|
|
|
|
Tema om kroppen: følgende ord, som kursisterne også selv udpeger hos sig selv og andre 1.
Et øre, øret, to ører, ørerne
Et hår, flere hår
Håret, hår
Et hoved, hovedet, to hoveder, hovederne
En pande, panden, to pander, panderne
En næse, næsen, to næser, næserne
En mund, munden, to munde, mundene
En kind, kinden, to kinder, kinderne
En hals, halsen, to halse, halsene
En skulder, skulderen, to skuldre, skuldrene
En arm, armen, to arme, armene (overarm, underarm)
Et bryst, brystet
To bryster (bryster), brysterne
En mave, maven, to maver, maverne
En hånd, hånden, to hænder, hænderne
Et håndled, håndledet, to håndled, håndledene
En finger, fingeren, fem fingre, fingrene
Et ben, benet, to ben, benene
Et lår, låret, to lår, lårene
Et knæ, knæet, to knæ, knæene
Et skinneben, skinnebenet, to skinneben, skinnebenene
En ankel, anklen, to ankler, anklerne
En hæl, hælen, to hæle, hælene
En fod, foden, to fødder, fødderne En tå, tåen, fem tæer, tæerne
2.
Ville du være sød at…
Ville du være sød at
Vil du..., tak
Ville du..., tak
Vil du være venlig at
Ville du være venlig at
3. At
åbne og at lukke
Åbn munden – sig AH (Vil du være sød at åbne munden – at
sige AH)
Luk munden (Vil du være sød at lukke munden)
Luk øjnene (Vil du være sød at lukke øjnene)
Åbn øjnene (Vil du være sød at åbne øjnene)
Blink med øjnene (Vil du være sød at blinke med øjnene)
Luk hånden (Vil du være sød at lukke hånden)
Knyt hånden (Vil du være sød at knytte hånden)
Åbn hånden (Vil du være sød at åbne hånden)
4.
Munden (en mund, munden, to munde, mundene)
En tunge, tænder, en tand
Ræk tunge! (Vil du være sød at række tunge)
Gab! (Vil du være sød at gabe)
Bid! (Vil du være sød at bide)
5.
Øjne: (et øje, øjet, to øjne, øjnene)
Se op! (Vil du være sød at se op)
Se ned! (Vil du være sød at se ned)
Se til højre! (Vil du være sød at se til højre)
Se til venstre! (Vil du være sød at se til venstre)
6.
Hænderne: (En hånd, hånden, to hænder, hænderne)
Ræk hånden frem! (Vil du være sød at række hånden frem)
Sæt fingeren på næsen! (Vil du være sød at sætte fingeren
på næsen)
De fem fingre: tommelfinger, pegefinger, langemand,
ringfinger, lillefinger
Håndfladerne: (En håndflade, håndfladen, to håndflader,
håndfladerne)
Pres håndfladerne mod hinanden! (Vil du være sød at
presse håndfladerne mod hinanden)
7: at
løfte og at sænke
Løft armene! (Vil du være sød at løfte armene)
Sænk højre arm! (Vil du være sød at sænke armen)
Løft højre ben! (Vil du være sød at løfte benet)
Sænk venstre arm! (Vil du være sød at sænke armen)
Sæt højre ben ned! (Vil du være sød at sætte benet ned)
8. Vende
og dreje:
Vend dig om! (Vil du være sød at vende dig om)
Drej kroppen mod venstre! (Vil du være sød at dreje
kroppen mod venstre)
Drej dig mod højre! (Vil du være sød at dreje dig mod
højre)
Drej hovedet mod højre! (Vil du være sød at dreje hovedet
mod højre)
Drej hovedet på plads! (Vil du være sød at dreje hovedet
på plads)
9. At
stå på:
Stå på et ben! (Vil du være sød at stå på et ben)
Stå på tæer! (Vil du være sød at stå på tæer)
Særlige tæer er lilletåen og storetåen
10. at
bøje og at strække
Bøj kroppen forover! (Vil du være sød at bøje kroppen
forover)
Bøj kroppen bagover! (Vil du være sød at bøje kroppen
bagover)
Bøj dig forover! (Vil du være sød at bøje dig forover)
Bøj dig bagover! (Vil du være sød at bøje dig bagover)
Ret dig op! /vil du være sød at rette dig op)
Bøj højre arm! (Vil du være sød at bøje armen)
Stræk højre arm! (Vil du være sød at strække armen)
Bøj venstre ben! (Vil du være sød at bøje benet)
Stræk venstre ben! (Vil du være sød at strække benet)
Sæt venstre ben ned! (Vil du være sød at sætte benet ned)
Stræk kroppen! (Vil du være sød at strække kroppen)
Stræk dig! (Vil du være sød at strække dig)
11. At
vippe, at nikke, at ryste, at rulle, at cirkle:
Vip med foden1 (Vil du være sød at vippe med foden)
Nik med hovedet! (Vil du være sød at nikke med hovedet betyder “ja”)
Ryst på hovedet! (Vil du være sød at ryste på hovedet
betyder “nej)
Rul med øjnene! (Vil du være sød at rulle med øjnene)
Lav cirkler med håndledene! (Vil du være sød at lave
cirkler med håndledene)
12. At
ryste:
Ryst på hovedet! (Vil du være sød at ryste på hovedet)
Ryst venstre ben! (Vil du være sød at ryste benet)
Ryst højre arm! (Vil du være sød at ryste armene)
Ryst begge hænder! (Vil du være sød at ryste hænderne)
13.
