gennem statistik og administration. Det danske sundhedsvæsen er bygget på dette fundament, men er blevet modificeret i selvdisciplinerende retning i overensstemmelse med den flydende modernitet og den demokratiske velfærdsstat ved forestillingen om sundhedspersonalet som vejledere hvis viden og råd patienten personligt må tage stilling til – formuleret i det lovpligtige informerede samtykke.

Viden om kroppen, livsstilsygdomme og etniske markører som biomedicinske kategoriværktøjer (citat 2.2 og 2.3): Al diagnose og behandlig i et moderne sundhedsvæsen forudsætter kategoriseringer, og især i det moderne samfund hvor livsstilssygdomme er det centrale arbejdsfelt, kan etniske grupper sygliggøres ud fra deres livsstil, som f.eks. sygdomme der kan relaters til religiøs tildækning af kroppen eller fætter-kusineægteskaber.

Sundhedsvæsnets kontekst og illusionen om den individuelle patient (citat 2.4): Sundhedsvæsnets kontekst er informationssamfundet med pressefrihed, hvor gruppekategoriseringer især de seneste år har fået stor plads, især i debatten om nationalstaten og det multikulturelle samfund. De udbredte kategoriseringer kan være med til at etniske markører kædes sammen i store negative gruppekategoriserings-pakker. At sundhedsvæsnet er særlig følsom for den slag ser naturligt, da individer ikke findes indenfor sundhedsvæsnet hvis natur som overfor anført er at kategorisere. 

3. Fortolkningsfiltre

Stereotypier og gruppekonstruktioner (citaterne 3.1 og 3.2): En af de betydningsfulde fortolkningsfiltre er de stereotyper vi er blevet socialiseret ind i, da de definerer og konstruerer den gruppe vi hører til, og den gruppe vi ikke hører til: Stereotypier er forenklede beskrivelser af tænkte kulturtræk ved bestemte typer af mennesker, og de fungerer grænsedragende i forhold til dem. I sundhedsvæsnet aktiveres stereotyper automatisk når en gruppekategorisering er blevet konstrueret – vi placerer os selv enten i den, eller uden for den.

Socialisering, videnskilder og konstruktion af kroppen (citaterne 3.3 - 3.7): Vi socialiseres i vores opdragelse ind I en lang række sammenhænge og en mængde viden, heriblandt viden om kroppen. Antropologen Arthur Kleinman har lavet en model af et samfunds fuldstændige sundhedssystem… Modellen består af tre sektorer: den professionelle, den folkelige og den private sektor. Der er forskelle mellem disse sektorer afhængig af hvor i verden man er vokset op, og man internaliserer naturligvis denne viden, og opfatter den som korrekt.Der er forskel på familiens og samfundets autoritet, hvilket fører til forskellig viden, og forskellig ret til viden. Kvinders viden om kroppen afhænger i en del kulturer således af om de er blevet gift, da de andre kvinder ikke vil videregive deres viden, hvis de ikke er dette. Eller man kan være socialiseret ind i en tro på at bønner kan være mere effektive end piller.

Sundhedspersonalets konstruktion af sig selv som evolutionært højerestående gruppe (citat 3.8): Ifølge Anette Jahn betragter sundhedspersonalet på fødeafdelingerne sig som en modgruppe til den gruppe af “udlændige” som de selv havde konstrueret gennem de førstnævnte etniske markører, fordi den danske socialiseringsproces har skabt fortolkningsfiltre hvor sprogkundskaber, viden om kroppen, ligestilling og evne til at håndtere smerte anses for det normale.

