Notater til en analyse af Baudelaire’s “Les fleurs du mal”:

Kontainer: De to verdener

Attraction: Skønheden, himlen, helvede, det fjerne paradis, kvinden, katten

Cykliske : Havets bevægelse, plantens vækst, menneskets udvikling,

Lys/mørke, varme/kulde

Blockage: jordens fængsel, lampen,

Matching/mirror

At ville fremstille Baudelaires Les fleurs du mal som et multidimensionelt virtuelt rum er en vovelig affære. Som det har været tilfældet med min fremstilling af De Hermetiske Skrifter er der tale om en tentativ analyse, der søger at fremstille et kort, der kan bruges af en læser, der vover sig ind i læsningens landskab. I modsætning til de hermetiske Skrifter træder en række nye metaforstrukturer ind over ændrer kortet væsentligt. Dette drejer sig særlig om vokse og bølgemetaforen, knyttet til naturrummet, dels jordens frugtbarhed, dels havets omskiftelighed. Endvidere knytter sig en del specielle forhold til at bestemme hvilke rum der hører til drømmen, og hvordan man kommer dertil. Men i stil med min beskrivelse af de Hermetiske Skrifters rum vil mit udgangspunkt være kontainermetaforen. Verdensbilledet indeholder bare mange flere forskellige typer rum, idet Baudelaire både i menneskekroppen, og i omgivelserne sanser og føler og oplever betydeligt mere, end man fornemmer i de hermetiske Skrifter. Hvad der også er nok så vigtigt er at de forskellige rum glider indover hinanden, hjertet som en have, ådslet som en have, ådslet som et hav (44-45) .

Kontainermetaforen:

Her må man skille mellem vertikale og horisontale rum i makrokosmos og menneskekroppens tanke- og følelsesrum.

 Det materielle vertikale rum omfatter fiksstjernerne, - himmelhvælvingen - jorden, hulerne i jorden og havets dyb.

Den materielle horisontale natur strækker sig fra polarcirklen, Kina og Indien, over verdenshavene og deres øer, som Lesbos og Cythere til Frankrig og omfatter generelt landskaber, bjerge, ørkener, enge, floder, skove og mere kulturprægede som marker, brønde, haver, klostre og så videre. Skibet og byen, særlig Paris er rum i disse rum. Byens mange rum optager Baudelaire husenes indre: Værelserne med deres lamper, senge, arneild, katte og elskerinder, trapperne, spillebordene, bordene men også byens liv, gaderne, gadelysene, teatrene, væddeløbsbanerne, hospitalerne, palæerne, gadekrydsene.

 Menneskekroppens materielle mikrokosmosrum beskrives i alle aldre, begge køn og med vægt på øjnene og munden. Men ord som pupiller, læber, hår, skuldre, arme, fingre, negle, bryster, brystvorter, lår, knæ og fødder definerer også mulighederne i beskrivelsen af kropsrummets overflade.

Menneskets materielle indre rum omfatter munden, hjernen, hjertet, nyrerne, blodet, lunger og åndedrættet.

Parallelt med den materielle verden eksisterer en anden, drømmens, erindringens, idealernes, den litterære og den religiøse verden. Også her er der et verdensrum, der strækker sig vertikalt og horisontalt. Men i dette verdensrum er tiden ophævet, eller rettere kroppen er transcenderet, selvom kropsmetaforerne stadig definerer rummet. Menneskekroppen i dette rum består af ånd og sjæl, der kan fyldes og tømmes, besættes og besætte.

 Ånd og sjæl er mediatorer mellem den materielle verden, og den anden verden. Den anden verden hviler som baggrund for den materielle verden, igesom fosteret og barndommen hviler som baggrund for den gamle poet .

Øverst i det azurblå er Skønhedens evige verden, de rene ånders, Guds og englenes verden. I teksten begyndelse betragtes denne himmelske verden, som belønningen for den der skabende udholder livets lidelser, og ser disse lidelser for nødvendige for at uddrive det træge i skabningen. I løbet af digtet bliver himlens ligegyldighed, og endda hån overfor skabningen uudholdelig (95, 123), og ønsket om at høre til der mindskes

Åndens og sjælens håb og længsel i den anden verden knytter sig mere og mere til mere jordiske og ikkekristne udgaver af paradis, det duftende - den fjerne ø, det fjerne land - barndomsparadiset, det uskyldige - længere væk end Indien og Kina - haven hvor intet kan dø - den titanske urtid fra græsk mytologi - antikkens kunstnerparadis på Lesbos - ideen om Venus ø - visdommens træ, Templet, i Titankvindens favn, i tilbedelse foran den evige Skønhed. Den anden verdens jord og underverden er knyttet til en litterær urtid, hvor Phæbus og Pan regerer (28) , Cybele sørger for væksten, Bacchus , mildner angeren, hvor martyrer, dæmoner, jomfruer og titaniske kæmper søger det evige.