Refleksive verber:
Subjekt og objekt er den samme - man gør noget ved sig
selv:
strække sig, bøje sig, bide sig, spejle sig, barbere mig,
rede mig, veje mig
jeg
strækker mig
du
strækker dig
han/hun/den
strækker sig
vi
strækker os
I
strækker Jer
de
strækker sig
De personlige pronominer som objekt (mig, dig, ham,
hende, os, jer, dem)
De refleksive pronominer (mig, dig, sig, os, jer, sig)
14. en
lunge, lungen, to lunger, lungerne - Kroppen trækker vejret af sig selv (at
trække vejret)
Tag en dyb indånding! (Vil du være sød at tage en dyb
indånding)
Hold vejret! (Vil du være sød at holde vejret)
Pust ud! (Vil du være sød at puste ud)
15. at
høre og at lytte (et øre, øret, to ører, ørerne):
Hør! (at høre)
Lyt! (at lytte)
16. En
næse, næsen, to næser, næserne
Rynk på næsen! (At rynke på næsen)
Lugt! (At lugte)
Duft (At dufte)
17. Når
og da
Vi bruger "når"
- om noget der sker i fremtiden
- om noget der sker flere gange/altid - om noget der skete altid/flere gange i fortiden
Vi bruger "da" om noget der sker eller skete én
gang (oftest datid):
Når jeg vågner, åbner jeg øjnene.
Da jeg vågnede, åbnede jeg øjnene.
Når jeg vågner, strækker jeg mig.
Da jeg vågnede, strakte jeg mig.
Da jeg var syg, ringede hun til mig.
Når jeg er syg, ringer hun til mig.
Når jeg får fri, tager jeg i svømmehallen.
Når jeg fik fri, tog jeg i svømmehallen.
Da jeg fik fri, tog jeg i svømmehallen.
18.
Computer-tip
http://visl.hum.sdu.dk/visl/light/
19.
Midten af kroppen:
Navlen (en navle, navlen, navler, navlerne)
Livet (at have et bælte om livet)
Bæltestedet (under bæltestedet)
20.
Huden: (hud, huden) Behårede dyr har skind, f.eks. bjørneskind, løveskind.
Huden er kroppens overflade.
En rynke er en linie eller en fold i huden. (En rynke,
rynken, rynker, rynkerne). (en linie = en streg. En fold = en streg der hæver
sig lidt fra en overflade) (Krølle)
Udslæt (pletter på huden som skyldes sygdom eller
irritation (Pletter = små mærker. Irritation = noget der føles ubehageligt og
som man gerne vil fjerne)
Knopper (knopper = små forhøjninger på huden som skyldes
sygdom eller irritation)
Kløen (det klør). Når det klør, har man lyst til at
kradse og gnide frem og tilbage på huden. (Kradse = man fører fingerspidserne
frem og tilbage på et bestemt sted med en vis styrke. Gnide = man presser noget
mod noget, og fører det op og ned.)
En vabel, vablen, vabler, vablerne (en forhøjning på
huden med salt vand indeni)
21.
