De græske vindguder
I Bothros
i Thrakien boede vindene, og derfor hedder
offerkummerne til vindene “bothroi”. Hos Homer er
vindene underordnet olympens guder.
Husk åndedraget er både sjæl og
vind.
Boreas eller Aquilo er vindenes herre og fader over stormene - han er
stærk og hurtig. Han hersker over sommeren - og er knyttet til overvejende
varmt og tørt vejr - og som vintervind med rå og kold, og skuber
kuldemasserne foran sig med uvejr, sne, hagl lyn og hujende, brølende storme. Haimosbjergene er et af hans hjem, han er bjergvind - tæt
knyttet til Zephyr. Han hjalp Athenerne i søslaget
´ved Kap Artemision i
Udseende: Set i profil, men ser
på eenVildt hår, lang kiton,
høje støvller. Hans slag svæver i en bue over venstre
skulder. Hænder og arme er fremadstrakte, højre holder et konkyliehorn i
mundhøjde. Med uordnet, rodet hår og skæg, krone og vildskab gribende om sig
med magt og styrke - sønnerne atleter.
Boreas
forelsker sig i den atheniensiske kongedatter Oreithyia,
og beder hendes fader /Erechteus, også Kekrops - om hendes hånd. Han giver ham hestene Xanthos og Podarke. Han afvises
og truer A. Bortfører O. mens hun leger,
eller plukker blomster ved floden eller danser kædedans, eller som kanefor på vej til Akropolis,
eller henter vand. I tåge briunger han hende til Thrakien, hvor de får Kalais og Zetes. Platon siger at O. styrtede ned fra bjergene, væltet
af nordenvinden.
Boreas kom
fra nord. Han huggede den attiske prinsesse Oreithyia,
som gav ham to børn, der også blev nordenvinde. Boreashelligdomme
var der engang i Ilissos, Megalopolis
og Thuroi, Zephyralter i Eleusis. På argonautertoget deltaog to sønner af Boreas, Kalais og Zetes, der befriede
Kong Phineus for harpyierne,
men blev dræbt af Herakles, så en sten stadig rokker over den enes grav. Boreassønnerne driver harpyierne
væk fra Kong Phineus, søn af Agenor,
også fra den blinde seer Phineus, der er forfulgt af harpyier, pga. Apollon eller
Helios. De sejrer ved De Pelastiske Lege - i løb. To søjler som minde, som klager
når nordenvinden blæser. Til deres navn boreader er
alle flyvende dæmoner og væsener og døde og eroter og eidola
knyttet. Harpyrier og boreader
ligner derfor hinanden.
Zephyr eller Favonius kommer fra
den dystre retning, med tunge skyer, og er en forårsbudbringer som svalen.
Knyttet til søfart, og er den hurtigst af vindene, er mild, blid og tør. Er den
mest kvindelige vind, og knyttet til kærlighed. Knyttet til Priapos,
er gift med Iris og far til Eros. Er far til Achilleus
og Adrastos hestespand. Han gavner bønder og søfarere
og er elsket i litteraturen. Knyttet til hyacinthistorien, Iris og Chloris. Han dræber ved et vådekast
pga. Apollons jalousi, den smukke Hyakinthos,
der bliver til den røde blomst. Han er smuk, med stormende bevægelser og
impulsivitet. Diskos, blomst, svane og lyre. Ligner Eros. Han har lokker - uden
skæg -, og et stykke stof slået omkring lænden, og bar overkrop i kåben fuld af
blomster. Den fugtige, milde vestenvind er knyttet til Afrodites søfart. Hans
pust driver Afrodites musling ind på Kythera. De er
derfor knyttet til tre gudinder: Afrodite-Zefyros-Iris.
Zefyr og Iris trækker Afrodite op af vandet. Regnbuen og vestenvinden elsker.
Og Eros er søn af Afrodite. Zephyr er Apollons rival i forbindelse med yndlingen Hyakhintos, som han med et vådekast
dræber med en diskos. Zephyr er gift med Iris,
regnbuens og finregnens gudinde.