Ånden og sjælens forestillinger om meningsløshed og straf knytter sig til også litteraturen: De Danteske underverdensforestillinger, hvor Sisyfos og den ikke-Danteske figur Don Juan males med Styx og Lethe brusende i baggrunden. Fra Bibelen bruges Moses magi og associationerne til David som digter, og Kain og Jesus´lidelseshistorier bruges som eksempler på Guds passivitet og tyranni.

Det overordnede rum for hele digterværkets univers er kunstnerens skabelse af de to parallelle rum. Baudelaire har malet sin verden, som de store kunstnere Rembrandt, Leonardo, Rubens, Goya osv (26-28) og de ukendte mestre (102). De store kunstnere har kunnet fastholde den virkelighed, der ellers opløser sig:

 "Que je garde la forme et l`essence divine de mes amours decomposes" (46). Han vil male skønheden (66), lave det fuldkommne billede af den uoprettelige skæbne (84) . Nattens drømme er billeder (88) , der fastholder de ellers flydende former og kræver en kunstners erindring for at de kan gøres evige

(45-46) . Virkemidlerne til sin malende poesi er ordene, men stadig med maleriet som bagvedliggende grundmetafor. Rammerne for Baudelaires verdensbillede (r) er dels de meget stramme poetiske udtryksmidler, ende-rimmene, og digtenes form, dels hans brug af farver, lys og skygge. Men Baudelaires billedpoesi sprænger grænserne for billedkunsten, ved at male med ord. "J´aime a la fureur les choses ou les sons se mele a la lumiere. . . " (38)

 Baudelaires hovedperson i les Fleurs du Mal er poeten, der befinder sig i disse to verdener. Han blander dem sammen, og kan hverken skille dem, eller forene dem. Hans hovedfjende i den materielle verden er Tiden med dens opløsning, og dertil knyttede glemsel, svaghed og ligegyldighed.

Hans hovedfjende i den anden verden er Angeren og Kedsomheden: ". . . Pouvons mous etouffer le vieux, le long Remords, qui. . . se nourrit de nous comme le ver des morts. . . " (69) ". . . Dans la menagerie infame de nos vices, il en est un plus laid, plus mechant, plus immonde. . . C`est l`Ennui. . . " (16) Men hans egentlige hovedfjende er sig selv: "Je suis comme un roi d`un pays pluviuex, riche mais impuissant, jeune et pourtant tres vieux. . . . le savant. . . n`a jamais de son etre extirper l`element corrompu. . . "80, 81

Denne følelse af magtesløshed og svaghed, viser sig også i de billeder, der sætter den gamle poets skabelsesproces i perspektiv, den gamle glemte parfumeflaske, som skønt glemt rummer " odeur du temps " (61) , eller den gamle eridnringsskuffedarium, fyldt af "de bilans, de vers, de billets doux, de proces, de romances. . . " (79) . + 115

De cykliske metaforkomplekser:  Den cykliske bølgemetafor:

Havet er allestedsnærværende i Les fleurs du mal. Lufthavet hvor ånden svømmer (23) menneskenes hulken er som et hav der ruller (28)

Livet har et havs bevægelse, strømmer frem og bevæger sig (26) Billeder af himlen ruller i dønningerne. Havets bølgebevægelse og dyb spejler mennesket- manden (33) Kærligheden er blid og dyb som havet stiger op ad klintene, sådan nærmer elskerens kærlighed sig den elskede (38) Håret som hav (42)

Den rådnende kadaver viser sit genfødte liv, som havet hævende og sænkende sig (descende/monte) (45) Glemslen er et hav (63) Byen er et sort ocean/der findes et andet klart, blåt, dybt (75) sove i glemslen, som en delfin i bølgen (94) Musikken som hav/vugger poeten, og spejler ham (96, 97) Er havet skånsomt og godt? (106)

Den cykliske plantemetafor:

Titlen "les fleurs du Mal" slår en grundlæggende vertikal metafor an. Livet er underkastet den cykliske forvandlingsproces, vækst og opløsning, at strække sig mod lyset, for siden at måtte vandre nedad i mørket. Den frugtbare jord findes i makrokosmiske rum i haver og marker, i det mikrokosmiske rum i poetens hjerte. En skillelinie drages mellem naturens frugtbare jord har sin oprindelse i Jordgudinden og Jordguden , som nutidens mennesker er fjernt fra, og de kultiviserede haver, som poetens hjerte også er blevet:

". . Cybele, alors, fertile en produits genereux, abreuvait l`univers a ses tetines brunes. . . "25

". . . Cybele fait fleurir les deserts. . . " 33

". . . le grand Pan, , les seigneur des moissons. . . "28

"une ile parresseuse ou la nature donne des arbres singulier et des fruits savoureux. . . "39

Naturen der er stor i sine skjulte planer (40) , knyttet til kvinden

Poeten må arbejde i sin have nu for måske at kunne høste:

". . . il faut emplioyer la pelle et les rateaux pour rassemble a neuf les terres inondees. . . et qui sait si les fleurs nouvelles que je reve trouveront dans ce sol lave comme une greve le mystique aliment qui ferait leur vigeur. . . "30

Også 26, 44, 55, 105, 118

eller vente på kvindens eller Skønhedens gunst, der kan fremkalde nye blomster:

". . . tu parseme tes toilettes, jettent dans l`esprit des poetes, l`image d`un ballet des fleurs. . . "56

". . Si vous alliez, Madame au vra pays de gloire. . . vous feriez. . . germe mille sonnets dans le cæur des poetes. . . "75

Eller gennem vinen, solens hellige søn, (133) , der kan falde som et guddommeligt frø ned i menneskets indre:

". . . . En toi je tomberai, vegetale ambrosie, grain preciuex jete par l`eternel semeur, pour que de notre amour naisse la poesie, qui jaillira vers Dieu comme une rare fleur"132

Eller selv Døden, der som en ny type sol måske vil få nye blomster til af skyde frem:

". . . un espoir. . . que la Mort, planant comme unsoleil nouveau, fera s`epanouirles fleurs de leur cerveau. . . "143

Solen suger skabelsen frem af jorden:

"Ce pere nourricier. . . eveille dans les champs les vers comme les roses

Il fait s`evaporer les soucis vers les ciel, et remplit les cerveaux et les ruches des miel. . . C`est lui qui . . . commande aux moissons de croitre et murir dans le cæur immortel qui toujours veut fleurir" 22

også af råddenskaben:

" Et le ciel regardait la carcasse superbe comme une fleur s`epanouir. . . "44

Ligesom vinen, solens søn, sår stjerner i poetens hjerte:

"Je crois boire un vin. . . amer et vainquer, , un ciel liquide qui parseme d`etoiles mon cæur. . "44

Lgesom Skønheden tvinger poeterne til deres skabende arbejde:

La Beaute: ". . . Les poetes devant mes grandes attitudes. . . consumeront leurs jours en d`austeres etudes"36

Mens Skønheden er sindsbilledet på den evige, uforgængelige form, er solen er billede på det cykliske liv, der må ned i havets mørke for at genfødes. Solen er således ikke den samme evigt og altid, og Baudelaire taler ofte ikke om een sol, men om sole i flertal:

". . . montent au ciel les soleils rajeunis, apres s`etre laves au fond des mers profonds. . . "52

Solen , eller lyset , er herre over begge verdeners udfoldelse. Den materielle verdens blomsterhaver, og poetens frugtbare hjerte er lige afhængige af solens lys, som af Skønhedens form, for at forvandle den mørke jord og lidelsen til nye blomster.

". . . le pere des chansons, Phæbus. . . " 28

Blomsterne sprudlen, og deres søskende, versene og ordene i poetens hjerte, vokser opad higende efter solens lys.

Vækstmetaforens anden cyklus viser sig konkret gennem ord som fletrir og faner - visne. Hjertet og kærligheden der visner eller er visnet ( 45, 54 ) om stjerneflammen, som ikke kan visne (55) , møblerne , der falmede og visne omgiver de gamle kurtisaner (87) , og de voldsomme udåndinger der kan få blomster til at visne.

Jetter, kaste fra sig, er et mere kraftigt ord, der oftest bruges til at betegne forkastelse, men også associeres til såhandlingen. Forkastelsen mildnes derved, idet enhver forkastelse, i sidste instans vil føre til nyt liv:

Det barnet elsker forkastes (20) , kvinden kaster elskerens hjerte fra sig med foragt som hundeføde (21) , Glemslen kaster kærlighed og skønheden i sin evighedssæk (59) , den gamle parfumeflaske er kastet hen på et glemt loft,

Digteren opfordrer Kain til at stige op til himlen og nedkaste Gud, som Gud har forkastet ham (126) , og morderen kaster sin tidligere elskede i en brønd (134) .

Men vinen er et rigt såkorn, som den evige Såmand kaster i menneskets krop (132) .