Bevægeapparatet:
En knogle er en af de hårde dele der er inde i kroppen
(en knogle, knoglen, knogler, knoglerne)
Skelettet består af alle kroppens knogler (et skelet,
skelettet, skeletter, skeletterne)
Musklerne bevæger kroppens knogler. En muskel kan trække
sig sammen og udvide sig. (Trække sig sammen = blive mindre. Udvide sig = blive
større) (en muskel, musklen, muskler, musklerne)
Et led er en bevægelig forbindelse mellem to knogler,
f.eks. knæleddet eller håndledet. (et led, leddet, led, leddene)
22.
Underlivet:
Bækken (et bækken, bækkenet, bækner, bæknerne)
Kønsdele (den kvindelige eller mandlige del af kroppen)
De
kvindelige kønsdele:
De ydre kønsdele: skamlæber omkring skedeåbningen og
klitoris.
De indre kønsdele: Skede (vulgært: kusse, fisse),
æggestokke og æggelederen.
I æggestokkene findes ægcellerne.
Hver måned flytter et æg sig fra æggestokkene ned i
æggelederen.
Hvis kvinden ikke bliver gravid, løsner det sig og
kvinden får menstruation.
De
mandlige kønsdele:
Tissemand, (lægesprog: penis) (vulgært: pik).
Nedenunder forhuden er glans penis (lægesprog). (vulgært:
pikhovedet).
Nedenunder:
De to testikler i pungen. I testiklerne findes
sædcellerne.
23.
Kroppens indre organer (et organ er en del af kroppen som gør noget særligt).
Hjertet banker når det pumper blodet rundt i kroppen. Det
banker hver gang det trækker sig sammen og udvider sig (et hjerte, hjertet, hjerter,
hjerterne)
Blodet bringer ilt fra lungerne til cellerne. (blod,
blodet)
De to lunger tager ilt fra indåndings-luften og sender
affald ud gennem udåndings-luften. (Affaldet kaldes CO2). (en
lunge, lungen, lunger, lungerne)
Leveren renser blodet for urenheder. (en lever, leveren,
levere, leverne)
Maven nedbryder maden så den bliver flydende. (en mave,
maven, maver, maverne)
I tynd-tarmen optager blodet noget af den flydende mad
(en tynd-tarm, tynd-tarmen, tynd-tarme, tynd-tarmene), resten er affald og sendes
videre til tyk-tarmen:
Vandet fra affaldet opsuges i tyk-tarmen. (en tyk-tarm,
tyk-tarmen, tyk-tarme, tyk-tarmene)
Fra tyktarmen sendes det tørre affald ud gennem
endetarmen når vi går på toilettet. (det tørre affald kaldes afføring på
lægesprog eller bare lort. (en ende-tarm, ende-tarmen, ende-tarme,
ende-tarmene)
I de to nyrer fjernes vand og affald fra blodet (en nyre,
nyren, nyrer, nyrerne).
Fra de to nyrer sendes det våde affald ud gennem
kønsdelene når vi går på toilettet.
(det våde affald kaldes urin på lægesprog eller bare
tis.)
Særlige
talemåder:
At åbne sit hjerte for nogen (fortælle en anden noget
meget privat)
At tale frit fra leveren (tale åbent og frit)
24. Kroppens mindste dele: En celle er den mindste selvstændige del af en levende krop. En celle er så lille at vi ikke kan se den med vores øjne. Hele kroppen består af specialiserede celler, der arbejder sammen og hjælper hinanden. (en celle, cellen, celler, cellerne). (specialiseret = særlig god eller dygtig til noget.)
Knoglerne består af knogle-celler (en knogle, knoglen,
knogler, knoglerne)
En muskel består af muskel-celler (en muskel, musklen,
muskler, musklerne)
Hjernen er består af hjerne-celler (en hjerne, hjernen,
hjerner, hjernerne)
Blodet består af blod-celler. (blod, blodet)
Hjertet består af hjerte-celler (et hjerte, hjertet,
hjerter, hjerterne)
Lungerne består af lunge-celler (en lunge, lungen,
lunger, lungerne)
Maven består af mave-celler (mave, maven, maver, maverne)
Tyndtarmen består af tyndtarms-celler (en tynd-tarm,
tynd-tarmen, tyndtarme, tyndtarmene)
Tyktarmen består af tyktarms-celler. (en tyk-tarm,
tyk-tarmen, tyk-tarme, tyktarmene)
Endetarmen består af endetarms-celler (en ende-tarm,
ende-tarmen, ende-tarme, ende-tarmene)
En nyre består af nyre-celler (en nyre, nyren, nyrer,
nyrerne)
I æggestokkene findes kvindens æg-celler.
