Christian Svendsen

 

 

Spor 3 – vejledning til mig selv:

 

1. Program for dagen og overordnet:

Lære en masse ord, og kunne regne ud hvad andre ord betyder, få samlet jeres eksisterende viden om identitet og om Danmark og danskere. Der er ikke tale om et forsøg på at overbevise om en bestemt livsanskuelse, men man må være klar over at det danske sprog indeholder elementer der stammer fra både oldnordisk tro, kristendom og moderne videnskab. Hvis man vil tale om identitet på dansk, er ordvalget påvirket af denne historie som sproget har været igennem.

Jeg tror ikke på der findes noget der hedder dansk identitet (den skifter fra periode til periode, og dannes som alle identiteter i samspil med det pres der kommer udefra), men der er grænser og rammer for hvordan det danske sprog kan udtrykke forestillinger og begreber der handler om identitet. Det er dem, jeg vil indkredse sammen med jer.

 

(Sluk mobilerne).

 

Det betyder ikke at man ikke kan sige det man vil, men at måden at sige det på ofte rummer betydninger, som kan virke mærkelige i forhold til oprindelige sprog og kultur. Uden at tro på Gud kan man godt sige: Gud ved hvornår de andre kommer, eller Gud [be]nåde og trøste den der: (udtryk for at man ikke skal gøre noget, fordi straffen ellers vil blive hård/stakkels den der), Gud ske (tak og) lov: heldigvis, Det ved Gud=det er sandt. Gud ved hvordan det hænger sammen = hvordan mon det hænger sammen. Det ved kun Gud: (det er der ingen der ved). En Guds lykke, et Guds under (noget meget glædeligt)

 

Jeou JelontoV kan epi ripoV pleioV

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2. Identitet:

Identitet (idem): indbegrebet af de elementer der gør en person eller et samfund  til en særlig individualitet, bevidstheden om at der kan være tale om den samme person, på trods af alle forandringer.

 

hvem er jeg = hvor er jeg, hvor har jeg været, hvad har jeg oplevet, hvad kan jeg opleve nu og i fremtiden.

 

Have en identitet, søge efter sin identitet (identitetssøgende) få en ny identitet, fastslå nogens identitet (identitetssøgende, identitets-kort), falsk, skjult

 

Statisk (have, søge, finde, fastslå) Mellon “danskerne er…”

- dynamisk (få/finde en ny identitet), mange identiteter

At blive et andet/et nyt menneske. At bevæge sig rundt, og have en noget der er ens eget uden  rødder:

Kan et menneske have rødder: H.C. Andersen (plantemetafor) og Piet Hein (dyremetafor). Salman Rushdie: træer har rødder, ikke mennesker.

 

Lytte (fokuseret linie mod lyden) høre (være omgivet af lyden)

Høre: 1/ opfatte med høresansen, 2/ erfare, få fortalt (jeg har hørt), 3/ forespørge (jeg ville høre om der er flere billetter), 4/ høre efter (lytte), 5/ høre fra nogen (have kontakt med nogen), 6/lade høre fra sig: give nogen besked, 7/høre nogen i noget (kontrollere om nogen kan et bestemt stof), 8/høre op: standse, 9/høre sammen: passe sammen/følges ad, 10/høre til/under: have hjemme, 11/ det hører sig til: det er skik og brug.

 

Overhøre: ikke lytte til

 

I Danmark er jeg født

dér har jeg hjemme

dér har jeg rod

derfra min verden gå

du danske sprog, du er min moders stemme

så sødt velsignet du mit hjerte når

Du danske friske strand

hvor oldtids kæmpegrave stå

mellem æblegård og humlehave

Dig elsker jeg, Danmark, mit fædreland

 

Første vers af  "I Danmark er jeg født" fra bladet Fædrelandet 3 maj, 1850, H. C. Andersen

 

Rod (subst -en) del af plante der vokser nede i jorden, oprindelse (have rod - stamme fra)

Stemme (subst -n) de lyde der kommer når man taler eller synger

Velsigne (verbum helliget, beskyttet af Gud, berige)

Oldtid (subst. -en) gammel tid

Kæmpegrave (subst -n) kæmpe=meget stor, grav=sted hvor man lægger den døde. Med "kæmpegrav" menes oftest de store stensætninger fra stenalderen og bronzealderen.

Æblegård (subst. meget gammeldags) have eller plantage med æbletræer

Humlehave (subst. meget gammeldags) urtehave med humleurt (humle bruges til at lave øl)

 

"Det er træer og ikke mennesker der har rødder." Salman Rushdie Plante/dyr

                                                                                                            

Lytte til/høre til

Hvor hører jeg til? Hører jeg til nogen steder?

Hvem hører jeg til? Hører jeg til hos nogen/sammen med nogen/i nogen gruppe?

Hvem tilhører jeg og hvem tilhører mig?

Hvem er jeg i mig selv? Hvordan er mit ydre og hvordan er mit indre?

Hvad kan jeg og hvad vil jeg? Hvordan er mine muligheder for at ændre min verden?

 

Fortæl mig hvem du omgås, så skal jeg fortælle dig hvem du er.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3. Orientere sig i tid og rum:

At orientere sig betyder at finde ud af hvor man er, eller at sætte sig ind i det vigtigste i en sag (orientere, orientering: oriens: finde øst/finde verdenshjørnerne, orientaler: en østerlænding).

 

Verdenshjørnerne, højre og venstre:

Verdenshjørnerne (firkantet - de fire verdenshjørner)

 

Verden: 1/ universet (verden rummer mængder af solsystemer, verdens skabelse), 2/ jorden (rejse verden rundt, drage ud i den vide verden), 3/ tilværelsen (det er en slem verden vi lever i, han lever i sin egen lille verden, trække sig tilbage fra verden), 4/ få noget ud af verden (få noget lavet færdig, få klaret noget), 5/forstærkende (hvor i al verden har du været henne?, ikke for alt i verden) (verdensfjern (fraværende, distræt), verdensrummet, Den gamle verden (Europa, Afrika og Asien), Den Ny Verden (De to Amerika'er), Den Tredje Verden (de fattige lande i Asien, Afrika og Sydamerika), Den Fjerde Verden (naturfolkene), verdenssprog (engelsk, fransk og arabisk er verdenssprog).

 

Kompas (italiensk: magnetnål der viser nord). Nordøst/nordvest, sydøst/sydvest.

Forholdet mellem øst og vest (de liberale demokratier og de kommunistiske stater). Forholdet mellem nord og syd (de rige og de fattige lande). Nord-sydkonflikten.

Spørge i øst og få svar i vest. (Spørge om en ting, og få svar på noget helt andet.)

Øst, vest, hjemme bedst.

Nordpolen og Sydpolen (gr. polos: akse/punkt omkring hvilket noget drejer sig. Den geografiske/den magnetiske.) Finde nordstjernen, mos på træernes nordside,

 

Øst: Orienten/orientalsk (det sted hvor solen står op). Østenvinden (varm om sommeren, kold om vinteren). Østeuropæer, østmagterne/østblokken. Østersøen. Østen, østerland/østerlandske eventyr/østerlænding, Fjernøsten, Mellemøsten (orienten). Østlig.

Vest: Occidenten (det sted solen går ned). Vestenvinden: ofte stærk blæst (en sydvest: en hovedbeklædning til fiskere mod regn og kulde). Vestjyde, Vestkysten, Vestjylland. De vestlige lande, vesterlandsk/vesterlænding (Vesteuropa, og Nordamerika, måske også Australien), det vilde vesten (i USA). Vesterhavet. Vestindiske øer (Columbus: Caribiske Hav). Vestlig.

Nord: Kolde ofte tørre vinde (regnen falder over de norske fjelde). Nordsøen. Nordhavet (Nord for Norge, Grønland og Island). Nordjyde, Nordjylland. Et enigt Norden/ en nordbo/nordboer/nordisk+++ (---sydbo/sydisk), (Skandinavien: Danmark, Norge, Sverige, Island, Finland. Færøerne), nordmand (norsk). Nordstjernen/Polarstjernen (stjerne i Lille Bjørn, syv længder over bagenden af Store Bjørn/Karlsvognen). Nordatlantpagten (NATO). Nordlig/nordisk. Nordlys. Nordpolen. Køligt temperament.

Syd: Varme vinde, ofte med nogen regn. Syddanmark (ikke Grønland og Færøerne). Sydens varme lande. Sydhavsø - at dase på en sydhavsø (sydlige Stillehav - evt. De små øer syd for Fyn og Sjælland). Sydlansk/sydlænding (Sydlansk ydre. Sydlandsk temperament: heftigt).

 

Rejse op til (nordpå), rejse ned til (sydpå), rejse over til (vestpå eller østpå).

Højre og venstre: 1/Hverken se til højre eller venstre: ikke interessere sig for andet end ens eget.

Højre: 1/politisk side: de liberale, konservative, og de ekstremt nationalistiske på den yderste højrefløj/det yderste højre, 2/ være nogens højre hånd: være nogens nærmeste hjælper. (højredrejning, højrehåndsketcher, højrekørsel, højreorienteret, højresving).

Højre side

Venstre: 1/politisk side: de socialdemokratiske, de demokratiske socialister, og kommunister og revolutionære på den ekstreme venstrefløj/det yderste venstre.  (venstredrejning, venstreorienteret, venstrehåndsarbejde (overfladisk arbejde), venstrekørsel, venstresving).

 

Andre sprog, lande og folk:

 

Sagt på godt dansk (sagt med klare letforståelige ord)

Det lyder som hebraisk for mig (det er totalt uforståeligt for mig)

Det plejer at være god latin (velanset, anerkendt, passende i situationen)

Det er løgn og latin (det er løgn, svindel og bedrag)

 

Lande, nationaliteter og områder:

Ude godt men hjemme bedst

Attisk salt (kloge, viise ord)

Et fransk visit (et kort besøg)

Det er en by i Rusland for mig (det er fuldstændig fremmed/ukendt for mig)

Spille russisk roulette (vove sig ud i et hasarderet foretagende)

Tale Roma midt imod (tale mod en autoritet)

Leve på polsk (leve sammen uden at være gift)

Det ligner Jerusalems ødelæggelse (her er et forfærdeligt rod)

En barmhjertig samaritan (en uselvisk person, der hjælper andre i nød)

Gå til de evige jagtmarker (dø)

Ønske nogen hen hvor peberet gror (ønske nogen meget langt væk)

Ikke have en kinamands chance (overhovedet ikke have en chance)

Du store kineser (sagt når man bliver forbløffet)

At ligne Døden fra Lübeck (se bleg og elendig ud)

Og hele den tyrkiske musik (og så videre)

En kinesisk æske (et indviklet system med mange niveauer)

Den sjællandske syge (dovenskab)

En polsk rigsdag (en uenig, urolig forsamling)

Stolt som en spanier (være meget stolt og selvtilfreds)

En trojansk hest (et hemmeligt, skjult våben til at bekæmpe en modstander)

Har du en rig onkel i Amerika? (Kender du nogen der har mange penge?)

Det er Ebberød bank (en tåbelig økonomisk adfærd)

Finsk badstue (sauna)

Der hersker en babylonsk forvirring (stor forvirring fordi der tales mange sprog samtidig) Hele menneskeheden talte et sprog, de slog sig ned sammen og begyndte at bygge et tårn der skulle nå himlen. Gud blev bekymret over menneskenes muligheder når de talte samme sprog. Så gik han ned og skabte forskel på deres sprog, så de spredte sig, og opgav at bygge tårnet. (Babel, hebraisk for forvirring)

Leve i polsk ægteskab (bo sammen uden at være gift)

Bande som en tyrk (bande kraftigt, meget)

Tyrkertro (urokkelig tro på noget, absolut tillid til noget)

Vred som en tysker (meget vred)

Kineseri (lange, lange ceremonier)

Kinesertråd (stærk tråd)

Det ligger ad Pommern/Hekkenfeldt til (det ligger langt væk)

Det går (helt) ad Pommern/Hekkenfeldt til (det går dårligt)

Gå ad Pommern til! (Gå væk!)

Det passer ad Pommern/Hekkenfeldt til.

At bo ad Hekkenfeldt til (at bo langt væk)

(Bloksbjerg/Wandsbek (Wandesburg) i Holsten tæt på Hamborg)

Hekla - djævlens bosted i nord = vulkanen på island, Bloksbjerg (Tyskland/Norge - Tromskirke) - Harzen, djævlen). Brocken, 1142 m Harz i det centrale Tyskland. Faust/Goethe.

 

Mad:

Franske kartofler

Italiensk salat

Russisk salat

Tyrkisk bad

Finn-jolle

Islandsk trøje

Negerkys (flødebolle)

 

De seksuelle stillinger og elskovsmetoder er også givet navne efter landene

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ude og inde, udenfor og indenfor, ydre og indre:

Alle kulturer har haft tidsopfattelse og rumopfattelse, men de er forskellige. I dansk sprog beskrives tid og rum ud fra en blanding af oldnordiske, latinske, kristne og naturvidenskabelige forestillinger, og afspejler derved den historiske udvikling.