Bevægelsen nedad fører til Døden. Men døden er også en del af den overordnede cykliske metafor. Døden er gennemgangslandet til en ny skabelse:

". . . Cést la mort qui console, helas! et qui fait vivre;

C`est le ut de la vie, et c`est le seul espoir. . . " (142)

". . . C´est que la Mort, planant comme un soleil nouveau, fera s`epanouir les fleurs de leur cerveau. . . "

Husk tomber fra disketten

Den cykliske bølgemetafor:

Havets vuggende bevægelse genopdages i kadaverlivets bølge, der stiger og falder (monter/descender - 45) . Idet monter og descender også bruges i mange andre sammenhænge, skabes der en bølgeeffekt igennem digtet, samtidig med at denne havbølgeeffekt understreger det dobbelte aspekt i alt skabt: Den evige bevægelse, og den evige forvandling.

Opad stiger . menneskenes gråd og klagesange, bønnen, røgen fra husene, klokkens klang, hanens galen, eden, duftene, de evige kys, visionerne, røgelsen, tristheden, de løsrevne åndedrag, forbandelser, Abels offerduft.

Men lyd og duftkontakten fører ikke til nogen egentlig kontakt. Gud er ligeglad:

"Qu`est-ce que Dieu fait donc de ce flot d`anathemes

Qui monte tous les jours vers ses chers Seraphins

Comme un tyran gorge de viande et de vins

Il s`endort au doux bruit de nos affreux blasphemes. . . " (123)

De forsøg der gøres på egentlig kontakt knækkes af den menneskelige hovmodige natur, som historien om den store Theolog, der mister sin forstand efter at være kommet for højt op.

Kun i den barnelige digter er forestillingen om at kunne indgå i Guds paradis mulig:

"Je sais vous gardez une place au Poete

dans les rangs bienheureux des saintes Legions. . . " ( 21)

Og dette håb er knust hos den gamle poet;han opfordrer Kain til at stige op til himlen - hvis han da bare kunne - , og kaste Gud ned fra sin tyraniske magtbase.

Bevægelsen nedad til henholdvis havets dyb, og jorden stiger: solen og poeten (23) . Ligesom de fordømte Sisyfos, DonJuan, den store theolog, der blev grebet af hovmod: (30, 33, 35) , en engel, en fordømt (83, 84) , ligesom de beklagelige ofre - de tøjleløse sjæle - opfordres til at gå vejen ned til helvede (110, 111) . Kort sagt alle stiger hver dag nedad mod helvedet (16) . Dæmonerne stiger ned i poetens hoved (115) , døden stiger ned i lungerne (17) ,

Plonger: Den frie mand nyder at sænke sig i sit billede (33) . Dyrene kan sænke sig i en sløv drøm (46) , fingrene kan sænke sig i den elskedes hår (48) . Poeten kan sænke sig i kattens skønne øjne ( 50) , den elskedes mundvand sænker poetens sjæl ned i glemslen (63) , og digteren opfordrer til at vi sænker os ned i afgrunden dybeste dyb (110) . Havet knytter således nogle kernebegreber til sig : Kvinden og skønheden (øjne og hår) , spejlet, drømmens og glemslens dyb.

Men den horisontale bevægelse i havet, det at svømme eller sejle er også et centralt motiv:

Skibet er plastisk, bøjer og forlænger sig, efter havets bevægelser, ligesom den dansende slange (43) , de menneskelige hjerner , en båd begunstiget af en stærk nordenvind (52) Hævnen kan blive kaptajn over sanserne (57) , den vandrende kvinde minder om et skib for fulde sejl (66) , fregaten er et middel til at komme langt væk (75) , poeten er et skib, som kan sætte sejl på musikkens hav, "Je sens vibres en moi tous les passions d`un vasseau qui souffre, le bon vent, la tempete, et ses convulsions sur l`immense gouffre me bercer. . . " (96-97) Begærets bølge (112)

Nager. En farlig duft svømmer omkring hendes (eller kattens) krop51

En duft svømmer omkring den skønnes hals (71)

Mit begær vil svømme på dine snavsede tårer,

Englen der har kastet sin kærlighed på det uformede, svømmer på bunden af et enormt mareridt (83)

Dæmonen svømmer omkring poeten, som kommer til at sluge den, og fyldes derefter

af begær (101)

Med den elskede søster, svømmende, side om side til paradis. (137)

Om grundelementer:

Selvom der ikke synes at være byggestene der opbygger alt, er der paralleller til grundelementerne i De Hermetiske Skrifter: Ilden og luften er elemnter der hører den himmeslke verden til, og som Ånden kan rense sig i og drikke (23) .

Der er dæmoner i atmossfæren (89) , som kan stige ned i poetens hjerne og bringe forvirring.