4. Dialogen som gensidig fortolkningsproces

Socialisering, kommunikationskonventioner og asymmetri i kommunikationen mellem sundhedspersonale og patient (citat 4.1- 4.3): Både betydningsdannelse, kommunikationsadfærd og sproglig fortolkning er knyttet til kulturel viden – og opfattelse af situationen, forventet adfærd (f.eks. musayara/høflighed - direkte kommunikation uden indpakning, agression/bestikkelse/personliggørelse), fremførelsesmåde (forskellige argumentationsstrategier: pseudologisk/rationel, præsentationel/følelser, analogisk/traditionel viden), og sprogkonventioner kan varierere. Da majoriteten bestemmer hvad der betragtes som lingvistisk kapital, står minoriteten virkelig som den gruppe der ikke har magten til at bestemme normaliteten, og derfor sjældent formår at kommunikere optimalt. Herudover kommer det asymmetriske magtforhold enhver står overfor i mødet med en repræsentant for en institution – især hvis man ikke er socialiseret til at vide hvordan man skal forholde sig til en sådan situation og det sprog som gælder i dette sprogdomæne. (Austin: der findes ikke sande og falske kommunikationshandlinger men vellykkede eller ikke-vellykkede.) Må lægen signalere usikkerhed (slå op i en bog eller sige "så prøver vi først det her") eller ikke?

Sammenstød mellem forskellig viden om kroppen (citat 4.4- 4.6): Udover at selve formen kan skabe kommunikationsproblemer, så kan man være socialiseret i så forskellige videnstraditioner, at misforståelser opstår, selvom begge parter taler samme sprog, lingvistisk set, uanset om der er tale om hvad der er sund mad, hvad blodprøvetagning har for konsekvenser, hvad der er muligt rent fysisk.

Gregory Batesons læringshierarki og kommunikationsproblemer (4.7-4.8): Både læge og patient sættes her i en situation som svarer til det der i Gregory Batesons læringshierarki er en læring II situation, hvor ens vante kategorier ikke kan anvendes Hvem bestemmer hvad der skal betragtes som sand viden - hvis model gælder?

Tolken som mere eller mindre kompetent brobygger mellem forskellig viden om kroppen (4.9-4.11): Den professionelle tolk (teknisk oversætter eller kulturel brobygger) kan betragtes som en person som kender og kan rumme denne vidensmæssige doublebind-situation, men både tolkens viden om kroppen kan være mangelfuld (mange læger har jo også svært ved at oversætte fra “medicinsk” til dansk, så meget mere tolke), og de kan direkte påvirke tolkningen negativt gennem personlig indblanding fra egne fortolkningsfiltre (citat 4.9 – 4.10), hvilket blot bliver endnu værre fordi uddannelsen ikke prioriteteres særligt højt (citat 4.11). Desuden anvendes der stadig i vidt omfang familiemedlemmer og bekendte, hvilket kan skabe integritetsproblemer, dels er megen kommunikation i sundhedsvæsnet ikke til at planlægge, dels er en stor tolkepost dyr, ihvertfald på kort sigt.

Statisk kultursyn bag forsøg på at hindre kommunikationsproblemer (citat 4.12-4.13): Personalets frustrationer ved mødet med deres egen konstruerede modgruppe er i Anette Jahns undersøgelse at afvise, ignorere og stille betingelser. Sundhedsvæsnet har forsøgt at opbløde denne holdning ved at indføre undervisning om de etniske fremmede, om deres religion, etik og kropsopfattelse, bl.a. ved hjælp af videnbanker. Talsmænd for etniske minoriteter har opfordret til at man tilpasser den viden man formidler til etniske minoriteter så den passer bedre til disses værdier. Disse tiltag  hviler på et statisk kultursyn, der kan være med til at cementere de gruppekategoriseringer der udsletter individuelle forskelle, og skaber dybe grøfter i samfundet mellem socialt konstruerede grupper.

Grupperettigheder i et informationssamfundet (citat 4.14): Dette kan fore til grupperettigheder,og ndivider kan dermed blive fastholdt i endimensionelle identiteter, selvom deres virkelighed er multidimensional: et individ i et moderne samfund vil altid samtidig tilhøre flere forskellige diskurssystemer; flere forskellige sociale og kulturelle grupper.