Grækerne skelnede mellem kosmos og kaos. Den del af verden der er velkendt og kategoriseret/ordnet er kosmos, den anden er ukategoriseret/uordnet og kaotisk´: Den helt grundlæggende orienteringsmodel på dansk er ikke verdenshjørnerne, men forskellen mellem ude og inde, udenfor og indenfor og ydre og indre:

 

At være inde i varmen eller ude i kulden, det er spørgsmålet.

At kende nogen ud og ind (grundigt),

År ud og år ind, dag ud og dag ind.

Gå ud af skoven. Gå ind i skoven. Gå ud i det åbne land.

Indre pres, ydre pres.

Indre rum, ydre rum

Inde i stuen, i soveværelset,

ude på badeværelset, ude i køkkenet.

Inde i byen, ude på landet.

Indenbords/udenbords.

Indenlandsk/indenrigs og udland, udenlandsk/udenrigs-.

Jeg bliver hjemme, jeg har ikke lyst til at gå ud.

Hjemmeboende og udeboende børn.

Jeg bliver indendørs, fordi det er koldt udendørs.

Udvortes/indvortes (vendt mod det ydre/det indre)

 

Midgård/de gode aser (+fred, frugtbarhed og rigdom: Njord, Frej og Freja: de gode vaner - gamle gidsler fra en krig), Ask Yggdrasil (Odins hest - han hang i det ni dage og opfandt runerne) og Mimers brønd (visdom). Udenom  midgårdsormen. Udgård/de onde jætter.

 

Særligt svære:

Vi har et udestående. Jeg har et indestående i en bank

Være udelukket. Være indelukket (i)...

Udgifter/indtægter

At være udtjent (udslidt)/ en indtjening

Udarbejde/indarbejde (udforme/lave, indføre/tilpasse)

Komme ind i Folketinget, sidde i Folketinget, ryge ud af Folketinget

 

Inde:

Ind, hjem/hjemme, hus

Ind: 1/ væk fra det ydre, 2/ ind ad (ind gennem en åbning), 3/ ind imellem: være omgivet af noget, 4/ ind mod noget: bevægelse i retning af noget, 5/ ind til: hen til, 6/ komme ind/være inde på noget: nævne et tema eller et emne i en samtale, 7/ ind i noget der omgiver en (trænge ind, huset, skoven, modsat at komme ud i det åbne land) 8/ Inde/indefra: fra det indre af noget, modsat fra det ydre (At være inde i varmen), 9/ være inde i noget. Indbyrdes: hinanden imellem, hverandre

 

Hjem: have/føle sig hjemme (høre til), sejren var hjemme, hjemmemarked/hjemmestyre (indenfor landet - men ikke selvstyre), hjemmeværnet, hjemve, hjemkalde, gå hjem og lægge sig (ens anstrengelser nytter ikke), høre hjemme, (Ludo: slå nogen hjem.

 

Hus: 1/ bygning hvori man bor, 2/ virksomhed, forma (modehus, varehus). 3/ holde åbent hus (modtage gæster uden specielle indbydelser til den enkelte, 4/Guds hus: kirke, 5/have til huse: høre hjemme, holde til i, bo i, 6/holde hus med (være økonomisk), 7/holde et forfærdeligt hus (støje meget), 8/ være i huset (være ansat til at tage sig af husarbejde), 9/ få noget i hus (få høsten i hus, sejren).

(husbehov: lige til det nødvendige. Husbond: landmand i forhold til sine ansatte/ægtemand. Husdyr: dyr som folk har på sin gråd eller i sit hjem. Huse: lade bo hos sig/rumme: museet huser mange skatte. Husejer. Husgeråd: redskaber til madlavning. Husjælp. Husfred. Husholdning: det daglige arbejde i hjemmet som indkøb, madlavning og indkøb. Husleje. Huslig (som har med arbejdet i hjemmet at gøre. Husly. Husmand (ejer af et mindre landbrug. Husmor: kvinden i et hjem. Husstand: en familie der bor sammen i et hus. Hustru: kvinde i et ægtepar. Hustruvold. Husvild (uden et sted at bo), holde hus for nogen (passe husholdningen), huset gik fallit, stykket går for fulde huse, et kernehus, et sneglehus, blækhus, melde hus forbi: afslå, unddrage sig, afvise beskyldning (spillet "gnav": den der havde et billede af et hus, afslår bytning). Husalf: skytsånd. Husvogn. (blive drevet fra hus og hjem) holde til i, holde et forfærdeligt hus

Indenfor findes hyggen

 

Gård (-gorod): 1/ indhegnet areal (gårdsplads, skolegård, urtegård, vingård, kirkegård) 2/landejendom, 3/større bygningskompleks (banegård, købmandsgård), 4/ gammel i gårde (har tjent længe et sted, og er blevet lige vel familiær),

 

Have: 1/indhegning, især om indhegnet skov.

 

By (gård/bo): 1/landsby. 2/ købstad (gå galt i byen: komme til den forkerte. Hele byen (alle) taler om det.

 

Land: 1/ område med indbyggere der har sin egen regering, 2/land og by (den må du længere ud på landet med), 3/vand og land, 4/udviklingsland/ industrialiseret land (u-land, i-land). (Trække i land: slå af på sine krav. Her til lands (her i landet). Se hvordan landet ligger (hvordan det står til). Uden for lands lov og ret (om et område hvor der hersker lovløse tilstande).

 

Dyrke, kultivere, kultur

 

Områder på overgangen mellem ude og inde:

Indgang/udgang: (udgangsforbud, udgangstilladelse)

Dør: 1/bevægelig plade som åbner og lukker en indgang, 2/ døren går, 3/stå i døren (stå i døråbningen, 4/inden døre (at sidde lunt inden døre, 5/bo dør om dør med nogen, 6/gå stille med dørene (være tavs om en sag/åbne og lukke dørene forsigtigt), 7/for åbne eller lukkede døre, 8/rende nogen på dørene (besøge og henvende sig til nogen ustandseligt) (alle døre åbnede sig/lukkede sig for ham), vise nogen døren (vise nogen bort), feje for sin egen dør (passe sine egne sager, rette sine egne fejl før man kritiserer andre), vi giver ikke ved dørene (giver ikke almisser), gå fra dør til dør (prøve at få hjælp)  Dørtærsklen/dørtrinnet, dørsprækken, dørsælger, dørkarm)

 

Vindue (vindøje): 1/åbne v. 2/ se ud af vinduet, 3/se ind af vinduet, 4/smide pengene ud af vinduet (spilde sine penge, ex: ved spil)

 

Stakit (gærde/hegn): 1/sætte gærde om, 2/ sætte over, hvor gærdet er lavest (gøre det nemmeste), 3/ indhegne med et gærde, og lave en gård

 

Mur: 1/ en mur af fjendskab mellem dem, 2/ indenfor murene (familiens skød) 3/rende panden mod en mur (møde enorme vanskeligheder), 4/ stille en op mod muren (skyde).

(Mure sig inde, stå muret op af hinanden)

 

Grænse: 1/statsgrænse, 2/ holde sig indenfor visse grænser, 3/han frækhed kender ingen grænser, 4/ det er lige på grænsen til det tilladelige, 5/ der er grænser for hvad jeg vil finde mig i

 

Skille (Skel, skillelinie, skilsmisse): 1/ skille ad (dele i de mindste hele dele), 2/ skille nogen af med noget (tage noget fra nogen: lad mig skille dig af med den frakke), 3/ skille noget fra noget andet (adskille, udskille), skille fårene fra bukkene, 4/ skille ud (tage væk fra de andre), 5/ skille sig af med noget (smide ud), 6/ skille sig ud (være noget særligt), den bagatel skal ikke skille os.

Skilles 1/tage afsked, 2/ få ophævet sit ægteskab (skilsmisse)

Kontakt

 

Vej: 1/ gå hen ad veje, 2/tjene til dagen og vejen, 3/ gå sine egne veje, 4/afstand: vi har lang vej hjem, 5/ vise vej, finde vej, vende hovedet den anden vej, 6/ måde noget opnås på (vejen til frihed, gå rettens vej, 7/ i vejen (er der noget i vejen?), 8/være på vejs, under vejs (være ved at nå frem til noget), 9/ komme på gale veje, 10/ af vejen (forsvind), skaffe noget til veje (fremskaffe)

 

Front (frons: pande): 1/ forside, 2/forreste linie af hærafdeling, 3/ kamplinie, 4/ over en bred front/kam (mellem de fleste af dem som har en sag at gøre), 5/frontal (gøre front mod)

 

Linie: 1/streg, 2/ holde den slanke linie (holde sig slank), 3/ rene linier (klare aftaler og principper, 4/rækker af ord i en bog, 5/læse mellem linierne (finde ud af hvad den skrev har ment men ikke har skrevet direkte), 6/ fast busrute

 

Udvejen/hjemvejen: 1/På udvejen var vi glade, men på hjemvejen var vi trætte, 2/ En udvej: en løsning, mulighed for at komme videre.

 

Ude:

Ud, ude, vild

Ud: 1/ væk fra det indre af noget, 2/ ud ad: ud gennem/langs noget, 3/ ud over: i retning ud over noget, 4/ at skulle ud i aften, 5/ gå lige ud/lige frem, 6/måneden/året ud, 7/ ud for (udenfor), 8/ud fra (på baggrund af), 9/ud på natten (sent på natten), 10/ smide ud, 11/skille sig ud (være noget særligt). (udadrettet, udbrede, udbytte, udfordre: opfordre til kamp, udforske, udseende, udrydde/slette, udslidt, udstøde, udstå (holde ud), udsulte/udpine: afskære andre fra at komme ind, udtjent, udvandre, udvise).

 

Ude: 1/ modsat inde/væk fra det indre, 2/ude fra (et sted udenfor), 3/modsat hjemme: arbejde ud, 4/ forbi: alt håb er ude/historien er ude, 5/være ude af sig selv, 6/ være ude efter noget (være interesseret i noget), 7/være ude for noget (være udsat for noget ubehageligt), 8/være ude i noget (være i en bestemt situation), ofte problemer, 9/være ude om noget: være årsag til/skyld i noget, 10/ være ude på noget: have en plan for at gøre et eller andet: (Være ude i kulden/føle sig udenfor/blive holdt uden for/udelukke (være isoleret). Være ude: ikke være med i spillet, udelukket: smide ud. Ude godt, men hjemme bedst. Det er ude med ham (han er død/har mistet alt). Slå nogen ud, blive dømt ude (af et spil). Slå nogen ud (i en boksekamp). (udenforstående: en som ikke er med i en gruppe, ved besked eller er indblandet)

 

Vild: 1/ikke dyrket, ikke tæmmet (vilde planter, vild honning, vilde dyr), 2/ ustyrlig og ubehersket opførsel: vild af smerte, fare vildt rundt, en vild tanke/idé, vild af smerte, være på vild flugt, 3/ vild efter/med noget/nogen: han er vild med hende, 4/voldsomme naturkræfter, 5/ som kommer et forkert sted hen: fare vild i skoven, lede nogen vild. (vildfarelse: fejltagelse. Vildt fremmed: fuldstændigt fremmed. Vildlede: give forkerte oplysninger. Vildmark (uopdyrket). Vildnis: tæt bevoksning der gror vildt. Vildrede: uorden/være i vildrede om/garnet var kommet i vildrede. Vildskab: at opføre sig voldsomt og ustyrligt. Lede på vildspor: lede i en forkert retning. Vildsvin. Vildt (vilde dyr, fugle og fisk). Vildtvoksende.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det naturvidenskabelige centrum:

Midtpunkt, centrum, kerne brændpunkt, fokus,

Midte/Midtpunkt: 1/centrum, 2/ at være forsamlingens midtpunkt (middag, midnat, midsommer, midvinter, midtvejs), 3/middel (-klasse, -stand, -middelvej),

 

Centrum: center i en cirkel (ramme plet, ramme prik, ramme centrum), slå hovedet på sømmet (sige noget meget rammende)

 

Kerne: 1/ lille hård del i frugter (nøddekerne), 2/ det inderste af noget (cellekerne), 3/ det vigtigste: sagens kerne, 4/ den hårde kerne (dem der har den afgørende iindflydelse) (kernefamilie, kernehus, kernefysik/kraft/partikel/spaltning/våben (atom), kernevælger, kernesund, kernepunkt)

 

Brændpunkt: 1/fysik: lys der samles med en linse, 2/ geometri (punkt der benyttes til opbygning af ellipser, parabler og hyperbler), 3/ midtpunkt

 

Fokus: 1/ brændpunkt for linser, 2/ være i fokus: centrum for stor opmærksomhed, 3/ sætte fokus på (gøre genstand for opmærksomhed).