Kroppen beskrives som sammensat (composer) af farver noir et rouge, , der igen er forbundet med natten og morgenrøden Aurora.

Materien er levende (80) . Sjælen lider under kroppens vægt (90) .

Menneskets evige form kan vise sig under søvnen (104)

elements corrompu81

Sengen forener kærligheden, væksten, døden og himlen: Den elskede kvinde ligger på divanen og lader sig elske. (38) Kadaveret ligger på en seng besået med småsten (44) . Den elskedes

lejes afgrund er uvurderligt (48) . Den indre vampyr bruger poetens Ånd som seng (47) . Fiskekongepoetens blomsterfyldte seng er en grav (80) , to i en farlig seng (82) . Den elskede kvinde vil finde flere kys end liljekonvaler i sin seng (86) . Himlen lukker sig, som en alkove (88) , den udmattede arbejder i sin seng, (89) , de gamle skelleter uden sengekammerat (91) . Poeten vender tilbage til den elskedes nattealkove (93) , ligkisten og sengen hører sammen (113)

Skønt den materielle verden således synes meget levende findes der ingen byggesten, som elementerne i De Hermetiske Skrifter. Men skønt der ikke findes grundelementer der opbygger, og samler verden, er der en række evige tilstande. Livet flyder evigt som luften i himlen, og havet i havet. Menneskenes hulken er evig. Sjælen er jegets evige grav, kærligheden er evig, kysset er evigt, glemslen er evig, solen er udødelig, drømmen er uden ende, skæbnen er uafvendelig, afgrunden er umådelig, formen er evig, begæret er umådeligt, den ubrugelige drømmer er evigt fordømt, det evige håb, den evige såmand, jernmaskinen er usårlig.

Reanimer:

Genoplive de kolde marmorskuldre med nattens stråler (29) , Dine kys ville genopvække din vampyrs kadaver (47) mindet om kærligheden genopliver poeten (49)

den skønnes guddommelige blik har fået poeten til at blomstre igen (54) , øjnene der fejrer døden, og synger om genopvækkelsen (55) , den gamle flaske husker, og en ånd kommer igen (61) Lazarus bevæger i genopvækkelsen sit kadaver (62) En stemme kan give barndomsparadiset liv (76) Elskeren vender tilbage til sengen om aftenen (93)

En engel vil komme og give liv til de glansløse spejle og de døde flammer i de elskende (141)

Blande:

Spyt og aske blandes i barnets brød og vin (nadver) . Poeten elsker tingene hvor lyd og lys blandes. I sjælen blandes sømændenes sang med duften af tamarintræer. Kvinden, som i sin natur blander englen og den gamle sfinx. .

Øjnene hvor guld blandes med jern. Øjnene hvor metal og agat blander sig.

Det sorte mysterium poeten blev indviet i som barn: Blandingen af tøjlesløs latter og dyster gråd. Ærlighed og kærlighed kan ikke blandes. Den der vil blande skygge med varme, dag med nat, vil aldrig varme sig ved kærlighedens røde sol. Blander i den dystre skov, og i ensomme nætter, begærets bølge med lidelsens tårer.

20 i vin/brød 31 musik/farve 38 son/lumiere 39parfum/chant

42engel/spinx 43 guld og jern 50 metal et agate 106 rire / pleure

109 meler amour et honnetete

110 celui qui veut unir ombre/chaleur nuit/jour ne veut pas chauffera son corps a amour 112mele ecume desir aux larmes des tourments, mele salpetre et souffre

sang 28, cretien coluat rhytmique, ennemi qui ronge le cæurdu sang 39 il inondait de sang cette peau

40 buvur du sang du monde 51 respirer le parfum de ton sang61 le soleils est noye par sang qui se fige

72, 78, 80, 87, 88, 90, 92, 100, 102, 110, 113, 122, 124, 117, 119, , 120, 122, 124

Musen kristne røde blod flyder rytmisk, arneilden udgyder blodrarve på kvindens hud39)

, den urene kvinde drikker verdens blod, poeten indånder i erindringen den elskedes duft af blod, , solnedgangens røde blod stivner (61) , poeten er af hjertet vampyr (72) , en såret liggende ved en sø af blod (78) , i den døende konge løber ikke blod, men lethes grønne vande (81) , den stakkels menneske er drukken af sin blod, og vælger smerten istedet for døden (88) , hævnen og hadet hælder spande af tårer og blod i dybet (92) Eumenidernes tørst efter blod (110) , blodfontainen/tørsten/vinen (113) Selv blodofferet høres ikke (122)

souvenir 58 , 24, 60 plus clair, 62 perdu dans la memoir,

souvenir, 24, 61 ton memoir en moi luit comme un ostensoir, 61 odeur des temps 61 le souvenir enivrant69, 70, 78, 79, 81, 92, 103, 119, 124