Dynamisk kultursyn, individets frihed, det kreoliserede samfund og viden om kroppen som element i livslang læring (citat 4.15-4.17): Hvis en etnisk markør som "viden om kroppen" skal ophøre med at gøres relevant i sundhedsvæsnet, kræver det et mere dynamisk kultursyn, der ikke betragter mennesker som repræsentanter for en kultur eller et fællesskab, men som individer der tilhører mange fællesskaber samtidig (citat 4.15) og som er aktive medskabere og forandrere af disse (citat 4.16). Viden om kroppen er ligesom kompetence i dansk sprog i skolen, ikke noget man kan, men noget man gradvist lærer gennem hele livet (sprog er et redskab til at konstruerer og opretholde forskelle/magtrelationer - sundhedsdomænets sprog lærer man ikke på et arbejde), blandt andet gennem mødet med sundhedssystemet. Hvis man af forskellige grunde afskæres eller afskærer sig selv fra at få denne "videreuddannelse" mister man evnen til at bruge sine rettigheder. Angst for ikke at følge normer, men ikke at ville det "laden som om", protest mod magtovergreb (mos). Livslang læring gælder også "viden om kroppen". Videnssamfundet bygger på økonomisk og kognitiv vækst - systemer der søger at hindre kognitiv vækst er derfor problematiske (dog etiske spørgsmål: kloning, genteknologi, nanoteknologi):

Alle sprogbrugere behersker et register af vidensformer, hvoraf en variant bringes til anvendelse i de forskellige vidensdomæner. Variationer i ens register af vidensformer afhænger af de netværk vi færdes i og som vi er socialiseret og opvokset i.

Vidensbeherskelse er ikke en enkel entydig færdighed, men en kompleks sammensætning af kompetencer. Man lærer temmelig hurtigt den hverdagsviden, der lknytter sig til uformelle situationer, mens det tager tid at opbygge ny viden til at klare mere formelle og læringstunge informationssituationer. Viden om kroppen er præget af et særligt ordforråd og en særlig måde at tænke på som kan skabe læring II situationer af meget frustrerende karakter.

Årsager, funktioner og konsekvenser af kategorisering af etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen, med særlig henblik på "viden om kroppen" som etnisk markør.

Årsager til kategorisering af etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen: at sundhedspersonalets frustration over visse patienter får dem til at opfatte disse som en gruppe som deler manglende sprogkundskaber, manglende viden om kroppen, manglende ligestilling og manglende evne til at håndtere smerte. Patienters frustration over at være prisgivet et sundhedssystem hvis livssyn (herunder viden om kroppen) måske på visse eller mange områder ikke er i overensstemmelse med den virkelighed og normalitet man er blevet socialiseret ind i.

Funktioner ved kategorisering af etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen: at skabe orden, og opstille to grupper på en evolutionær skala, hvormed retten til sundhedsvæsnets service betinges af den evolutionært lavest placerede gruppes arbejde på at udvikle sig selv.

Konsekvenser af kategorisering af etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen: at en meget uensartet gruppe individer kategoriseres sammen uden nærmere hensyntagen til deres individuelle valg og livsstrategier. Og at den viden om kroppen som andre danskere gradvist socialiseres ind i blandt andet ved mødet med sundhedsvæsnet ikke bliver en stor gruppe mennesker til del, hvilket fører til at de får vanskeligt ved at benytte sig af deres rettigheder, og forstå den magt som den moderne velfærdsstat kan manifestere i deres privatsfæren.

Citater og referencepunkter til oplæg den 27 januar 2003:

1.1 Logikken går ud på, at når "udlændinge" er blevet assimileret ved at lære det danske sprog, give udtryk for smerte på en passende måde, forstå at behandlerens køn er uden betydning, holde op med at lytte til deres svigermødres ammeråd, modernisere deres kønsrelationer, lægge deres tildækkede tøj, og få viden om kroppen - så vil de få lige adgang til hospitalets og personalets ressourcer. (Anette Wilhjelm Jahn, Forskelsskaber og fødselsskaber i fødselsrummet, specialerække nr. 199, Institut for Antropologi, Københavns Universitet, 2001, p. 78)

1.2 Etnicitet er oplevede kulturforskelle, der gøres relevante (inddrages) i samvær. En etnisk gruppe vedligeholdes ved at disse kulturforskelle (i forhold til en anden gruppe) kontinuerligt gøres relevante. (Kulturforskelle, Eriksen og Sørheim, Gyldendal, 2001, p. 57)