 

Kroppens midte: navle, hjerte, hjerne:

Kroppens midte kan defineres efter følelse, tanke og oprindelse/geometri

 

Hjerte:

Hjerte: 1/alt hvad hjertet begærer/ønsker, have hjerte i livet/have hjertet på rette sted (medfølelse), skyde hjertet op i livet (tage mod til sig), hjertet sidder i halsen på mig (nervøs/angst), takke nogen af hele sit hjerte, talt ud af mit hjerte (lige hvad jeg tænker), hade nogen af et godt hjerte, en mand efter mit hjerte (en jeg synes om), det skærer mig i hjertet (gør mig ondt), være let/tung om hjertet, det ligger mig på hjerte (er vigtigt for mig), hånden på hjertet (jeg sværger på...), hjertelig (inderlig) (hjertesag, hjertevarme, hjertevindende, hjertens gerne)

Der er faldet en sten fra mit hjerte

Det er som talt ud af mit hjerte

Mit hjerte er ved at briste (overvældet af sindbevægelse)

Gøre noget med blødende hjerte

Gøre noget på fastende hjerte (uden at have spist)

Hade nogen af et godt hjerte

Have et hjerte af guld

Have et hjerte af sten

Have hjerte i livet (have medfølelse med)

Have noget på hjerte

Ikke kunne bringe noget over sit hjerte (ikke kunne nænne)

Knuse ens hjerte

Lette sit hjerte for en

Lægge sig noget på hjerte

Noget ligger en på hjerte

Noget er indskrevet i ens hjerte

Skænke en sit hjerte

Sætte ens hjerte i brand

Tabe sit hjerte til nogen

Tage en til sit hjerte

Takke nogen af hele sit hjerte

Udøse sit hjerte for

Være efter ens hjerte

Granske hjerter og nyrer (lære ens sindelag at kende)

Hjertet synker ned i bukserne på en

Blive blød om hjertet

Have hjertet på rette sted

Noget går en til hjertet

Noget kommer lige fra hjertet

Noget skærer en i hjertet

Noget varmer en om hjertet

Hjertet hopper i livet på en (man er glad og begejstret)

Skyde hjertet op i livet (tage mod til sig)

Være tung om hjertet (i mit inderste hjerte)

 

Hjerne: 1/organ i hovedet, der kontrollerer tanker, følelser og fysisk aktivitet, 2/ få noget på hjernen: være urimelig optaget af noget, ikke kunne slå ud af hovedet, gentage igen og igen (ex. en melodi/en elsket/en tanke), 3/ Vride sin hjerne (tænke grundigt over noget), (hjernebarken, hjernedødskriteriet, hjernegymnastik, hjernerystelse, hjerneskadet, hjernespind, hjernevask, )

 

Navle (navet omgiver akslen): 1/ fordybning i menneskets mave, dér hvor navlestrengen sad (Navlebeskuende: selvoptaget. Navlestreng/-snor: kanal fra moderen til fosteret hvorigennem fosteret får mad, vand og ilt). Verdens navle: omfalos i Delfi.)

 

Midjen: om taljen/bæltestedet/om livet (ingen skam, intet hjerte, ingen ære i livet)

 

Love noget: hånden på hjertet, på ære (og samvittighed), på tro og love, love højt og helligt, love ved Gud/ved min gamle mor. Give lovning på noget, tilsagn

Løfte: aflægge et løfte, bryde sit løfte, holde et løfte, give et løfte om noget.

Ed: Højtidelig erklæring hvor man lover noget. Vidner skal ofte aflægge ed på at de taler sandt.

Sværge: aflægge ed. Sværge ved min salighed. Sværge en troskab. At sværge på at man er uskyldig. At sværge falsk. Dæmpet: Jeg vil sværge på at han kommer.

forpligte sig.  Kraftudtryk: Bande og sværge. Eder og ...

Æresord:  Jeg giver dig mit æresord på at jeg ikke røber/fortæller noget.

Bryde sit ord/løfte.

Ved Gud vil jeg..., jeg sværger ved Bibelen, lover, på æresord, hånden på hjertet.

 

Ære: 1/respekt og beundring, (føle noget som en stor ære), (Din flid gør dig ære, falde på ærens mark. Vise den sidste ære. Miste sin ære, vinde ære ved.) 2/ personlig værdighed: kritikken gik hans ære for nær, sætte en ære i at være præcis, en mand af ære: en man kan stole på, 3/ agte og ære: vise respekt (ær din far og din mor/de ældre, 4/Have den ære: få en opgave som kun gives til særligt udvalgte agtede, hædrede respekterede mennesker med anseelse og personlig værdighed (føle ngt som en ære) (få ærefuldt hverv/blive tildelt en ærefuld opgave), 5/ at love noget: på ære (og samvittighed), 6/ tage æren for noget (sige at man har gjort det. Niels gjorde arbejdet, men Søren tog æren for det). 7/ give æren for noget til nogen. Æreskrænkende: fornærme. Ærekær: tillægge ens egen ære stor betydning. Sætte en ære i: tage noget meget personligt og betydningsfuldt. Ære: agte/hædre, respektere/beundre.) Ærefrygt (respekt). Ærefuld (som er anerkendt og respekteret). Æresbevisninger, æresgæst. Ærbar: anstændig (pæn og ordentlig), æresbegreb.

 

Ærlig 1/som siger sandheden, 2/Noget der er ordenligt: en ærlig kop kaffe.)

Ærgerrig: 1/stræbe efter at opnå anseelse og position

 

Regel: 1/ bestemmelse, lov, 2/ i reglen (for det meste)

 

Lov: 1/ en vedtagen regel, 2/ naturlov, 3/ få/give lov til (tillade) (på tro og love=på ens ærlige ord), at love noget: at sige noget som andre kan være sikre på man gør. (lovgive, lovlig, lovovertrædelse, lovpligtig)

 

Menneskets identitet - på ære og samvittighed:

 

På ære (og samvittighed): sagt at love noget

Komme til ære og værdighed (den gamle hat, den gamle violin):

 

Værdighed: 1/et menneskes følelse af eget værd: Stolthed (tilfredshed med sig selv, sætte sin ære højt, have høje tanker om sig selv). (holde på værdigheden, tabe værdigheden, være under min værdighed at svare. De højeste værdigheder (hverv, grader i samfundet)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Menneskets identitet 5 - balancer og ubalancer:

 

På ære (og samvittighed): sagt at love noget

Komme til ære og værdighed (den gamle hat, den gamle violin):

 

Værdighed: 1/et menneskes følelse af eget værd: Stolthed (tilfredshed med sig selv, sætte sin ære højt, have høje tanker om sig selv). (holde på værdigheden, tabe værdigheden, være under min værdighed at svare. De højeste værdigheder (hverv, grader i samfundet)

 

Karakter (kharrazå): indridse: 1/kendemærke, personlighed, 2/bedømmelse (karakterer).

At have en karakterbrist (svaghed i personligheden, blive ophidset over ingenting), er karakterfast/har karakterstyrke (viser vilje, faste holdninger, ryggrad, viljesfast, sjælsstyrke). Karaktertræk: træk i ens personlighed, karakterfuld ex stemme: meget personlig og positivt særpræget, karakterløs: har ingen fast vilje/personlighed.

 

natur: persons væsen og karakter (noget der stammer fra naturen og ikke er påvirket af natur og opdragelse), (naturfolk: folk der lever upåvirket af den industrialiserede verden, naturgiven: bestemt af naturens orden, naturlig: skabt af naturen/ægte/ligefrem - ikke tillært/tvungent) (være ængstelig af natur, have en hidsig natur)

 

Væsen: 1/en tings virkelige natur, 2/ optræden eller væremåde, 3/skabning: en levende væren/noget der lever. Have et roligt væsen, et opfarende væsen

 

væremåde: adfærd/opførsel: måde at handle på

 

Balance i sindet:

1/ egenskaber, sider, 2/Sidestik, højre/venstre side, 3/ det der strækker sig nedad - bruges til at vise dualismer i dansk), 4/ parallelle dele af legemet eller sindet: pæne/grimme, gode/onde, svage/stærke, psykisk/fysisk, kropslig/åndelig, følelsesmæssig/fornuftsmæssig.

Ligge/ikke ligge på den lade side (være doven/ikke handle).

Være til en side (ikke være helt normal), være ved siden af sig selv (være ude af ligevægt).

På den ene side..., på den anden side...

Sætte sig ved ens grønne side (sætte sig hos nogen der er venligsindet, især venstre side)

Ære/vanære. Samvittighedsfuld/samvittighedsløs. God/dårlig samvittighed. Skamløs/skamfuld.

 

Temperament (temperamentum: blandet i et rigtigt forhold: Galen: et menneskes fysiske og psykiske særart afhang af legemets blanding af slim (flegma/træg/rolig/langsom/vand/kold/fugtig), blod (sanguinsk/livsglad/hurtig/ild/varm/tør), sort galde (kolerisk/vred/jord/kold/tør), gul/grøn galde (melankolsk/tungsind/varm/fugtig/luft): 1/ en persons måde at være på (have et hidsigt/heftigt temperament/ikke kunne styre sit temperament), 2/ have temperament (være temperamentsfuld - livlig/bliver let vred)

 

Humør: den sindsstemning man er i, den måde man føler sig (være i godt/dårligt, tage noget med humør, jeg er ikke i humør til...)

 

Overjeg: (moralske regler/pligt/bør)

 

Samvittighed: (samviden: den moralske bevidsthed man har med sig selv: følelse forbundet med viden om hvad der er moralsk rigtigt og forkert - overjeg, pligtsfølelse, ansvarsfølelse: conscientia)

God/dårlig, lette/tynge, sort/hvid, -fuld/-løs (modig/modløs)

God samvittighed

Samvittighedsfuld (pligtopfyldende, ansvarsfuld, pålidelig)

Følge min samvittighed

Dårlig samvittighed

Have samvittighedskvaler

Få samvittighedsnag (følelse af had og vrede: fatte/bære nag til nogen. Nagende/det nager mig: det ærgrer mig/piner mig/plager mig): føle vrede overfor en selv.

Have amvittighedsskrupler (betænkeligheder, tvivl)

Være samvittighedsløs (uden samvittighed, bedrager)

Føle sig lettet, let om hjertet

Lette på sin samvittighed

tynge på ens samvittighed

sort samvittighed (hvid)

(har du ingen samvittighed?, samvittighedsfange (fængslet på grund af religiøse, politiske eller etniske tilhørsforhold)

 

Skam: 1/vanære (bringe skam over familien), 2/gøre noget/nogens ord til skamme (vise at kritik eller angreb ikke er berettiget), 3/det at kunne føle skam (rødme af skam, ikke eje skam i livet. Ikke føle skam over det man har gjort), 4/noget som er ærgerligt (det var en skam I ikke kunne komme), (Skam - old: kønsdel - ben, skamlæber, skamløs (fræk),

Skamme sig over: være flov over, føle skyld over, skammekrog, skamplet)

 

Skyld: 1/ fejl/fejle (det var ikke min skyld) (bære, tillægge, skyde over på, tage... på sig) 2/ være skyld i noget (være årsag til noget - det glatte føre var skyld i... ), 3/ for nogens skyld: af hensyn til nogen, 4/ skat/afgift (grundskyld), 5/ for nogens skyld (gen. - for en gangs skyld, for gammel venskabs skyld, for en ordens skyld: hellere, for sjovs skyld, For Guds skyld, for min skyld gerne), (skyldfølelse: det at føle at man er/har været skyld i noget. Dårlig samvittighed.  Være den der har været skyld i noget: Være skyldig/uskyldig, blive kendt skyldig/uskyldig, skyldsspørgsmål ) Skylde: (penge/nogen en tak/sig selv/hvem... æren)

Skyldes (hvad mon det skyldes). (Straf)

 

Flov: 1/at skamme sig, en flov situation, en flov fejl (føle sig, være, blive) 2/ at være uden smag og kraft (en flov smag), 3/en flov smag i munden, 4/åndløst, banalt og lavt: flov underholdning (noget man godt kunne have undgået hvis man havde været opmærksom og tænkt sig om)

 

Gæld: 1/betaling/ydelse man skal give andre (stifte, komme i, sidde i, sætte sig i)

 

Pligt: 1/ noget man gør fordi det er ens arbejde, eller fordi moralen eller loven siger man skal, 2/bod/straf, 3/ have pligt til at gøre noget, gøre sin pligt, opfylde sine pligter

(pligtforsømmelse, pligtfølelse, et udpræget pligtmenneske, pligtopfyldende, pligttro tjener, pligtig (har pligt til at= skal)

 

Synd: 1/det der skiller mennesket fra Gud, begå en synd, leve i synd, 2/ for sine synders skyld (som straf), 3/det er synd (det vækker medlidenhed), det ville være synd ikke at holde fri i dag

 

Mod: 1/tapperhed: udvise mod, sætte mod i en, miste modet (give op), have sine meningers mod (vedkende sig sine meninger), 2/sindstilstand: ved frisk/godt mod/være ilde til mode 3/ lyst: mod på livet (modfalden (modet er faldet), modig, sørgmodig, mismodig, frimodig (frejdig/modig/kæk), godmodig (skikkelig, venlig), modløs, vovemod)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mennesker indenfor man hører hjemme hos:

Slægt og familie, familie og venner, venner og bekendte, kammerater

 

Familie (latin): 1/husstand, stifte/forsørge sin familie, 2/være i familie/slægt 3/zoologisk systematik (-forsørger, -mønster, -navn, -pleje), familiær (hørende til familien: hilse/tale familiært til nogen)

 

Slægt: 1/ familie (slægtning (mennesker)/slægtskab mellem ex: sprog) (være af fornem slægt, være i slægt med hinanden), slægtskabsfølelse, slægtsnavn, slægtsforskning, 2/slægte på: komme til at ligne nogen i sin familie, 3/slægtsled: generation, 4/art 5/hus, klan=stamme/familie, stamme, æt=slægt

 

Arv: 1/værdier man får fra en anden person som er død, 2/ egenskab eller udseende som man har fra fødslen fra sine forældre. 3/ gå i arv, blive arvet, 4/ til evig arv og eje.