I testiklerne findes mandens sæd-celler.
Et menneske skabes når en mandlig køns-celle (en
sæd-celle) trænger ind i en kvindelig kønscelle (en æg-celle). Sæd-cellen og
æg-cellen bliver til én helt ny celle, der sætter sig fast i kvindens
æggeleder. Denne nye celle begynder at lave flere og flere og flere celler, som
efterhånden specialiserer sig som knogleceller og blodceller og hjerneceller og
alle de andre celler. Tilsammen opbygger de én hel krop, barnets krop, som får
moderens mave til at vokse og vokse. Efter 9 måneder er barnet parat til at
blive født. (Specialisere sig = blive
særlig god eller dygtig til noget.)
25. At mærke og at føle
At mærke = at føle = at fornemme = at sanse = at kunne
opleve forskel på noget blødt og noget hårdt, noget velduftende og noget
råddent, noget varmt og noget koldt, noget fugtigt og noget tørt, noget glat og
noget bulet, noget rundt og noget firkantet, noget sødt og noget surt, noget
larm og noget blid musik, (De fem sanser er syns-sansen, høre-sansen,
lugte-sansen, smags-sansen, føle-sansen)
Normalt har kroppen en temperatur på mellem 37 og 37.5
grader. Er temperaturen højere end 37.5
grader, har man feber. Man måler temperaturen med et termometer.
En læge, lægen, læger, lægerne), (at læge = at helbrede = at hele
Har du feber?
Har du taget din temperatur?
Hvor har du ondt? (Jeg har ondt i ________)
Hvor længe har du haft ondt i _________?
Har du haft ondt andre steder?
Har du kvalme? (kvalme = at have lyst til at kaste op.
Kaste op = få mavens indhold ud gennem munden)
Er du svimmel? (svimmel = at føle at man ikke kan holde
balancen og at alting drejer rundt)
Har du hovedpine? (ondt i hovedet)
Hvordan er din appetit? (appetit = lyst til at spise og
drikke. God appetit, dårlig appetit, ingen appetit, masser af appetit.)
Hvordan er din afføring? (afføring = affald der komme ud
fra ende-tarmen)
Har du diarré? (diarré = tynd mave = tynd afføring)
Har du hård mave? (hård mave = hård afføring)
Har du forstoppelse? (afføringen vil ikke komme ud af
ende-tarmen)
Har du udslæt? (pletter på huden som skyldes sygdom eller
irritation)
Har du knopper? (knopper = små forhøjninger på huden som
skyldes sygdom eller irritation)
Har du nogen sår? (sår = sted hvor huden er ødelagt og
hvor blodet er løbet ud.
Svier dit sår? (Et sår svier = et sår gør ondt)
Har der været betændelse i såret? (betændelse = en
hævelse i et sår der ikke læger)
Er det hævet? (Er det svulmet op? = har det udvidet sig?
= er det blevet større?)
Kan du bøje ____?
Kan du strække _____?
Er den forstuvet? (forstuvning = et led der er hævet og
gør ondt på grund af et slag eller et stød)
Er knoglen brækket? (brækket = delt flere stykker på
grund af et voldsomt stød eller slag)
Hoster du?
Hoster du noget op? (f.eks. blod eller slim. Slim = tyk,
klæbrig masse inde fra kroppen. Slim ligner snot. Snot er slim der kommer fra
næsen, f.eks. når man er forkølet og pudser næse)
Trækker du vejret normalt?
Har du hjertebanken? (hjertet slår uregelmæssigt, og man
føler hvert hjerteslag meget tydeligt.)
Hvordan er din puls? (hjertet banker normalt mellem 60 og
100 slag i minuttet. Man kalder dette for pulsen, og hvert “bank” for et pulsslag)
Klør det?
Specielt
for mænd:
Har du hævede testikler? (Er din ene eller anden testikel
større end normalt?)
Har du udflåd når du tisser? (Kommer der slim eller noget
andet end tis ud når du tisser?)
Har du fået en lægelig undersøgelse af dine kønsdele?
Specielt
for kvinder:
Har du menstruationssmerter? (Gør det ondt når du har
menstruation?)
Har du udflåd når du tisser? (Væske eller slim der lugter
dårligt som kommer ud når man tisser)
Har du ubehagelig kløe i skeden?
Har du fået en underlivs-undersøgelse? (undersøge = se
grundigt på noget)
Du kan komme i kontakt med mig gennem: lingzhi999@hotmail.com |