1.3 Det første faktum ved etnicitet er altså skellet os-dem. Som antropologen Harald Eidheim har vist, har dette skel altid to aspekter. For det første skabes gruppeidentitet og grænser i forhold til andre ved kontraster, eller det Eidheim kalder dikotomisering ... For det andet skabes gruppeidentiteten også ved det Eidheim omtaler som komplementarisering, dvs. påvisning af at vi som folk også har alt det de andre har. (Kulturforskelle, Eriksen og Sørheim, Gyldendal, 2001, p.61)

2.1 Les disciplines du corps et les régulations de la population constituent les deux pôles autour desquels s'est déployée l'organisation du pouvoir sur la vie. (Histoire de la sexualité I, Michel Foucault, Gallimard, 1976, p. 183)

2.2 "... Mangel på d-vitamin kan muligvis påvirke immunsystemet og nedsætte modstands- dygtigheden over for smitte med bl.a. tuberkulose... Undersøgelsen ligger i forlængelse af en ph.d.-afhandling, der har vist, at mange indvandrer- og flygtningekvinder, der går tildækket af kulturelle grunde, lider af svær mangel på d-vitamin, fordi de får for lidt sol... Henning Glerup er manden bag den ph.d.-afhandling, der har afsløret, at en meget stor del af indvandrer- og flygtningekvinderne med muslimsk baggrund mangler d-vitaminer og af den grund lider både af osteomalaci - d.v.s. dårlige og bløde knogler - og forskellige former for muskelsmerter. (Ny forskning i d-vitaminmangel, Politiken 30 juli 2000, 1. sektion side 7)

2.3 Hver fjerde elev i Københavns Amts specialklasser for udviklingshæmmede børn har minoritetsbaggrund. I forhold til at de nydanske børn udgør 13 pct. af alle børn mellem 7 og 18 år i amtet, svarer det til en overrepræsentation på 54 pct. Især blandt herboende pakistanere og tyrkere finder man en stor andel af børn med mentale handicap. Netop i disse kredse er fætter- og kusineægteskaber særligt udbredte. I forbindelse med en konference på Herlev Sygehus i går medførte det spekulationer om, hvorvidt indavl kunne være den primære årsag til den høje andel af udviklingshæmmede børn. (Mere viden om indavl efterlyses, Politiken 4 maj 2000, 1. sektion side 3)

2.4 "Det, jeg [Næstformand i paraplyorganisationen for etniske minoriteter i Danmark (POEM), Bashy Quraishy] hører fra mit bagland, er, at den måde samfundet betragter de etniske minoriteter smitter af på sundhedsvæsenet. De etniske minoriteter bliver ikke opfattet som patienter, men som problempatienter i stedet for at opfatte hver patient som et individ. (Sundhed: Indvandrere belaster læger, Jyllands-Posten 22 april 2002, 1. sektion side 2)

3.1 Stereotypier er forenklede beskrivelser af tænkte kulturtræk ved bestemte typer af mennesker, og de fungerer grænsedragende i forhold til dem (Kulturforskelle, Eriksen og Sørheim, Gyldendal, 2001, p.62)

3.2 Personaleudviklingschef i H:S, Per Kristian Jansen, siger: "Når to kulturer mødes af dyb forskellig art - i sprog og holdning - står vi over for en ny udfordring. Man tænker og forstår sygdom på en anden måde i andre kulturer end i vores. Når vi for eksempel er psykisk ude af balance, bliver vi deprimerede eller triste til mode. Mens det synes, som om det i andre kulturer får et mere somatisk udtryk i form af smerte." (Sundhed: Indvandrere belaster læger Jyllands-Posten 22 april 2002, 1. sektion side 2)

3.3 Antropologen Arthur Kleinman har lavet en model af et samfunds fuldstændige sundhedssystem… Modellen består af tre sektorer: den professionelle, den folkelige og den private sektor. (Kulturforskelle, Eriksen og Sørheim, 1999, p. 245)

3.4 På fødeafdelingen har der været problemer, når eksempelvis op til en snes familie-medlemmer besøgte en muslimsk kvinde, der havde født. Eller når marokkanske kvinder ikke ville have vinduet åbnet i frygt for onde ånder… (Slut med at spytte på fødegangen, B.T. 16 december 1996, 1. sektion side 17)