 

Racer: 1/underafdeling af en dyre eller planteart med arvelige fællestræk. Hesten er en af ædel race. En hunds racestamtavle. Også om grupper af mennesker der påstås at have nedarvede fællestræk (i DK efter Anden Verdenskrig tabu: Vi taler ikke om racer, men højst neutralt om hudfarver. Derfor er Mellon provokerende med sit ordvalg "race" og "neger"): 2/Menneskeracen står i modsætning til (andre) dyr(ene), 2/ Den gule, hvide, sorte, røde. (Raceadskilllelse (apartheid), racediskrimination (forskelsbehandling pga. hudfarve, religion og afstamning), racehad, racehest, racekat, racehund, racehygiejne)

 

Blod (rød livsvigtig væske i årene på mennesker og dyr): blodsbeslægtet, tilføre nyt blod/nye kræfter, være forenede med blodets bånd (slægtskab), have blåt blod i årene (være i slægt/familie med de kongelige), blodskam (seksuel forbindelse mellem personer der er i nær familie), blodtype (menneskets blod deles i forskellige typer),  (koste blod, sved og tårer, slå koldt vand i blodet (tage den med ro),  rive til blods, få blod på tanden (få lyst til at prøve noget igen), hans blod kom i kog (blive ophidset), det ligger mig i blodet/er gået mig i blodet (det er min natur), gøre noget med koldt blod (helt bevidst), koldblodig (rolig), sætte ondt blod mellem nogen (skabe fjendskab), blodfattig (uden temperament), blodrig (kraftfuld/lidenskabelig)

 

Forfædre: 1/dem man nedstammer fra, 2/ tidligere generationer

 

Liv 1/ levende: holde i live (holde levende), skænke/give en livet (avle/føde en), sætte liv i en forsamling, føre noget ud i livet (gøre det i virkeligheden), 2/krop/legeme: uskyldig som et barn i mors liv, have noget om livet, hold mig fra livet (bliv væk), have hjerte i livet (medfølelse), ikke have skam i livet (ikke skamme sig), skyde hjertet op i livet, gå op i noget med liv og sjæl, (livfuld, livgivende (solens stråler), livsånd (spiritus vitalis: styrke/vække de sunkne livsånder.

 

At være skabt: vel- (godt): velskabt (velfærd, velvære, velvillig, vellugt), van- (tom/forgængelig: vanskabt, vanhellige).

 

 

 

Ven: 1/ person som en anden person holder af, har tillid til og som ikke tihører den nærmeste familie, (gode, nære venner, man skal være sine venners ven, skilles som gode venner, slægt og venner, venner og bekendte), 2/en kvindes kæreste  (en ven i nøden).

 

Bekendt: 1/en person man kender godt (at have fælles bekendte)

 

Kammerat (camera: dele værelse): 1/ven, 2/en man arbejder med/kollega, 3/kommunistisk hilsen (kammeratlig: venlig. Kammeratskab: venskab (der var godt kammeratskab i klassen). Kammerateri (sammenhold, der sikrer en selv og ens venner fordele, ofte på andres bekostning).

 

Menneskelige gruppekategorier:

Menneske, mand, hvermand, person, klasse (ex: bønder, arbejdere, borgerlige), stamme, folk, land, nation.

 

Menneske: 1/ Gud, mennesker, dyr, planter, sten, fisk, fugle - skabningens herre, 2/ mand, kvinde eller barn (menneskealder, menneskefjendsk, menneskehed, (medmenneske, menneskevæsen, skabning, "skabningens herre") (blive et andet/et nyt menneske) forladt af guder og mennesker.

 

Mand (begge køn): 1/person/menneske uanset køn: hver mands eje (noget alle har), gøre noget ene mand (alene), manden på gaden (det almindelige menneske), mand og mand (imellem taler man om), hvermand=alle (det er ikke hvermands sag: kun få kan gøre det. Gud og hvermand. Skylde Gud og hvermand. Gud og hvermand ved at...)

 

Person: menneske - Personlig: 1/som angår eller tilhører en person, 2/ blive personlig: komme med nærgående ubehagelige bemærkninger, 3/knyttet til krop og udseende, 4/ de personlige pronominer (jeg, du, han, hun, den, det, vi, I, de, De, ham, hende, dem, hans, hendes, deres) (Enkeltperson, privatperson, offentlig person), personlighed.

 

Klasse: 1/ gruppe, 2/ kvalitet (2. Klasse). 3/ Klassekammerat (går i samme klasse) 4/ Tilhøre samme klasse (overklasse, middelklasse, underklasse i et klassesamfund (klassesamfund, klassebevidst)

Stamme: gruppe af mennesker, med samme sprog, tro og skikke, som lever i samme område - ofte brugt lidt evolutionært overlegent om mindre grupper, især om naturfolk. Sir James Mellon betragter danskerne som en stamme.

 

Folk: 1/personer, mennesker (det vrimler med folk), 2/nation: det danske folk (folkedans, folkeventyr, folkevise,  3/arbejdsmandskab (folkeslag: stor gruppe mennesker med fælles udseende og kultur). (komme ud blandt folk) Det danske folk er gammelt.

 

Land: 1/ område med indbyggere der har sin egen regering, 2/land og by (den må du længere ud på landet med), 3/vand og land, 4/udviklingsland/ industrialiseret land (u-land, i-land). (Trække i land: slå af på sine krav. Her til lands (her i landet). Se hvordan landet ligger (hvordan det står til). Uden for lands lov og ret (om et område hvor der hersker lovløse tilstande).

 

Nation: 1/ stor gruppe mennesker som lever i et bestemt område, og som er forbundet af fælles historie, og som måske har samme sprog, kultur og regering (folk, folkefærd, folkeslag, folkestamme)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Menneskets selvfølelse:

Jeg, eje, egen, selv, sind, sjæl, psyke, ånd, spirituel

 

Piet Hein's gruk "Min egen"

 

"Lille kat, lille kat,

lille kat på vejen.

Hvis er du?

Hvis er du?"

"Jeg er sgu' min egen"

 

Jeg 1/ selv, personlighed, 2/ens bedre jeg 3/ego

Man: alle og enhver

 

Eje (ejen/ejer): 1/have noget i eje, 2/være i nogens eje (være nogens), 3/ ejefald: genetiv, (ejendel, ejendom, ejendommelig, ejendomsret, ejer, ejerbolig/(leje)ejerlejlighed.

 

Egen: 1/hvad der tilhører eller vedrører en selv, 2/ i egen person, 3/særpræget (egenart/særpræg, egenhændig/på egen hånd, egennavn/person-eller stednavn, egenrådig/som ikke lytter til andres råd, egenskab: evner/særlige træk.

 

Selv: 1/i egen person, 2/alene, være sig selv, bo for sig selv, tale med sig selv,  3/være noget for sig selv: være en personlighed, være noget særligt, 4/af sig selv: af egen kraft, noget sker helt af sig selv 5/ komme til sig selv: komme til bevidsthed/blive rolig, 6/være ude af sig selv (være forvirret og ulykkelig (selvagtelse (at være værdifuld - intet mindreværd), selvbebrejdelse, selvbedrag, selvbeherskelse (styre sig selv), selvbevidst (selvsikker), selverkendelse (erkendelse af ens egne begrænsninger og fejl), selvforagt (at føle sig mindreværdig), selvforsvar, selvfølelse (følelse af eget værd), selvglad (overdrevent tilfreds med og optaget af sig selv), selvironi (vurdere sig selv på en kritisk og humoristisk måde), selvisk (kun tænker på sig selv, egoistisk), selvkontrol (beherske sig selv), selvkritisk (kritisk over for sig selv), selvmedlidenhed (have ondt af sig selv), selvmodsigelse (udtrykke det modsatte af hvad man tidligere har udtrykt), selvmord, selvopholdelsesdrift (holde sig i live og beskytte sig selv), selvoptaget (selvglad), selvrespekt (følelse af at man er værdifuld, modsat mindreværd), selvrådig (vil ikke lytte til andres råd), selvsikker (sikker på sine egne evner), selvstændig (kunne klare sig selv), selvtilfreds (selvglad), selvtillid (være sikker på sine egne evner), selvtægt (se bort fra samfundets love og tage loven i egen hånd - voldtægt, indtægt).

 

Sind (sensus - følelse, fornuft) have fred i sindet, ligne nogen i sind og skind (indre og ydre) ude af øje, ude af sind (hvad man ikke ser på, glemmer man), i mit stille sind gav jeg hende ret (i mine egne tanker), have i sinde (have i tankerne, det man har tænkt sig at gøre), det ligger mig stærkt på sinde (det er vigtig for mig), sindelag/håndelag (sindsanlæg/håndsanlæg: måde hvorpå man tænker og måde hvorpå man bruger hænderne), sindelagskontrol (kontrol med folks politiske holdninger) (sindsbevægelse, sindig (opfindsom, idérig), sindelag (måde at tænke og føle på), sindsforvirring, sindslidelse, sindsligevægt, sindsoprivende, sindsro, sindsstemning, sindsvag, sindsyg,

 

Sjæl (skel mellem sjæl og legeme): 1/persons tanker og følelser, 2/menneske, der var ikke en sjæl på gaden, 3/ blive rystet/rørt i sin inderste sjæl, 4/ to sjæle - en tanke (sjælelig/som har med sindet at gøre, sjælefred, sjæleliv, sjælekamp, sjælekender, sjælesorg, sjælevandring, sjælsstyrke/mod/personlig styrke)

 

Psyke 1/ psyke: sindelag, 2/ psykedelisk (bevidsthedsudvidende), 3/ psykofarmaka (lægemidler der indvirker på psyken, 4/ psykologi (læren og psyken), 5/psykopat (ender er syg i sindet), 6/ psykose (sindslidelse), 7/ psykosomatisk (læren om psykiske årsager til kropslige lidelser, 8/ psykoterapi: psykisk behandling af sygdomme. (yuch: Livskraft, den skygge der overlever i underverdenen efter døden, centrum for vilje og lyst)

 

Ånd: 1/sindelag/tænkemåde - det er i min mors ånd, gå efter lovens ånd, ikke dens bogstav, ånden fra modstandsbevægelsen, ånden fra 68 2/tænkeevne, begavelse: ånd er magt, 3/personlighed, 4/overnaturligt væsen, den hellige ånd/ånder, 5/åndedræt/opgive ånden: dø, 6/inspiration: skrive/male/digte når ånden er over en, 7/den del af mennesket der ikke forsvinder efter døden (Paulus). (åndedræt. Åndelig modsat legemlig. Åndsfraværende: ikke opmærksom. Åndsnærværende: opmærksom. Åndssvag: hæmmet i sin psykiske udvikling. Åndsarbejde. Åndsliv. Åndsvidenskab/naturvidenskab. Skytsånd.)

 

Spiritus/spirituel: 1/ alkohol (spirituskørsel) 2/ spiritisme (tro på muligheden af at komme i kontakt med de afdødes ånder), 3/ spirituel: åndelig/åndfuld (Spiro: jeg puster/ånder, luft, luftpust, selvtillid, inspiration)

 

Menneskets identitet - fornuft og tanke:

Fornuft, tanke, klog, dum, vilje

 

Fornuft: almindelig dømmekraft, klog/rimelig (forstand)

 

Tanke: 1/ det at tænke, 2/idé, plan, hensigt, 3/ opmærksomhed (uden tanke på sig selv)

Omtanke: tænke på andre end sig selv, vise omtanke. (komme i tanke om, komme på andre tanker (ombestemme sig), lede tanken hen på noget (associere), falde i tanker (blive fraværende), opgive tanken om (opgive en plan eller et forehavende), med tanke på (for at). Det var min tanke at/at have tænkt at (ens plan), have i tankerne (have planer om), gøre sig sine egne tanker (ikke meddele andre om at man er uenig), det blev ved tanken (man gennemførte ikke sin plan). Den græske tanke. (tankebane/tankerække/, tankefuld, tanketom, tankeløs, tankevækkende, tankeverden. Læse tanker.)

 

Tænkning: 1/bruge evnen til at erkende og bedømme, 2/tænke sig om: overveje, 3/tænke højt: tale med sig selv, 4/planlægge, 5/kunne tænke sig: have lyst til 6/huske på, være betænksom

 

Klog: 1/ som har viden og indsigt (en klog mand, en klog løsning) 2/ blive klog på (forstå): jeg kan ikke blive klog på, 3/ gøre klogt i at gøre noget bestemt, ex vente: Det klogeste ville være at, 4/ikke være rigtig klog (skør/tåbelig). Af skade bliver man klog. En klog kone. (begavet, fornuftig, klarhovedet, klarhjernet, ikke født i går, kløgtig, kvi, lynende intelligent, opvakt, overklog, skarp, skarpsindig, smart, snedig, superklog, ikke tabt bag en vogn, vis, ikke dum)

 

Dum (stum!): 1/ubegavet, uklog: han er ikke dum, 2/irriterende, fjollet: det dumme regnvejr, den dumme unge. Dumme sig: lave noget ubegavet eller uklogt (dumdristig: alt for dristig. Begå en dumhed. En stor dumhed.) lad nu være med at være så dum, du ved hvad jeg mener. Dummepeter. Dumrian.