Poeten elsker erindringen om de nøgne mytiske tider. Erindringen om dig lyser som en en monstrans - ( du = brødet) . Erindringen er som en hvirvelvind, der fører sjælen mod en afgrund, erindringerne der hæver sig når klokker kimer i tågen (+81 de grådende ånder) Poeten har mere end 1000 års erindringer, et tilstoppet chatol, Poeten har ikke glemt det lille hvide hus på landet, en smykke, nogens eridnring på den dødes krop,

Sjælen har ravnevingere82

rire, pleurer, 29, 35, 36, 50, 72, 73, 75, 80, 81, 92, 95, 96, 105, 106, 114-116, 120. , 122, 135,

Latter har ligget i blød i gråden (29) , latterligheden i det begrædelige fald (35) , Skønheden hverken ler eller græder. (36) , De døde græder (50) , begær kan svømme i gråden (72) , dømt til evig latter - uden smil (73)

Den skønnes rolige smil (75) , poetkongen er så livsled at hofdamerne ikke kan få ham til at smile (80) .

de dødes tårer (92) , poeten gemmer månetåren i hjertet (96) . Det strålende smil (105) , tårene strømmer mod havet (105) . Kærligheden lader sig bele af himmel og helvede (106) . Barndomsmysteriet:
Den tøjlesløse latter blandedes med den mørke gråd (106) . Den skønne ler af døden (114) . Dæmonerne ler af poeten (115) , det samme gør Skønheden (116) , Latteren er skamløs (120) . Gud i himlen lo af korsfæstelsen (122) . Latteren viser sig kun som le af, og er knyttet til en vertikal dimension, ligesom gråden.

miroir, 22miroir obscurcis et plaintifs26, leonardo miroir profond, 27, des vieilles des miroir28 reflechit, 33 la mer est ton miroir, 36de purs miroirs qui font toutes choses plus belles 40 comments n`as tu pas devant tous les miroirs vu palir tes appas 42 miroiter la peau 65 et je regarde en moi meme, 68, 72, 84, 92, 97, 105, 141,

De dødeliges øjne er mørke og klagende øjne, Leonardo er et dystert og dybt spejl, genspejlet i ansigtsfarven vanvid og angst, havet er et spejl, Skønhedens spejlende øjne, der gør alt skønnere,

Hvorfor har den faldne kvinde ikke set sig selv i spejlene, hud er spejlklar, poeten er det dystre spejl, som megæren betragter sig i, hjertet, Sandhedens brønd er et spejl, musikken kan være et hav der spejler fortvivlelsen, hjerterne er ildsøjler, der spejles i Ånden

glisse et emmouse (114)

krig lancer 81

Blockage:

Ilden spærret inde i glasset: fyrtårn (26) , lampen der dør (38) helvedes fyrtårn (85) lampen laver en rød plet på dagen (90) vinduesglasset der bryder solens stråler

afgrunden (46)

himlen er lukket (88)

De døende buketter i glaskister (102)

Lysstråler kommer aldrig ned i hulen - men hlevedes ild trænger op i dem (111)

vinens ånd indespærret bag glas (131)

Sjælens grav, klostrets mure (29)

Himlen er et låg, og jorden et fugtigt fængsel (81)

Regnen er som fængslets jerngitter (81)

De faldne (83-84) er faldet ned i et fængsel (84)

sfinx

Skønheden troner i det azurblå som en uforstået sfinx (36)

Fortidens sfinx (42)

Kattene er sopm store sfinxer liggende i ro, i en evig drøm (77)

Den levende materie, er som en gammel sfinx, glemt af en verden der er ligeglad (80)

terre polaire46

brændende hulken (28)

Hulken der ruller fra tidsalder til tidsalder (28) ,

Men det lykkes ikke for det der vokser og aftager at vokse ind i himlen.

Gud vil ikke vide at menneskelivets omskiftelige hav.

Drøm, skønhed, evighed

materien som hav 45, erindringen som hav71, 33, 75, 96

alkoven som verdensforener/lit

son lit fleurdelise - tombeau 80, 91 sans compagnon des lit

dæmoner efteråret 82

Men havet kan ikke vokse ind i himlen.

At der er tale om både den sansede og den følte verden fremgår af dobbeltbetydningen af soucis - morgenfruer og bekymring

Vejmetafor:

De rejsende.

God

Kærligheden, rusmidlerne, rejsen og kunsten kan ophæve

Tidens tyrani.