3.5 "Forleden dag blev min mand syg. Hans ben hævede, der kom små knopper, og det gjorde meget ondt. Vi havde lægevagt tre gange, alle gangene fik han medicin, men det hjalp ikke. Han var også til sin egen læge, men det hjalp heller ikke. Men så læste jeg en speciel bøn fra Koranen og pustede på benet. Da jeg pustede, forsvandt smerterne med det samme. Siden bad jeg andre bønner 3, 4, 6 gange om dagen. Pustede og bad og så forsvandt det hele." (Elverdam, 1991, p.53)

3.6 "Nogle af pigerne aner ikke, hvordan de er skruet sammen mellem navlen og knæene, og det kan det være svært at forklare, hvis man ikke har en professionel tolk,« forklarer afdelings-sygeplejerske Hanne Carlsen... Sajida Afzal er læge og pakistaner... "Det kan være et stort problem, når flygtninge og indvandrere møder det danske hospitalsvæsen. Nogle har f.eks. intet billede af, hvordan de er skruet sammen anatomisk. Derfor kan det være svært at forklare dem, hvad de fejler,« forklarer Sajida. (stuegang med tegnsprog og tolk Berlingske Tidende 9 juni 1998, 1. sektion s. 8)

3.7 I den danske kultur forventes det at enhver borger har et basalt kendskab til legemets opbygning og funktioner…  Mange indvandrere kommer fra kulturer kommer fra kulturmønstre hvor ære og skam er dominerende, og hvor viden om legemet og legemets funktioner, herunder seksualitet, er tæt forbundet med familiestrukturen og under samfundsmoralens kontrol. (Krop og seksualitet, Amneh Hawwa, i Etniske minoriteter - kulturmøder i sundhedsvæsnet, København, 2001)

3.8 Personalet identificerede sig selv som en gruppe af udviklede, moderne, frigjorte, uddannede, kropsbevidste kvinder; mens de socialt kategoriserede hovedgruppen af ”udenlandske kvinder” som tilbagestående. (Anette Wilhjelm Jahn, Forskelsskaber og fødselsskaber i fødselsrummet, specialerække nr. 199, Institut for Antropologi, Københavns Universitet, 2001, p. 78)

4.1 Såvel dannelse af betydning gennem sprog som fortolkningen af det sagte er således produktet af kulturelt bestemte forestillinger om hvad vi taler om, hvordan man taler om sådan noget, hvem der taler hvornår, hvilken sproglig stil osv... Gumperz viser i sit sociolingvistiske arbejde hvorledes måder at tale på videreføres, også når individet taler på et andet sprog... (Tine Curtis, Kommunikation mellem læge og patient i Grønland, Statens Institut for Folkesundhed, København, 2001, p. 18)

4.2 Konsultationssamtalens fastlagte indhold og struktur indebærer at der må eksistere en fælles opfattelse af "sådan skal en konsultationssamtale forløbe (Tine Curtis, Kommunikation mellem læge og patient i Grønland, Statens Institut for Folkesundhed, København, 2001, p. 23)

4.3 'Tingene skal pakkes ind. Muslimer har en helt anden sex-moral end danskere. De blokerer derfor, hvis budskaberne er for direkte,' siger Naser Khader. (Udlændinge - det nye danske aids-problem, Aktuelt 4 september 1998, side 3)

4.4 [Læge] Mazhar Hussain synes, at informationer om sygdom kan være svære nok at forstå for en almindelig dansker, fordi læger ofte anvender fagudtryk og fremmedord. »Tænk så på, hvordan informationerne bliver opfattet af mennesker, der ikke mestrer det danske sprog til fuldkommenhed!« ... I Pakistan betragtes æg, kød og fedt f.eks. som sunde sager. Som noget kroppen har brug for og tilmed godt af. Så siger lægen til en pakistaner, at han skal spise sundt, vil det være det samme som at sige, at han skal spise masser af æg, kød og fedt. (Medicinsk forståelseskløft, Berlingske Tidende 19 november 1999, 1. sektion side 10)

4.5 Herefter følger en længere samtale om Nailes blod. Hun mener, at man hver gang man tager en blodprøve tapper lidt, og der derfor bliver mindre og mindre. Lægen mener, at dette er nonsens. Ifølge hans model gendannes blodet hele tiden. Til sidst slutter Naile med replikken: 'Ja, det tror jeg på (at der bliver mindre og mindre blod), hver gang man tager mit blod, så er der mindre og mindre)... (Elverdam, B., Fra tradition til institution, Statens humanistiske forskningsråd, Århus Universitet, 1991,:p.167).

