Tintin - en biografi

“Rend og hop” betyder tintin på fransk. Først spejderdreng, så aldrig skrivende reporter - bortset fra episoden i Sovjet - og så den første mand på månen. Han lever i et univers, hvor menneskene er udødelige, og i meget høj grad uforanderlige. Mens Haddock lever sit liv udspændt mellem ædru og ikke-ædru tilstand er Tintin´s uforanderlighed egentlig uforanderlig. Han er åben, nysgerrig, heldig og modig, og absolut ren, dvs. uden indre konflikter, der kan bringe ham i konflikt med andet end den ydre verdens skurke, fra Müller og Rastapopulous til Pletsky-Glatz, og Syldaviens forskellige magtkliker. Vi kender kun hans forhistorie gennem de psykedeliske tilbageblik til den grædende baby i vuggen i “Farao´s cigarer” og hans børnesange, der dukker op, da han mener sig inficeret af vanvidsgiften i “Den blå lotus”.

Han er akrobat - med en særlig forkærlig for at springe ned på genstande - isär tog eller mennesker. Han kommunikerer med dyrene - ikke blot fordi de taler til mennesker generelt, som papegøjen i “Det knuste øre”, men gennemgående med Terry ved hjælp af talesproget, og med elefanterne i “Farao´s cigarer” gennem tonesproget. Han er en mester i udklædningens kunst, hvilket redder ham mange gange. At afvende folks opmærksomhed, er også hans specialitet. Han er telegrafist - og har derfor sandsynligvis aftjent sin militærtjeneste. Han bliver også indkaldt under en national krise i “Det sorte Guld”. Han bor i en lejlighed, som regel betegnet Labradorstræde - i Belgien, sandsynligvis. Han er trofast overfor de gode, og farlig for de onde. Han er helten. På en vis måde er han overmennesket, Nietzsche´s ideal, der uden at forfalde til nazismens platituder inkarnerer det overlegne vestlige menneske, der i kraft af sin gode natur overvinder eller bekæmper det onde i al dets væsen - vel at mærke ikke som et muskelbundt, men som den forvoksede dreng.

Han dyrker venskabet over alt andet - og sætter det så langt over politiske overvejelser, at disse aldrig når op over bekymring over forholdene. Tættest følelsesmæssig kontakt har han naturligvis til sin uadskillelige partner, Terry, der næsten synes, at erstatte den kvinde og det barn han aldrig får, men som samtidig er hans bedste ven. Dernæst naturligvis Haddock, som han opretholder et tæt, symbiotisk, men aldrig sensuelt forhold til. Og dernæst den fjerne Tschang i Kina, som endda fremkalder hans længselstårer ved flere lejligheder.

Han kan køre bil, motorcykel, flyve og kaste sig ud i faldskærm. Han behersker maskinerne, men beherskes ikke af dem. Han taler ofte med sig selv, eller med Terry, og må derfor siges at have ensomhedstræk. Han er ikke bange for noget - og altid parat til handling.