Dårlig

Infini2426, sans cesse28sanglot qui roule d`age en age/eternite29 depuis l`eternite

35un amour eternel36 clarte eternelle40 immensites bleue

46 immense nuit sommeil ou lècheveau du temps se devide51 ces baisers infini59 l`Oubli / Eternite60 l`immortelle soleil62 opium allonge illimite68 irreperaple77 un reve sans fin80 immortalie88une fortune irremediable91 son lit eternelle

97 sur l `immense gouffre101 desir eternelle104 immensite des desir

104 ta forme immortelle107 gratitude infini

109 reve sans fini109 je aime a jamais - maudit soit a jamias le reveur inutile

110 jamais vous ne pourrez assouvir vos desir

111 jamais un rayon111 fuyez l`infini que vous portez en vous

112 chercheuse infini112 eternel labeur n`a jamais enfante122 tous le jours124 immense humanite124 eternelle promesse132 eternelle semeur136 machine de fer - crapule invulnerable

ophævet,

Men de materielle rum er ikke

Mennesket

n gennem sit meget veludviklede sanseapparat det ydre rum, er et meget velbeskrevet rum. . Indeni kroppens rum er hjernen, hjertet og lungerne, der er rum, der tjener som mødested mellem den materielle verdens rum og dens ikke-materielle livskræfter, der også.

Ånden, sjælen, erindringen og drømmen

Erindringsrummet strækker sig fra den mytiske græske og romerske oldtid

over barndomsrummet og

Drømmen:

Vers er drømte og kan genopdages (22) Skønheden er en drøm i sten (35) , den hypnotiserede kvinde med drømmende øjne (38) , formerne er en drøm (45) poeten skaber gennem drømmen (49) det drømmende menneske er i lidelse (60) drømmene kommer i mængde for at slukke tørsten i det bitre uendelige kar (63) Brug drømmen som skabelsesredskab (67) , sfinxen sover i en drøm uden ende, En vision/billede, der kom i en drøm (88) . Den tidlige morgentime hvor de usunde drømme sværmer omkring de unge (90) Fortæret af sorte drømme (91) Månen drømmer, som en kvinde hvide visioner der stiger op i det azurblå (95) Delphine (pense) til Hippolyte ( ame et cæur) : jeg vil få dig til at sove i en evig drøm (109) , en drøm af guld der får sjælen til at revne (120) , Satan drømmer, besejret, i helvedet. De elskende flygter til "mine drømmes paradis" (137)

Drikken:

Barnet genfinder ambrosia og nektar i alt hvad han drikker (20) ,

den elskedes mund er en brønd med elixir (41) Den elskede mundvand er som vin. Vinen skaber lys i den mindste hytte (62) , den elskedes mundvand

kaster sjælen ned i glemslen (63) Drømmene slukker tørsten (63) Stemmen, der tryder mig som en lægedrik (64) , dæmonen vænner poetens læber til begærets drik (101) , vinen der giver styrke, skønhed, tilfredshed og skaberevne (132) .

Statue:

Urtiden hvor Phøbus forgyldte statuerne (24) , nutidens statuer er blevet til tåbelige torsoer (25) , musen i hjertet har marmorskuldre (29)

den store stenmand (charon) i båden (34) , Skønheden en drøm i sten (35) ,

den urene kvinde vil forstene et geni (41) , den smukkes krop, blank som kobber (48) Den store englestatue (53) , kvinden med poleret arm (58) , sjælen et monument der ædes op, som af termeitter (70) , kedsomheden og livsleden en

granitsfix i en tåget ørken (80)

desir forhindrer skønheden (49) (101)

Rum

16, dæmonerne i hjernen, døden i lungerne

19, ce monde ennuye

20 enfant dans son pelerinage

i deres fodspor

21 mellem himmel og jord,

jorden og helvedet kan ikke røre den himmelske smerte

22 Antique Palmyre

22 Le vieux faubourg

solen vækker vers i markerne, ligesom roser

solen fylder hjerner og bikuber

23i hospitaler og i palæer

esprit bevæger sig runt over og under alle rum, etangs, valles, bois, montagnes, mers , nuages, sphere, soleil, stjernesfærernes grænser

ånden renser sig i de øvre luftlag, ved at drikke det klare lys

lykkelig er den der kan hæve sig

24 symbolskoven/naturen

26 jardin

26 leonardos tågeland

26 rembrandts hospitaler

27 Delacroixs skove

27 perdu dans les bois

30 jardin ou je travaille

31 hakker ned i glemselen efter juveler

31 under porthvælvinger/basalt grotter

32 j`ai vecu au milieu de l`azur, des vagues, des splendeur

32rejsende under himlen

33 la mer

36 parmi ces pales roses

37 vivre aupres une jeune geante, comme Chat/reine, hytte/bjerg

38 la chambre

39en ø, blomstrende som en have

39 havnen

40les lieues qui me separent des immensites bleues

40 la ruelle de femme

42 skibet og havet

43 ton corp un vaisseau

44 hjertet som have der kan besås

44 naturstien ådslet som have

45 ådslet som hav

46 goufre ou mon ame est tombe/ horizon plombe

47 demonen der er trængt ind i hjertet, le poison et glaive personificeret nægter selvmordet