4.6 Jeg havde en patient fra et arabisk land, der gennem sin tolk sagde, at han havde fedt i lungen. På trods af, at tolken sikkert har oversat loyalt over for patienten, kan jeg med min lægelige viden ikke afkode, hvad fedt i lungen er. Det endte med, at patienten måtte gå med uforrettet sag," fortæller Peter Schleisner. (Tolke: Lægen i sprogligt grænseland, Jyllands-Posten 19 juli 2002, JP Århus s. 2)

4.7 Zero learning will then be the label for the immediate base of all those acts (simple and complex) which are not subject to correction by trial and error. Learning I will be an appropriate label for the revision of choice within an unchanged set of alternatives. Learning II will be the label for the revision of the set from which the choice is to be made; and so on. (p. 286-287)

4.8 Learning II is also exemplified in the well-known phenomena of "experimental neurosis". Typically an animal is trained either in a Pavlovian or instrumental learning context, to discriminate between som X and some Y; e.g., betweeen an ellipse and a circle. When this discrimination has been learned, the task is made more difficult: the ellipse is made progressively fatter and the circle flattened. Finally a stage is reached at which discrimination is impossible. At this stage the animal starts to show symptoms of severe disturbance... In my phrase, the animal is placed in a typical "double bind", which is expectably schizophrenic... (Steps, 267-68)

4.9 "De nuværende tolke er simpelthen ikke gode nok. De sidder i en nøgleposition i indvandrerens forhold til systemet," siger Friedel Dubslaff, lektor på Handelshøjskolen i Århus og underviser og forsker på tolkeområdet. Hun mener, at problemerne er specielt udtalte, når det kommer til områder som sundhed- og retsvæsen ... Peter Schleisner er praktiserende læge i City Vest i Brabrand. Han bruger hver dag tolk tre til fire gange, og han oplever utrolig svingende kvalitet hos tolkene. "Jeg har været ude for, at patienten slet ikke forstod, hvad han fejlede. Det var fordi, at tolken i første omgang ikke havde forstået, hvad sygdommen var," siger han. (Tolke: Mangel på kvalificerede tolke, Jyllands-Posten 19 juli 2002, JP Århus side 2)

4.10 Sekretariatschefen i Nævnet for Etnisk Ligestilling Mandana Zarrehparvar er selv tolk og har ofte oplevet, hvor galt det kan gå…: 'Der er eksempler på sundhedsplejersker, der har forklaret en mor, at hun skal give sit barn jerndråber for at forebygge jernmangel - det er af tolken blevet oversat til, at barnet mangler hjerne. Så går moren til barnet i panik, og sundhedsplejersken forstår ingenting,' fortæller Mandana Zarrehparvar... Men det er ikke bare sproglige misforståelser, der er problemet... Mandana Zarrehparvar kender blandt andet til et tilfælde, hvor en kvinde henvendte sig til en sagsbehandler for at få hjælp til at gå fra sin mand… Sagsbehandleren forklarede, hvilke papirer hun skulle udfylde - men i stedet for at oversætte dét, sagde tolken til kvinden, at hun under ingen omstændigheder kunne tillade sig at blive skilt, da det er imod hendes kultur. (Sprogforvirring: Når tolken tolker galt, Aktuelt 18 januar 2001, 1. sektion side 5)

4.11 I 1997 blev der for at løse problemet med tolkemangel i sundheds- og socialsektoren, genoprettet en tolkeuddanelse på Handelshøjskolen i København. Uddannelsen havde eksisteret tidligere, men blev lukket i 1990. Uddannelsens omfang og kvalitet er imidlertid faldet så meget, at den ikke kan løse problemet, mener læge og antropolog, Jens Aagaard-Hansen... Han underviste i første omgang både i basale medicinske fagudtryk og i de etiske problemstillinger… Men som resultat af besparelserne er der ikke længere særskilt undervisning i vanskelige tolkninger, og den i forvejen sparsomme undervisning i medicinske fagudtryk er kraftigt beskåret. »Der er ikke tid til at gennemgå selv et helt basalt pensum, og det er ikke svært at forestille sig, at elevernes manglende viden kan få kliniske konsekvenser,« siger Jens Aagaard-Hansen (Uddannelse af tolke forringet, Information 13 februar 2001, 1. sektion side 4)