 

Vilje: 1/evne til at træffe beslutninger og handle ud fra dem, på trods af modstand, 2/få sin vilje (få det som man vil have det), 3/gøre noget med vilje (gøre noget bevidst og med en hensigt). 4/ikke med min gode vilje (uvilligt, uden at man har villet det, er noget sket). (viljefast, viljestærk, viljesvag, viljestyrke), modvilje=uvilje (en vilje der vil noget andet end det der sker: afvisende, ikke villig til)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Menneskets identitet 2 - Køn:

 

Mænd, kvinder og børn (en og et - tysk: han/hun og intetkøn) - søskende (fælles forældre)

Mand: 1/voksen mand/modsat kvinde - hankøn 2/ægtefælle, 3/person/menneske uanset køn: hver mand eje - noget alle har, gøre noget ene mand, manden på gaden (det almindelige menneske), mand og mand imellem taler man om, 4/i mands minde (så længe man kan huske), 5/være mand for noget (kunne klare noget), 6/ mande sig op (tage sig sammen til at gøre noget), 7/mandfolk- stærk mand/en der kan klare noget, 8/mandig - typisk for mænd, 9/mandsdomineret: behersket af mænd, 10/mandskab: personer der arbejder sammen, ex: på et skib eller gruppe af personer skal klare opgaver såsom brandmænd, politi, hær, 11/ være en stor mand i... (have stor indflydelse) (manddrab: drab på et andet menneske, mandtal, mandebevægelse, mandfolk, mandlig, mandsmod, mandstærk (som møder op med mange bevæbnede mænd), mandefald, mandefilm, mandehørm, mandsarbejde, mandstøj), (bemande, overmande - overvinde i pludselig nærkamp) (Adam, herre, he-man, karl, macho, det stærke køn, sværdsiden/spindesiden, mandsside) mandlig

 

Maskulin

Fader 1/være fader til en søn/datter/en ide/en plan, 2/Gud Fader (faderbinding, faderkærlighed, faderlig (beskyttende), faderløs, faderskab, fadervor (kunne mere end sit fadervor - klog, udspekuleret og kunne trolddom) (farmand, fatter, forælder, den gamle, papa)

Få børn: avle, være en tyr, være potent, være avledygtig

Dreng 1/ en mors dreng (en tøsedreng), 2/(drengestreg: noget børn gør for sjov, men som kan være meget ubehagelige for andre. Drenget: noget der er som en dreng i ens karakter og natur)

Bror: 1/dreng eller mand der har samme forældre som en selv (halvbror), 2/dreng eller mand man føler sig knyttet til som til en bror, (føle sig som brødre/være som en bror for mig), mellem brødre 3/broder: medlem af en religiøs orden/munk, 4/mandligt medlem i en særlig gruppe, 5/ kollega: broder i digterkunsten (broderfolk - nært beslægtede folk/broderland - nært beslægtet land. Broderlig: det der kendetegner en bror, broderlig kærlighed/omsorg. Få broderparten af noget: den største del (2/3 i forhold til søsteren). Broderskab: broderlige forhold (frihed, lighed, broderskab (liberté, egalité, fraternité), sammenslutning: et hemmeligt broderskab.)

 

Kvinde: 1/voksen kvinde/modsat mand - hankøn 2/være helt igennem kvinde 3/ det smukke køn, det svage køn, 4/kvindagtig (neg. om en mand), 5/være kvinden i huset (dame, donna, dulle, Eva/evasdatter, frille, frue, fruentimmer, frøken, kone, kælling, lady, madamme, matrone, morlille, nymfe, pakke, pigejomfru, skår, spindesiden): (-bevidstgørelse, -bevægelse, -frigørelse, -gruppe, -hader, -sag, -side) kvindelig, kvindetække (evne til at indtage - få til at kunne lide), kvindfolk

 

Mor: 1/kvinde som forælder, 2/gå i sin moder igen (ikke blive til noget) 3/det klarer mor, her, 4/vor mor/mor (også sagt af hendes mand) kvinden i huset, 5/ hænge i mors skørter (være afhængig af sin mor), 5/her hjælper ingen kære mor (her hjælper ingen bønner eller undskyldninger), 6/Mor Danmark/moder Jord! 7/ uskyldig som barnet i moders liv (forælder, mutter, mama, moder, ophavsmand)

Gravid (gravis: tung): med barn, frugtsommelig, være i gode/interessante/lykkelige/velsignede omstændigheder, være i omstændigheder (forhold, situation), svanger, tyk, vente barn/en baby/en lille, vente sig, være frugtbar

Fødsel/føde: barsle/ blive forløst med, fostre, skænke livet, nedkomme med, bringe til verden, sætte i verden (andre dyr: fole, kælve, læmme, udruge, udklække).

Pige: 1/barn eller ung person af hunkøn (ung pige i huset, pigebarn, pigeglad, pigejæger, pigenavn, pigernes Jens (skørtejæger)...)

Søster: 1/pige eller kvinde der har samme forældre som en selv (halvsøster), 2/kvindeligt medlem i en gruppe man er med i, 3/nonne. Søsterlig, ex. søsterlige følelser (venskabelige). (Søsterskib: ens byggede. Søstersolidaritet - solidaritet mellem kvinder. )

Venus/Juno, Jomfru Maria, Eva og Lilith. Feminin: kvindelig (feminisme: kamp for kvindens ligestilling med manden - feminist)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mødet mellem mennesker udenfor og mennesker indenfor:

Fremmed, vildtfremmed, udenforstående, udenlansk, udlænding, vært, gæst, turist, besøgende, turist, ambassadør, uven, fjende, fange, gidsel, træl, slave,

 

Fremmed: 1/hjemmehørende andetsteds 2/gæster (der er få fremmede i byen) 3/ukendt (han er fremmed for mig/blive fremmede for hinanden/jeg er fremmed for/den tankegang er mig fremmed), 4/ Fremmedgøre/være fremmedgjort: føle noget er uvedkommende/ føle noget er ligegyldigt for en, 5/ fremmede lande: andre lande. (Fremmedarbejder. Fremmedartet (mærkelig). Fremmedlegeme (lille generende genstand). Fremmedord: låneord. Fremmedsprog. Fremmedpoliti. Vildt fremmed.)

 

Udenforstående: 1/ en som ikke er med i en gruppe, som ikke ved besked, eller ikke er indblandet.

 

Udenlansk/udlænding: 1/et menneske  der kommer fra udlandet

 

Vært: 1/person som har mennesker på besøg og sørger for dem med mad, drikke og underholdning, 2/ person, sted, organisation eller land, der stiller plads og udstyr til rådighed, 3/ person som introducerer optrædende (tv-vært, radio-vært), 4/husejer (værten har sagt os op) (værtinde: kvindelig vært. Værtshus: sted hvor der serveres øl og spiritus. Værtsdyr (som snyltere lever på). Vicevært: person der er ansat til at passe en ejendom og hjælpe beboerne med deres boliger, som repræsentant for den rigtige husejer.

 

Gæst: 1/person som besøger en anden - gæste 2/ gæstearbejder: person der arbejder i et andet land end det vedkommende kommer fra (ofte lidt nedsættende), 3/gæsteværelse: værelse der er indrettet, så man altid kan have en gæst boende. Gæstfri: person som gerne modtager gæster, åbner sit hjem. Gæstebud (selskab), gæstebog.

 

Besøgende: 1/en der kommer hen til et sted eller en person for kortere tid

 

Turist: 1/ en der rejser rundt en tur for sin egen fornøjelses skyld

 

Ambassadør: 1/et lands repræsentant i et andet land, knyttet til en ambassade (det sted hvor ambassadøren bor i det fremmede land). (en konsul er et andet lands handelsrepræsentant, diplomat er en person der forhandler på sit lands vegne med andre lande. Diplomatisk: smidig, forsigtig, hensynsfuld og beregnende).

 

Uven: (uenig, skændes) blive uvenner med.../være uvenner, uvenlig (ikke venlig), uvenskab (Uvenskab blev til fjendskab)

 

Fjende: 1/en man hader og bekæmper, og som hader og bekæmper en, 2/i krig: modstanderen (fjendtlig/fjendtlighed/fjendtligsindet)

 

 

Menneskets identitet 3 - udseende:

Krop: 1/legeme, 2/en hel levende organisme,  (kropssprog: bruge bevægelser til at udtrykke noget.

 

Lille (flertal: små): 1/ubetydelig med hensyn til størrelse/alder (modsat stor), (få en lille (et barn), lillebitte, lillebror, lillefinger, lillejuleaften, lillesøster, lilletå, lillefinger, lillehjerne)

 

Lav: 1/om lyd: dyb, stille, svag: lav tone/tale med lav stemme, 2/ringe af værdi, lav løn, lave tal, 3/ufin, lumpen, 4/holde lav profil - holde sig lidt i baggrunden. (lavalder, (seksuelle, kriminelle), lavkonjunktur, lavmælt, lavland, lavmål (mindste mål/for dårlig), lavpris, lavprisvarehus, lavtlønnet, lavtryk, lavvande)

 

Høj: 1/udstrækning opefter - modsat lav. En høj mand/et højt bjerg, 2/om lyd: høj (modsat lav, svag eller dyb), en høj tone en høj latter, 3/ læse højt: læse så andre kan høre det, 4/ stor i værdi eller antal: høj løn, høj rente, høj stilling, højt humør, 5/høj i hatten (være vigtig, selvglad), 6/have høje tanker om sig selv (mene at man er meget dygtig, god, 7/sætte nogen højt: holde af nogen, 8/meget lykkelig eller påvirket af narkotika (high) - høj. (højde, højdepunkt, højdespring, Højesteret, højfjeld, højforræderi, højhus, højkant, højkonjunktur, højland, højlydt, højne, højrøstet, højskole, højslette, højspænding, højsæson, højtaler, højteknologi, højtryk, højtflyvende, højtid, højtidelig, højtryk, højtaler, højvande). Højne: gøre bedre!

 

Stor: 1/betydelig i udstrækning, vægt, omfang: en stor mand, store huse, (storby, storebror, storesøster, storfamilie(gruppe af mennesker der deler bolig og økonomi), storforbruger, storhedstid, storhedsvanvid (overdrivelse af egen betydning), storhjerne), stormagasin (stor forretning), stormagt, storpolitik (stormagternes politik), storsind (overbærenhed, gavmildhed, være ædel), storstilet (vældig, overvældende)

 

Smuk (smyge, bøjelig, smidig): 1/have et udseende der er dejligt at se på (et smukt landskab, en smuk kvinde), 2/ ædel, hensynsfuld (det var smukt af dig) (køn, nydelig, pæn, skøn, velskabt, yndig) Barometer (smukt vejr), smukkesere sig

 

Pæn: 1/ have et udseende man kan lide at se på, 2/artig, korrekt, (vise dig fra din pæne side, det er ikke pænt af dig, vejret er pænt, sig nu noget pænt til mig)

 

Grim (grum: hård/ond): 1/som ser forfærdelig ud, modsat smuk, 2/ (hæslig, afskylig, uskøn, grum), (føle sig/være), (grimasse/lave ansigter) (et grimt ansigt, et grimt vejr, bruge grimme ord)

 

Tyk og fed, følges ad i tykt og tyndt (i medgang og i modgang, for better or worse)

 

Fed (fedt): 1/tyk - en tyk mand, 2/ omfangsrig (en fed tegnebog), 3/ som indeholder meget fedt: fed mad, 4/frugtbar, indbringende (fed jord, et fedt job, fed fortjeneste), 5/det er lige fedt (ligegyldigt) (fede: gøre tykkere. Fede op: gøre tykkere. Store ord og fedt flæsk (smukke ord uden indhold) (fedme: at være fed. Fedt: 1/væv med mange fedtsyrer, 2/ masse til madlavning med fedtsysrer, 3/ masse af fedtsyrer til maskiner, 4/slang: fedt (dejligt, helt fint, perfekt). Fedte: 1/smøre sig ind i fedt, 2/fedte i det (kludre, 3/ fedte med sine penge (være nærig/fedtet), 4/fedte for/fedte sig ind hos nogen: indsmigre sig (prøve at få andre til at lide en)

 

Tyk: 1/af stort omfang, 2/fed (en tyk mand), 3/modsat tyndtflydende, 4/ følges ad i tykt og tyndt, 5/tæt, mættet: tykt af mennesker, tyk tåge, luften var tyk af rygter 6/ tjene tykt på noget, 7/gøre tykt nar af nogen (tykhovedet, tykhudet, tykkelse, tyktarm, tyktflydende, Man kan ikke få noget ind i sit tykke hoved)

 

Kraftig (kraft: styrke, energi): 1/ voldsom, stærk (en kraftig motor/lyd/arme/stemme/ virkning), 2/tyk, stor

 

Mørkhåret/lyshåret/rødhåret/sorthåret/gråhåret/hvidhåret

 

Stærk: 1/med mange kræfter, modstandsdygtig: et stærkt helbred. En stærk snor. 2/som magter noget: en stærk karakter, 3/ hurtig: løbe stærkt, 4/kraftig, voldsom: kraftige smerter, 5/stærke bøjninger