51 le balcon

52 skibet

53 les objet noir ou rose qui compose son corps

53l`harmoni de son corps est trops esquise pour analyse

54 dans la rue

55 haven hvor intet kan visne

55/56 kvindens væsen der kaster frø i poetens dansende have

56 i haven solen flænger

57 skibet

57 klostermure

58 souvenir

58 Paris

59 son familie rougit

59 cacher dans un caveau

63 paysage mouille - horizons beaux

64 appartement

65 esprit de lieu

65 son empire

65 le navire

66 vaisseau

67 au pays qui te resemble

68 notre chambre

68 canneux / vaisseau

71 un lieu saccage des la griffe des femme

74 pays parfume

75 pays de Gloire

75 la Seine et la verte Loire

75 noir ocean

75 immonde (uren i religiøs betydning) cite

75 vogn/ fregat

76 paradis parfume

76 paradis verte de enfance

76 les courses

76 innocent paradis plus loin que Chine ou Inde

76 chat de maison

77 sous les ifs - skoven

79 fauburg - cimitiere

79 pyramide caveau cimitiere

80 Sahara brumeux

80 un pays pluviux - roi sur le balcon

81 ciel couvercles terre - un cachot humide

81 spærret inde mellem mure

82 cette grande plaine

83 dans un Styx - fuir les reptile cherche la liumiere et la cle

84 navire

84 geole ( fængsel)

84 puits (brønd)

85 sous le escalier

86 carrefour (gadekryds)

86 dans les fauteuils

86 verts tapis spillebord/tæppe

88 le ciel = alcove

89 demons dans atmosphere / vent

89 prostitution dans les rues

89 fange des cite

89 theatre / les table

89 hopital

90 dans les cours des casernes

90 les maisons

91 la Seine / Paris sombre

91 dans chambre / feu

92 maison blanche pres de la ville

93 endormi sous la table

93 dans ton alcove

94 dans une terre grasse /escargots

94 ma ruine

96 la larme de la lune je mette dans la cæur ou le soleil ne peut pas voir

96 skib je mets a voile - vaisseau

101 au milieu des plaines de ennuix - profondes et deserte

102 une chambre

104-105 Lesbos, terre des nuits chauds et langoureuses

106 skibets udkigspost

107 sur de profonds coussins (puder)

108 mon ame et mon cæur , mon tout et mon moitie

110 abime cæur

111 vos cavernes (hule)

111 les deserts

111 couche sur la sable - horizon des mers

112 bois sombre

113 la biere et alcove

113 entre tes noirs cypres

113 une fontaine - cite - ilot

115 dans des terrainscendreux, calcines

117 skibet - le navire

117 øen Cythere, un pays fameux dans les chanson une pauvre terre - ile des Venus

118 jardin des roses

118 un desert

118 Temple

119 ton ile - Venus

126 ciel - souterraines - paradis

127 le peuple metaux - le pierres preciuse cahcsa dieu

127 assuoplir le vieux os

128 paradis terrestre

128 ciel - enfer

128 Temple nouveau

132 dans les bouteilles ame du vins - prison des verre

132 vieux faubourg - dans la rue - labyrinthe

132 sous la firmamente

133 Paris

Hjernen, hjertet, lungerne

kroppen

pelerinage

mellem himmel og jord og helvede

Den antikke verden (Palmyre)

forstaden, åalæer, hospitaler,

markerne,

skove,

dale, enge,

havet, skyerne

stjernesfæerne

de øvre luftlag

symbolskoven, naturen

haven

grotter, det underjordiske

det azurblå

under himlen

bjerghytteværelset

øen i havet

havnen

skibet

haven hvor intet kan visne

klostret

erindringen

Paris

hule

det fugtige land

det velduftende land

Loire, la Seine

immonde cite

vogn/fregat

paradis d`enfance

les course

kirkegården

pays pluvieux

balconen

det indespærrede rum

fængslet brønden

gadekrydset

trappen

alkoven som himlen

teatret

spillebordet

kasernerne

huset

Lesbos

skibets udkigspost

ørkenen

Cythere

det jordiske paradis

Templet

prison des verre

Du kan komme i kontakt med mig gennem: christian.svendsen@hotmail.com