4.12 Fødeafdelingen har haft temadage om de etniske fremmede og lært om deres religion og etik, om deres holdninger til fødsler gennem de sidste halvandet år ... Afdelingen har bl.a. oprettet en videnbank, hvor enhver medarbejder straks kan hente oplysninger om livsholdningen hos fremmede, inden de skal føde. (Slut med at spytte på fødegangen, B.T. 16 december 1996, 1. sektion side 17)

4.13 Samme problem kan opstå i forbindelse med seksualundervisningen i skolen, hvis den er lagt an på, at det i 15-16-års-alderen er naturligt at have sex med hinanden. Det skræmmer mange indvandrerunges forældre. De er også bange for, at hvis deres børn taler for meget om sex og ved for meget, så er det ensbetydende med, at børnene også går i gang med at prøve det hele af i praksis ... (Sex under tørklædet, Politiken 26 august 2001, PS side 2)

4.14 Some proponents of group rights argue that even cultures that "flout the rights of [their individual members] in a liberal society" should be accorded group rights... Others do not claim that all minority cultural groups should have special rights, but rather that such groups... have the right to be "left alone" in liberal society. Both claims seem clearly inconsistent with the basic liberal value of individual freedom… (Okin, Susan Moller, Is Multiculturalism bad for women?, Princeton University Press, p. 11)

4.15 En af hovedpointerne i Scollons og Scollons arbejde er, at enhver der kommunikerer, altid samtidig vil tilhøre flere forskellige diskurssystemer; flere forskellige sociale og kulturelle grupper (Tine Curtis, Kommunikation mellem læge og patient i Grønland, Statens Institut for Folkesundhed, København, 2001, p. 19)

4.16 Globalisering af kultur skaber ikke globale mennesker. Derimod skaber globaliseringen kulturelle kreoler, mennesker der lever i skæringsfeltet mellem forskellige kulturelle traditioner… og som fortløbende skaber sig selv, ikke på baggrund af færdige opskrifter, men ved at sammensætte et forskelligartet kulturelt stof på sin egen måde." (Eriksen, T.H. Unge kreoler i en senmoderne verden, i Ung i verden - ung i Danmark, København, Dansk Flygtningehjælp, 1997).

4.17 Frugtkompotten er et blandingssamfund, en kreoliseret kultur, hvor kulturelle elementer af forskellig oprindelse er blandet sammen, men hvor der ikke er klare grænser mellem grupperne eller "kulturerne"... En betingelse for at et sådan scenario skal kunne lykkes vil være at man på forhånd har en situation, hvor menneskeer af ikke-dansk oprindelse ikke udsondres, men får erfaringer, der kan give dem tilhørsforhold til og loyalitet mod det danske samfund. (Eriksen og Sørheim, Kulturforskelle, Gyldendal, 2001, p. 287)

Bilag 1:

Inspireret af kommunikationsforskeren Gudykunst (W. Gudykunst og Young Yun Kim, Communicating with strangers, 3 ed, New York, 1997) kan man opstille tre overordnede elementer der indgår i en kommunikationsproces mellem fremmede:

1/ Konteksten eller rammen for kommunikationen, som både er social og kulturel. Hvor den finder sted rent fysisk - finder den sted i en samfundsinstitution?

2/ Personer der indgår i dialogen har fortolkningsfiltre: Psykokulturelle (ex. stereotypier, fordomme og etnocentrisme), sociokulturelle (ex. køn, uddannelse, sociogruppe, etnisk gruppe), og kulturelle (ex kulturelle elementer der har betydning for kommunikation netop nu) filtre.

3/ Dialogen er en dialogisk fortolkningsproces med udsagn og tilbagemeldinger på udsagn.

Du kan komme i kontakt med mig gennem: lingzhi999@hotmail.com