 

Spinkel og mager. Være så tynd/mager, at man kan se ribbene på én Følge efter som det tynde øl Være tynd som opvaskevand Have tyndslidte nerver

 

Tynd: 1/smal (en tynd væg/gren), 2/ slank/mager - modsat fed (du er alt for tynd, spis noget mere), 3/ som rummer en lille mængde (tynd luft (ingen ilt), tyndt befolket), 4/uden interessant eller væsenligt indhold (foredrag, indholdet er alt for tyndt), 5/ en tynd kop the (ikke noget værd), tynde ud i noget, tynde ud blandt nogen (tyndslidt, tyndhudet, tyndhåret, tyndtarm, tynd i toppen, tyndtarm), (skind og ben)

 

Mager: 1/ tynd, modsat tyk, 2/ufrugtbar (mager jord), 3/ ikke indbringende (mager løn, magert embede, en mager trøst)

 

Slank: 1/tynd/mager (slanke kirketårne/søjler/piger), 2/slanke: gøre slank/motion/kost, 3/slanke sig: gøre sig selv slank med kost og motion (slankekur)

 

Spinkel: 1/tynd (pige, gren, tone), 2/svag: et spinkelt håb, en spinkel bro,

 

Svag: 1/som mangler styrke, som ikke er stærk (svage arme, svag, lyd, svag side, svag lyd: dæmpet), 2/ dårlig modstandskraft, 3/ svag karakter, 4/svage bøjninger

 

Øjenfarve (blå, grøn, brun, rovdyr har ofte gule eller orange øjne - røde øjne/blodskudte hvis man ikke har sovet eller har drukket/indtaget stoffer) blåøjet (naiv som tænker og føler på en barnlig måde), blåt øje, koste det hvide ud af øjnene, det sortner for øjnene (besvimer næsten, mister bevidstheden)

 

Hudfarve (mørkhudet, lyshudet, gul, sort, rød, hvid, brune, (bleg, brun x2))

 

Himmel og jord/ op og ned:

Himmel og jord står i ét (voldsomt uvejr). Alt mellem himmel og jord (alt muligt).

Vende op og ned på noget: forandre noget fuldstændigt.

Gå op og ned ad noget (vandret som en vej, en gade).

Skrive op = skrive ned. Slide op = slide ned

 

Himmel: 1/ Guds bolig/paradis, 2/ Zenith, 3/ komme som sendt fra himlen (komme når der er brug for en), 4/ sætte himmel og jord i bevægelse for noget: gøre alt for at/sætte alle kræfter ind på at, 5/være i den syvende himmel: være lykkelig. (himmellegemerne sol, måne og stjerner). Himmelsk: vidunderlig. Himmelstrøg. Hjemlige/fremmede egne. Himmelvid forskel (vid: bredde, omfang): meget stor forskel.

 

Op: 1/op ad: fra et lavere til et højere plan/niveau, 2/ hen langs noget (op ad gaden), ind imod hinanden (læne sig op ad), 3/ fra liggende til stående stilling, rejse noget op/rejse sig op, 4/ se op til: beundre, 5/ fra syd til nord: rejse op til Grønland, 6/være i en stående ret stilling, 7/ fra en mindre til en større mængde (pumpe op, opbygge en kapital, stige op, kurser/priser/mængder/(salgs-)kurver kan være opadgående, på vej op) 8/ være op til en (man skal beslutte sig selv), 9/ Det går op ad bakke (man skal arbejde hårdt for at komme fremad, 10/Vækst, genfødsel og fornyelse: blomstre op, vokse op, opbygge, opfinde, opfriske, opmuntre, ophav (oprindelse), opvækst (stige, lette, vokse, hæve sig, skrive op), optur.

 

Let: 1/tung/let, 2/svag (en let vind), 3/nem, ikke svær, 4/ubekymret og rolig: let om hjertet (letbenet/overfladisk, letfattelig/nem at forstå, letfordærvelig/rådner nemt, letforståelig/nemt at forstå, letkøbt/noget man opnår nemt (et letkøbt sejr), letmælk, letsindig/uforsigtig/ubesindig, lettilgængelig/let at komme til/let at forstå, en lettelse/en hjælp/at slippe for en byrde/noget tungt.

Lette: 1/hjælpe, 2/løfte (lette anker), 3/ stige op i luften

 

Høj: 1/udstrækning opefter - modsat lav. En høj mand/et højt bjerg, 2/om lyd: høj (modsat lav, svag eller dyb), en høj tone en høj latter, 3/ læse højt: læse så andre kan høre det, 4/ stor i værdi eller antal: høj løn, høj rente, høj stilling, højt humør, 5/høj i hatten (være vigtig, selvglad), 6/have høje tanker om sig selv (mene at man er meget dygtig, god, 7/sætte nogen højt: holde af nogen, 8/meget lykkelig eller påvirket af narkotika (high) - høj. (højde, højdepunkt, højdespring, Højesteret, højfjeld, højforræderi, højhus, højkant, højkonjunktur, højland, højlydt, højne, højrøstet, højskole, højslette, højspænding, højsæson, højtaler, højteknologi, højtryk, højtflyvende, højtid, højtidelig, højtryk, højtaler, højvande). Højne: gøre bedre!

 

Jord: 1/jorden: verden/jordkloden, 2/den faste grund, 3/ nadir, 4/ have fast jord under fødderne (være sikker på det man siger eller gør), 5/ have begge ben på jorden: fornuftig, 6/ falde til jorden (være uden virkning), 7/leve/gå under jorden: leve skjult, 8/falde i god jord (blive godt modtaget), 9/stikke fingeren i jorden (vejre/undersøge/fornemme stemningen før man handler). (Jordbrug: landbrug/dyrke jorden. Jordforbindelse: forbindelsen til den fælles virkelighed. Jordisk: det materielle menneskeliv på jorden, ikke have en jordisk chance, de jordiske rester. Jordklode. Jordnød (peanut). Jordskælv. Jordrystelse)

 

Grund: 1/jordoverflade/jordbund, 2/afgrænset område, 3/forhøjning på havbunden (støde på), 4/ årsag: hvad er grunden til... 5/ på grund af: med årsag i, 6/gå til grunde, blive ødelagt. (grundejer, grundflade, grundig (omhyggelig, i høj grad), grundlag, grundlæggende (det vigtigste som alt andet hviler på), grundlov, grundlægge, grundskole, grundstof, grundtone (dybeste tone i/udgangspunktet for en skala), grundvand. Fundament.

 

Ned: 1/ fra et højere til et lavere plan, 2/ ned ad: ned(e) ad gaden, hen langs med noget, 3/ fra større til mindre mængde (dæmpe ned, skære ned), kurser/priser/mængder/(salgs-) kurver kan være nedadgående, på vej ned, 4/ se ned på: foragte, 5/ fra overflade til under overflade, synke ned under overfladen,  6/ fra nord til syd: rejse ned til Ægypten, 7/ forringelse af værdi: rakke ned,  8/ ned med: væk med 9/ det går ned ad bakke (det går ikke så godt), (skrive ned, synke, falde, dale, nedbryde (ødelægge), nedbøjet (fortvivlet), nedstamme (komme fra), nedvædige, nedtur (få en nedtur - være trist), nedtrykt

 

Tung: 1/let/tung - stor vægt, 2/besværlig, vanskelig - tungt arbejde, 3/trykkende: tunge skyer, tung luft, tung i hovedet, 4/trist, sørgelig - en tung pligt, tungt at miste nogen, 5/langsom til at forstå: tung i det. (tunghør - hører dårligt, tungmetaller - giftige for miljøet såsom kviksølv, kadmium og bly, tungnem - som opfatter langsomt, tungsind - at være i en trist stemning).

 

Lav: 1/om lyd: dyb, stille, svag: lav tone/tale med lav stemme, 2/ringe af værdi, lav løn, lave tal, 3/ufin, lumpen, 4/holde lav profil - holde sig lidt i baggrunden. (lavalder, (seksuelle, kriminelle), lavkonjunktur, lavmælt, lavland, lavmål (mindste mål/for dårlig), lavpris, lavprisvarehus, lavtlønnet, lavtryk, lavvande)

Jævn: 1/ glat, ensartet, flad, 2/ almindelig: den jævne mand (jævne ud, jævnføre (sammenligne), jævnligt: hyppigt. Jævnaldrende)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Orientere sig i tid 1:

Tid, evighed, altid, punktuel tid, cyklisk tid, lineær tid

 

Tiden går, tiden er gået, tiden løber, tiden er gået i stå, tiden står stille, tiden er inde til at..., få/købe sig ekstra tid, komme i rette tid/tidsnok/i tide, komme til tiden (komme på det aftalte tidspunkt), være på høje tid (lige før det er for sent), til den tid (når det tidspunkt kommer), for nogen tid siden (før en bestemt periode), for tiden (i øjeblikket), på H.C. Andersens tid. (Somme tider: en gang i mellem. Tider henruller. I tide og utide (både når det passer og når det ikke passer). Fra tid til anden (nu og da, somme tider). For tid og evighed (altid). Få tid til at gøre noget. Bestille tid. Købe sig tid (få udsættelse ved at opgive noget). Have tiden for sig. Tag den tid du har brug for. Det tager sin tid. Følge med tiden. Med tiden ordner det sig. Have tiden med sig. Have tiden imod sig. Tidens tegn. Han har haft sin bedste tid. Have god tid, have dårlig tid. Gode tider følger efter dårlige tider. Tid er penge.  Tidens tand. Den tid, den sorg.

 

Evighed: Tidsløs, endeløs, uafbrudt (evigglad, eviggyldig, evighedsmaskine, evigtgyldig, evindelig). Evig fred. Det evigt kvindelige (Goethe). Den evige stad (cittá aeterna), den evige hvile. Hver evig eneste dag. Det varede en evighed. Evig og altid har du ret. Til tid og evighed.

 

Altid: 1/ hele tiden, når som helst (sådan har det altid været, beklage sig evig og altid, vi kan jo altid forsøge)

 

Punktuel tid:

Hvad tid kommer du?

Somme tider: nogle gange

Tiden er inde

Være på tide (omsider, endelig): rette tid

Rigtige tidspunkt eller det forkerte tidspunkt

 

Cyklisk tid:

Livets tid: Fra vugge til grav.

Historiens, livets og menneskehedens tid: Fra tidernes vugge.

På alle tider af døgnet/af året.

En ny tid kan begynde.

Cyklus.

Istiderne.

Tidsaldre.

 

Lineær tid:

I gamle dage.

I nutiden/samtiden

I fremtiden

Alle tiders helt

År, årtier, århundreder, årtusinder.

En afsluttet epoke

En svunden tid

En overstået periode.

Den tid er forbi.

Evolutionære tidsaldre

Tiden kan lægges på en skala - kan bruges af naturvidenskaben. Monoteismen med en skabelse og en dommedag, med Moses/Kristus/Muhammed's komme midt imellem. Vor tidsregning, før Kristus (anno domini).

Meget få tror også på den religiøse, selvom vi tager udgangspunkt i Kristi Fødsel. (Dommedag (Jesus genkomst+Dommedag+tusindårsriger). 16: buddhisme: Buddhas fødsel (Mahayana: 13 maj 551, Hinayana 556 fvt. - Maitreya (den kommende Buddha der skal bringe kommer tilbage), 16 juli 622 (al-Hidjra udvandringen fra Mekka til Medina) Mahdi'en kommer+Dommedag+tusindårsriget). Middelalderen 4004 fvt blev verden skabt ud fra beregninger af biblenens personernes levealder.

 

Spiralformet tid:

 Tidens gang avler et højere bevidsthedsniveau: Tiden har et mål gradvist bevæger sig mod i stadier (Hegel, Marx, Grundtvig Niels Fredrik Severin 1783-1872, præst, digter, historiker, politiker, pædagogisk forfatter/nordisk mytologi/ideel verden overfor en fysisk kampverden, kriser. Menigheden samlet om dåb og nadver, det levende ord - trosbekendelsen. England: praktisk livssyn + borgerlige frihedsrettigheder. Skolen for livet (historie, digtning, praktiske kundskaber). 1840'erne og 1850'erne bygges højskoler inspireret af Grundtvig (der dog aldrig besøgte en), der gør landbefolkningen politisk og menneskeligt bevidst - forbindelsen ml kirke og folk. Naturvidenskabelig udviklingslære.

Evolutionen.

 

Orientere sig i tiden 2:

Tidsmålere, timen, døgnet, ugen, måneden, særlige månedsdage i året, årenes forløb:

 

Tidsmålere: Elektronisk ur, mekanisk ur (penduler/trække op, Olsens verdensur på Københavns Rådhus), solur, timeglas, vandur, stjerner. Klokker. Ringe solen op, ringe solen ned.

 

Timen: (tidsenhed: sekund 1/60 minut - sekundpendul - anden grad af en formindskelse, grader. Tidsenhed: minut 1/60 time (minuere: formindske) - (Minutiøs - omhyggelig. Minutviser. På minutten/minuttet: straks), grader.

 

Døgnet: En dag: 1/ 24 timer, 2/ en nat og en dag.

Dag: 3a/i dag (nu), om dagen/natten (generelt), i gamle dage, 3b/dagen og vejen tilværelsen, 3c/tage sig selv af dage (dagbog, dagdrøm, daggry, daginstitution, dagligdag, dagligliv, dagpenge, dagslys, dagsorden (liste over ting der skal forhandles på et møde)

Nnat: 4a/fredag nat (natten mellem fredag og lørdag), natten til lørdag (natten mellem fredag og lørdag). Sidste nat/i nat (natten til idag). I nat (den kommende nat). Om natten (når det er nat). Natten over (om natten og indtil næste morgen). Langt ud på natten (sent på natten). Natarbejde, natbus, nathold, natklub (bar eller klub med underholdning), natlæge, natmad, nattefrost (minusgrader om natten), nattehimmel, natteliv, nattesøvn (få sin), nattetide

 

Ugen: Oversættelser fra latin: Mandag (månedag), tirsdag (krigsguden Tyrs dag), onsdag (Odins dag), torsdag (himmelguden Thors dag, torsdagskoncert), fredag (Frejas dag), lørdag (badedag/ vaskedag. Lørdagsfri.). Søndag (solens dag. Søndagsbarn (heldig person). Søndagsbilist. Søndagsskole. Søndagstøj. (Germanske oversættelser af:

Lunedi, Martedi, Mercoledi (Merkur/Odin der gik forklædt rundt på jorden), Giovedi, Venerdi, Sàbato, Doménica).

 

Månederne:

1/ septem-decem 7-10. Guden Janus (to hoveder). Februare: rense før det nye år. Marts: krigsguden Mars. April: den der følger efter den første måned (aprilsnar: forskrække andre ved at fortælle andre opdigtede historier, aprilsvejr: ustadigt og foranderligt vejr). Maj: guden Majus (majdrik: sød appelsindrik, maje sig ud: pynte (med grønt løv), majstang: stang der rejstes på første maj, 1 maj: arbejdernes internationale kampdag). Juni: ægteskabsgudinden Juno. Juli: Julius Cæsar. August: Kejser Augustus.

 

2/ Middelalderlig overtro:  Solens bane over himmelhvælvingen i løbet af året er opdelt i dyrekredsens 12 tegn: vædderen, tyren, tvillingerne, krebsen, løven, jomfruen, vægten, skorpionen, skytten, stenbukken, vandmanden, fiskene.

 

Særlige månedsdage:

Historiske: 9 april besættelsen i 1940, 5 maj Befrielsen 1945, 5 juni Grundlovsdag 1849.

Religiøse: juleaften, 1 og 2 juledag (oldnordisk en lysfest omkring 12 januar, Kristus fødselsdag 24-25 december), nytår, hellig tre konger 6 januar, fastelavn (2 marts, 2003 - farvel til kødet/fasten begynder) påske (palmesøndag, skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2 påskedag), Store Bededag (16 maj, 2003), Kristi Himmelfartsdag (29 maj, 2003), 1 og 2 pinsedag (8 og 9 juni), Sankt Hans (23/24 juni), Hundedagene, Mortens Aften (11 november, 2003).

Naturvidenskabelige: jævndøgn (21 marts), sommertid begynder (30 marts, 2003), længste dag (21 juni), 23 september (jævndøgn), sommertid ender (26 oktober), 22 december (korteste dag).

 

Årenes forløb:

Året: Juliansk k. med skudår hvert fjerde år (365 1/4 dage) og gregoriansk k. (indført i det 13 århundrede).

 

Menneskets tid:

Alder: 1/bære sin alder godt 2/stor/lille af sin alder, 3/man bliver klogere med alderen, svækket af alderdom

 

Gammel

 

Barndom

Pubertet

Teenager

Ungdom

Manddom, voksen

Midaldrende

Overgangsalder

Alderdom

 

Aldersgrænse

 

 

Menneskets identitet 4 - arbejde og magtforhold:

Fri (ufri): 1/selvstændig og uafhængig, 3/ ubundet, uden hindringer, 4/ utvungen: fri af væsen, 5/fritaget (undtaget, behøver ikke at gøre...), 6/gratis (fri bolig, fri bil), 7/ have fri (ikke arbejde), 8/ være ude i det fri (i naturen), 9/ have frie hænder (fuld handlefrihed) (fridag, frigive, frigøre, frihandel, frihed, frihedskæmper, frikende, frikvarter, friluftsliv (ikke før 19 årh.), frimodig (som ikke er genert), klare frisag (ikke blive straffet), frisindet (uden fordomme - ikke: alle ... er ..."), frispark, fristil, fritage, frivillig.

 

Arbejde: 1/ det at lave noget for betaling, 2/være på arbejde, 3/ det som kommer ud af ens virksomhed, produkt, 4/besvær (det var noget af et arbejde), 5/fysik: den energi der skal til for at noget sker, 6/udføre noget, være virksom, 7/lave noget fysisk: håndens arbejde modsat åndens arbejde, 8/arbejde over: arbejde længere end man havde aftalt med sin arbejdsgiver

 

Ledig: 1/arbejdsløs, 2/ ikke optaget, ubesat, (lediggang: lediggang er roden til alt ondt)

 

Selvstændig: 1/som klarer sig selv, 2/ som har egen virksomhed, 3/adskilte, særskilte (to selvstændige lejligheder)

 

Lønmodtager:

 

Træl: slave (trælbinde, trældom, trælle, trællearbejde, trælsom, træls,

 

Slave: slaviske krigsfanger, der blev solgt som trælle. (slave af moden, af sin mand/af sin kone/af sin familie. Slave=slide. Slavebinde, slaveri,

 

Herre: 1/ Gud, 2/

 

Tjener

 

Menneskets identitet 6 - følelser:

 

Sans: 1/en af de fem sanser (syn, hørelse, smag, lugt, følelse) 2/ 6. Sans - intuitiv/umiddelbar fornemmelse, 3/være fra sans og samling/fra vid og sans (være forvirret), 4/sund sans (fornuft), 5/have sans for noget: have forståelse/interesse/fornemmelse for noget

Sanse: føle/fornemme, sanse og samle, (sanseindtryk: indtryk fra en af de fem sanser. Sanselig: oplevelse gennem sanserne, erotisk oplevelse. Sanseløs: vild/uden for kontrol.

 

Animalsk/dyrisk: 1/ dyrisk 2/ animere: gøre livlig (Anima: vindpust, vind, ånde/vejrtrækning, liv. Animus: sjæl modsat ånd, tanke, forstand, intellekt, sind, holdning, følelse)

 

Drift: 1/tilbøjelighed, trang 2/virksom/bevægelig/energisk, 3/ id- drifterne.

 

Trang: lyst til, behov for

 

Lyst: 1/gerne ville noget (få sin lyst styret - få opfyldt sine ønsker/få nok), gør som/bliv så længe som/spis så meget som du lyster

 

Angst/ængstes for: bange (svede angstens sved)

 

Frygt: være meget bange/angst: holde sig tilbage/inde af frygt for. Nære frygt for: være bange for. Svinge mellem håb og frygt (frygtelig (også bare forstærkende), frygtindgydende, frygtløs, frygtsom)

 

 

Menneskets identitet 7 - arv:

Kontrol og magt:

Ret: rette: gør ret/lige/plan. Rette x mod noget: indstille kikkert/kanon/blik/. Rette en tak... til. Rette fejl: ændre noget forkert til noget rigtigt. Rette sig efter noget: overholde, følge, adlyde. Rette an: gøre maden klar. Rette sig op: gør sig rank. Rette op på: forbedre (økonomi). Rette til: tilpasse (ændring). Rette ud: gøre noget bøjet lige.

Ret (have ret i noget, have ret til noget (krav på), lov og ret (domstol), finde sig til rette (ordne sin situation som man føler sig så godt tilpas som muligt), vise/hjælpe nogen til rette (hjælpe nogen med noget), lægge noget til rette (planlægge og ordne noget), en del af et måltid (forret, hovedret, efterret/dessert, tag for Jer af retterne), retten/vrangen, ret/vrang..., lige (ikke krum), en ret vinkel (90 graders vinkel), rigtig, korrekt, retfærdig, temmelig, retfærdig (moralsk rigtig - i overensstemmelse med hvad der opleves som rigtigt). (retsforfølge, retskaffen (hæderlig), retskrivning, retsløs (ikke beskyttet af lovene), retssag (sag der behandles ved domstol og retten), retsstat (stat hvor den udøvende magt ikke kan gribe ind i den personlige frihed, uden den dømmende og lovgivende magt er med), retsvæsen (hvad der har med lovgivning, retsvæsen og domstole at øre), retsmedicin (medicin af betydning for retssager), rettighed (noget man har ret til og krav på), rettesnor (regel, norm).

Indrette (sig)

anrette

tilrette

oprette

udrette

indrette

 

Etik og moral:

 

Etik: 1/ læren om hvordan det ene menneske bør opføre sig overfor et andet, 2/ sædvane=skik

 

Moral: (mos/moris - "o tempora o mores": de regler for adfærd og handlinger, der i et samfund anses for rigtigt og forkert. (Morallov, morallære, moralprædiken. Moralisere: prædike moral. Præster prædiker. Moralen: det man kan lære af en belærende fortælling. Kampånd (soldatermoral - en god moral.)

 

Sæd og skik

 

Sæd: 1/sædvane og skik

 

Skik: 1/orden: få/sætte skik på noget eller nogen, 2/fast og vanemæssig måde at gøre noget på (have for skik. Skik følge eller land fly. Skik og brug. Nye tider, nye skikke. )

 

Vane: 1/ det at opføre sig eller gøre noget på en bestemt måde gentagne gange over længere tid (gøre noget til en vane, sgod vane, dårlig vane)

 

Norm (normal) (latin: vinkelmål/rettesnor): 1/ anerkendt regel og rettesnore (overholde visse normer), 2/ det almindelige (alle/de fleste, udbredt, dagligdags, jævn), 3/ Træde uden for normerne: ikke overholde/ følge normerne.

 

Ansvar: pligt til at tage sig af nogen/beskytte nogen (stå til ansvar)

 

Ønske: 1/ det gerne at ville have noget/ noget sker, 2/efter ønske - efter eget valg (ønskedrøm, ønskelig, ønskeseddel, ønsketænkning, ønskværdig

 

Dadle modsat rose: misbillige (Uden frygt og dadel).

 

Dristig: vovemod, at vove at gøre noget

 

Erindre: huske

Huske: 1/bringe oplysninger og erindringer fra tidligere tid tilbage til sine tanker 2/sørge for ikke at glemme

 

Glemme: 1/ikke huske, 2/holde op med at tænke på noget bestem

 

Håb: svinge mellem håb og frygt

 

 

Krig og fred:

 

Fred (frænde/ven). Blive dømt fredløs (har ingen fred: udstødt af samfundet/retsløs. Robin Hood var fredløs). Tilfreds (opr: venskabeligt forhold). Fred og harmoni. Fred og velstand. Fred og ingen fare (intet at være bange for). Have fred med sig selv. Holde fred(en): have et venskabeligt forhold til hinanden. Bevare freden. Stifte fred. Slutte fred. Jeg vil gerne have fred til at arbejde. Fredelig, fredsbevarende, fredfyldt, fredning, fredsommelig, fredslutning, fredstraktat.

 

Tryg: sikker, uden bekymringer

 

 

Krig og ufred:

 

Ufred: 1/ så ufred, 2/stifte ufred

 

Krig: 1/ væbnet kamp mellem nationer, 2/ Den Kolde krig, 3/ gå i krig med noget, 4/ føre krigen over i fjendens lejr (gå til modangreb, sørge for at fjenden bliver angrebet i sin hjembase), 5/ være på krigsfod med hinanden (være uvenner/fjender), 6/ være på krigsstien (være forberedt/indstillet på at angribe nogen), 7/ i fuld krigsmaling (spøg): oversminket


Fange: 1/person som er ufri og som holdes indespærret. (tage til fange/fængsel)

 

Gidsel: person der holdes tilbage, fordi dem der holder personen tilbage vil opnå noget fra dem, der vil have personen frigivet (gidsel, gidseltager), opr: en person der holdes tilbage i krig.

 

Træl: slave (trælbinde, trældom, trælle, trællearbejde, trælsom, træls,

 

Slave: slaviske krigsfanger, der blev solgt som trælle. (slave af moden, af sin mand/af sin kone/af sin familie. Slave=slide. Slavebinde, slaveri,

 

 

Krop og ånd som helhed:

Særlige ord

Handle: 1/gøre noget/udrette noget, 2/ handle om: dreje sig om, behandle et emne, 3/købe og sælge varer (behandle: opføre sig på en bestemt måde overfor andre, håndtere/styre, forsøge at helbrede, bearbejde/lade gennemgå, have som emne/handle om, ordne/klare/tage sig af.

 

 

Se nogen an: afvente hvordan nogen opfører sig, før man beslutter hvilket forhold man vil have til personen

Se tiden an: afvente hvad der vil ske i fremtiden, før man handler

Vente og se: afvente hvad der vil ske i fremtiden, før man handler

Hvad ser du efter?: Hvad leder du efter?

Vil du se efter min kat mens jeg er ude at rejse?: vil du passe min kat mens jeg er ude at rejse?

De ser op til ham: de beundrer ham

De ser ned på ham: de foragter ham.

Det ser jeg stort på: det tillægger jeg ikke stor betydning

Det er længe siden jeg har set mine venner: det er længe siden jeg har mødt/besøgt mine venner.

Se bort fra noget: ikke medtage, ikke medregne

Jeg ser gerne at der bygges flere vindmøller: jeg ønsker, jeg ville gerne have at

Jeg skal se hvad jeg kan gøre: jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe

Se frem til noget: glæde sig til noget

Se tilbage på noget: huske tilbage, mindes

Se smuk ud/se grim ud/se forfærdelig ud/se godt ud - være smuk/grim

Se sig for: være opmærksom

 

Overse: ikke opdage, glemme, ikke se

Forudse: forudsige, forvente

Uforudsete: noget man ikke havde regnet med eller forventet (udgifter) - uventet

At være forudseende: at have planlagt noget godt, så selv uforudseete hændelser kan klares

 

Et blåt øje: have fået et slag ved øjet som så er svulmet op

Gøre store øjne: blive overrasket

Lave øjne til nogen: flirte

Samtale under fire øjne: samtale mellem to personer, uden andre kan lytte

Få øje på noget: opdage

Holde øje med nogen: holde opsyn med nogen, at ønske at vide hvad nogen gør

Falde i øjnene: vække opmærksomhed

Have øjnene med sig: være opmærksom

Have øjne i nakken: kunne lægge mærke til alt mulig, selvom man tilsyneladende gør noget andet

Have øjne for noget: være god til at lægge mærke til noget

Ikke lukke et øje hele natten.

Åbne øjnene for noget: erkende/indse/forstå noget, man tidligere ikke har haft øjne for

Lukke øjnene for noget: fortrænge noget, prøve at glemme noget

I mine øjne/i ens øjne: efter min mening, efter ens mening

Se noget i øjnene: acceptere, indse, erkende

Sidde lige i øjet: være præcis eller rammende

 

Øjne

Øje for øje og tand for tand

Være en torn i øjet på en

Gå rundt med skyklapper for øjnene

Ikke ville se nogen for sine øjne igen/forsvind fra mine øjne

Der var ikke et øje

for alles øjne

Det var ikke et øje tørt (alle var følelsesmæssigt berørt)

Falde i ens øjne/stige i ens øjne (tabe/vinde anseelse)

For nogens blå øjnes skyld

For mit/ens indre øje (i min/ens fantasi)

Have et øje på hver finger (være megen årvågen og påpasselig)

Have et godt øje til nogen (godt kunne lide nogen)

Holde sig noget for øje (ikke glemme)

Knibe det ene øje i (tilgive en lille forsyndelse)

Vove det ene øje (tage en chance)

Ens øjne står på stilke (man er meget opmærksom)

Gøre store øjne (blive overrasket)

Ikke ville tro ens egne øjne (se noget meget usandsynligt)

Kaste sine øjne på noget (blive interesseret i nogen/noget)

Lave/sende øjne til en (flirte)

Øjnene er ved at trille ud af hovedet på en

Det koster det hvide ud af øjnene (meget dyrt)

Det sortner for øjnene af en (man næsten besvimer)

Falde i øjnene (være iøjnefaldende)

Holde øjnene åbne og ørerne stive

Ikke kunne få øjnene fra noget

Kunne se en lige i øjnene (kunne stå ved sine handlinger)

Holde et vågent øje med nogen

Se en dybt i øjnene

Sluge/æde en med øjnene (have lyst til nogen/noget)

Kunne kradse øjnene ud af hovedet på en

Stikke i øjnene (noget meget afvigende)

Vende det hvide ud af øjnene (blive meget vred)

Øje noget igennem

 

Syne (undersøge grundigt - en bil/lejlighed/hus)

Tilsynsrapport

Opsyn (opsynsmand - holde under opsyn)

Tilsyn (føre tilsyn - sikre at noget går ordenligt til - skærpet tilsyn)

Fremsynet (være fremsynet: være forudseende)

Menneskesyn

Samfundssyn

Kortsynet

Livssyn

Langsynet

Nærsynet

Fjernsyn

Hensyn

Forsyn

 

Få et chok: pludselig opleve noget ubehageligt

Få sig noget: skaffe sig noget (få sig et bad, få sig en kop kaffe)

Få det bedre/dårligere: blive bedre/dårligere tilpas

Få lektier for: blive givet hjemmearbejde

Få nogen fra noget: overtale nogen til ikke at gøre noget

Få noget frem: udtrykke noget (få ordene frem)

Få nogen til noget: overtale

Få lov til: måtte

Få børn/kæreste/job/su/et bedre liv/dårligere liv/en opdragelse

Få mulighed for: kunne gøre noget man ikke tidligere kunne

Få øje på noget: opdage

Få sin vilje (få det som man vil have det)

Få en forklaring: nogen fortæller en om hvorfor noget sker/er sket - fortæller om årsagen

 

Give: 1/aflevere modsat tage 2/ give sig: føje sig, lade sig overtale, 3/give sig af med: beskæftige sig med, 4/give efter: være ved at knække, presset bliver for stort, kan ikke stå imod, opgive noget 5/give igen: svare igen, slå igen/tilbage 6/give op: miste modet, være ude af stand til at fortsætte, 7/ give sig til at gøre noget: begynde at gøre noget, 8/give sig ud for: lade som om/sige at man er en man ikke er.

 

Stå og + verbum, være igang med, mens...

Gå i stå: stoppe

Stå et sted: være anbragt et sted (døren står åben, solen står på himlen, sagen står dårligt)

Lade skægget stå (lade det vokse)

Stå for noget/ i spidsen for noget: lede og arrangere noget

Stå bag noget: være igangsætter og primus motor

Stå imod: klare sig imod (fristelse, kræfter at stå imod med)

Stå inde for: garantere for, sige god for

Stå sammen: holde sammen

Hvordan står det til: hvordan går det?

Stå tilbage for nogen: være ringere end nogen

Stå nogen nær: nære slægtning eller nære venner, mennesker man holder særligt af

 

Komme 1/bevæge sig hen til et sted, 2/ putte noget i noget - sukker i theen, 3/ komme sig (blive rask), 4/komme an (du kan bare angribe mig), 5/komme an på (afhænge af) 6/ komme efter nogen (komme senere, eller forfølge), 7/ komme efter noget (lære noget), 8/komme om ved noget (lære noget), 9/ komme ind på noget: nævne det i en samtale, 10/komme op at slås (begynde at slås), 11/komme over noget/ham/hende/skuffelsen (klare en skuffelse og finde en vej videre i sit liv), 12/ komme på noget (få en idé), 13/ komme til noget (gøre noget uden at man havde ønsket eller villet det), 14/ ikke komme uden om noget (kan ikke undgå, bliver nødt til), 15/komme en ved (angå, give en lov til at blande sig/have en mening), 16/komme i vejen: noget forstyrrer eller hindrer bevægelsen frem

 

rette: gør ret/lige/plan. Rette x mod noget: indstille kikkert/kanon/blik/. Rette en tak... til. Rette fejl: ændre noget forkert til noget rigtigt. Rette sig efter noget: overholde, følge, adlyde. Rette an: gøre maden klar. Rette sig op: gør sig rank. Rette op på: forbedre (økonomi). Rette til: tilpasse (ændring). Rette ud: gøre noget bøjet lige.

Ret (have ret i noget, have ret til noget (krav på), lov og ret (domstol), finde sig til rette (ordne sin situation som man føler sig så godt tilpas som muligt), vise/hjælpe nogen til rette (hjælpe nogen med noget), lægge noget til rette (planlægge og ordne noget), en del af et måltid (forret, hovedret, efterret/dessert, tag for Jer af retterne), retten/vrangen, ret/vrang..., lige (ikke krum), en ret vinkel (90 graders vinkel), rigtig, korrekt, retfærdig, temmelig, retfærdig (moralsk rigtig - i overensstemmelse med hvad der opleves som rigtigt). (retsforfølge, retskaffen (hæderlig), retskrivning, retsløs (ikke beskyttet af lovene), retssag (sag der behandles ved domstol og retten), retsstat (stat hvor den udøvende magt ikke kan gribe ind i den personlige frihed, uden den dømmende og lovgivende magt er med), retsvæsen (hvad der har med lovgivning, retsvæsen og domstole at øre), retsmedicin (medicin af betydning for retssager), rettighed (noget man har ret til og krav på), rettesnor (regel, norm).

Indrette (sig)

anrette

tilrette

oprette

udrette

indrette

 

Mærke 1/tegn, spor, aftryk, særlig virksomheds varer, komme op på mærkerne (komme igang)

2/ afmærke, føle, fornemme, 3/ikke lade sig mærke med noget (opføre sig som om intet var hændt), 4/vel at mærke: men altså kun hvis (bemærke, afmærke,

 

Let: 1/tung/let, 2/svag (en let vind), 3/nem, ikke svær, 4/ubekymret og rolig: let om hjertet (letbenet/overfladisk, letfattelig/nem at forstå, letfordærvelig/rådner nemt, letforståelig/nemt at forstå, letkøbt/noget man opnår nemt (et letkøbt sejr), letmælk, letsindig/uforsigtig/ubesindig, lettilgængelig/let at komme til/let at forstå, en lettelse/en hjælp/at slippe for en byrde/noget tungt.

Lette: 1/hjælpe, 2/løfte (lette anker), 3/ stige op i luften

Tung: 1/let/tung - stor vægt, 2/besværlig, vanskelig - tungt arbejde, 3/trykkende: tunge skyer, tung luft, tung i hovedet, 4/trist, sørgelig - en tung pligt, tungt at miste nogen, 5/langsom til at forstå: tung i det. (tunghør - hører dårligt, tungmetaller - giftige for miljøet såsom kviksølv, kadmium og bly, tungnem - som opfatter langsomt, tungsind - at være i en trist stemning).

 

Grund: 1/jordoverflade/jordbund, 2/afgrænset område, 3/forhøjning på havbunden (støde på), 4/ årsag: hvad er grunden til... 5/ på grund af: med årsag i, 6/gå til grunde, blive ødelagt. (grundejer, grundflade, grundig (omhyggelig, i høj grad), grundlag, grundlæggende (det vigtigste som alt andet hviler på), grundlov, grundlægge, grundskole, grundstof, grundtone (dybeste tone i/udgangspunktet for en skala), grundvand.

 

Holde: 1/have i hænderne, 2/ have som del af sin husstand: holde avis, holde hund, 3/bevare/fastholde (holde vægten, holde farten, holde vejret), 4/holde sig (vente med at tisse), 5/holde af: være glad for/kunne lide, 6/holde nogen for noget: anse nogen for noget - klog, 7/ holde nogen for nar: gøre grin/nar med nogen, 8/holde igen: være tilbageholdende, ikke bruge løs af pengene, 9/ holde inde: stoppe, 10/ holde med: være på den enes side i en strid/uenighed, 11/holde nede: undertrykke, 12/ holde op: stoppe, 13/ holde på: fastholde en mening, 14/ holde sammen: hjælpe og støtte hinanden, 15/ holde tilbage: hindre noget kommer frem, 16/ holde ud: tåle, klare, gå igennem en svær tid uden at bryde sammen, 17/holde ude: hindre noget/nogen i at komme ind, 18/ holde sengen: blive i sengen, 19/holde vand: at en hypotese/teori/idé viser sig at være rigtig, 20/ holde gående: lige netop klare sig, 21/ holde sig godt: se godt ud, selvom man er gammel, 22/ holde hen med snak: trække tiden ud, sinke, tage tid fra én uden at hjælpe hen. 23/ holde en tale: tale til en større gruppe tilhørere, ofte ved en højtidelig lejlighed, som en rund fødselsdag, en eksamensfest, en bryllupsfest, en begravelse, en konfirmation, 24/ holde facaden: ikke vise udadtil at man har problemer, 25/holde uden for (isolere)

 

Hård 1/ hård/blød, 2/streng: hård straf, 3/ hårdt vand (kalkholdigt, 4/hård banan (ufølsom person), 5/hårde stoffer/hård narkotika (hårdfør - stærk - overfor kulde, hårdhudet (ufølsom), hårdhændet (barsk), hårdkogt (æg/ufølsom), gå i hårdknude (vanskelighed der er næsten umulig at løse), hårdnakket (ubøjelig, stædig) - hår

 

Blød 1/ikke hård, som giver efter, 2/ mild, føjelig, 3/blive blød om hjertet (formidlet), 4/foretage en blød landing: overført/konkret, 5/ bløde trafikanter, 6/blød i bolden (bløddyr, blødgøre, blødkogt), (bløde/blod)

 

Kraft: 1/styrke, formåen, energi, 2/noget som kan indvirke på andre genstandes bevægelsesmuligheder (motorkraft, tyngdekraft, kernekraft, køre af sted for fuld kraft), 3/ komme til kræfter, 4/i kraft af (på grund af), 5/træde i kraft (få gyldighed), begynde at virke (aftale/lov) - (kraftanstrengelse, kraftfelt (område hvor der virker kræfter), kraftig, kraftpræstation, kraftvarmeværk (kølevand bruges til hus-opvarmning), kraftværk

 

 

Du kan komme i kontakt med mig gennem: lingzhi999@hotmail.com