De andres vinde er: Skiron: Gammel, vildt hår og skæg, langærmet kiton, kappe og lange støvler, foran brystet en
bronzebeholder med vand, Lips skægløs i kort kiton og sandaler. Han er ørkenvinden, der holder skibenes
forstævne for at erindre de mange skibe, han har sænket, og dermed afværge hans
vrede. Notos er vinden fra syd. Han er venlig,
skægløs i kort kiton, kappe og sandaler med en amfora
i højre med ventrs hånd der griber mod mundingen,
Euros i profil forbitret, grum med skæg og tøj fuld af storm, Apeliotes (Østenvindern) en
yndling med langt hår, bar højre skulder - frugter og kornaks
er i hans kåbebug, Kaikias
ældre, skægget herre, kort ærmeløs kiton med
højtbundende sandaler og et rundt fad med hagl foran sig.
Hos Homer Il. 23.194-230 beder Akilleus til vindene for at få ild i Patroklos
ligbål. Iris hører det og vandrer til Zephyrs sal,
hvor de sidder, og så drager Boreas og Zephyr afsted. Achilleus lovede prægtige ofre, og gød vin i ilden hele
natten igennem.
Hos Aischylos
er der vind-anråbelser i Prometheus (88) og
Eumeniderne (903ff.) Xenofon på de 10.000s march (anabasis, 4.53ff) fortæller om en iskold vind som en
magiker ofrer til, og som derefter bliver mildere at gå imod.
Hypnos og Thanatos var også bevingede. Vindgudernes
venlige indgriben under de afgørende søslag under perserkrigene. Men også hos Mithraskulten og på gravmonumenter.
I Grækenland fra dæmoniske
kræfter, til hjælpere (perser) til fri erotik og det frie liv efter døden uden
kroppen som rent åndedrag. Særligt for
bønder og søfolk, held og uheld bestemtes af vindene.
Om Leto:
I Hyginus
bog:
Vinden understøtter den
forfulgte Latona, og fører hende til Neptun, for at
beskytte hende mod Juno og Typhon.
Neptun fører Latona til Ortygia
(Delos i det græske øhav) hvor Apollon
og Diana bliver født.
Hos Hesiod
er vindene børn af stjernemanden Astraios og
Morgenrøden, Gaias barnebarn, der også kaldes Eos,
datter af dragen Typhoeus. Vindene er antropomorfe,
ofte som trutmundede blæsebælgs-hoveder som Dizzy Gilespie. Ligesom Nike - sejrens gudinde - fuglene og Eros
har vindene vinger. Mærkeligt nok vises de på vasemalerier ofte med
slangeunderkrop, måske for at vise deres rod i den vilde natur, måske har der
været menneskeofringer med dette jordsymbol.
De gode vinde er sønner af Eos og Astraios, de onde stammer
fra Typhon ifølge Hesiod.
Særlig betydning har
sommervindene (Boreoi) og vintervindene (notoi)
Ifølge Illiaden:
2.144, 15.171, 16.148, 16.765, 19.358, 19.415, 20.223, 23.192 - personificerede
og Odysseen : 3,295, 5.291, 10.1 upersonificerede, 12.268, 12,325.
En pige beder Zephyr om at bringe den elskede (Dioskurides).
Aiolos, 10
sang, Odysseus, sat af Zeus til vindenes herre.
Eros og eroter flyver også, Daidalos og Ikaros.
Anemoskopie - phyllomanteia - i f.eks. Zeus eg i Dodone.
I koncentriske bølger drejer
vindene sig om os.
Aeolus:
Men det er de samme som Aeolus havde i sin sæk. Aeolus
har magt over vindene i sin sæk, og ved hvilken han skal slippe ud for at
hjælpe Odysseus på vej.
Aiskylos og Sofokles havde skrevet om Boreas/Oreithyia og Ifigenia i Aulis, hvor vindene holdes tilbage af Artemis, ifølge Kalchas, så Ifigenia skal ofres.
Vindenes tårn:
Blandt det antikke Athens
ruiner finder man et ottekantet tårn, som engang må have strålet i sin penteliske marmorpragt. Nu er det en velbevaret ruin. Det
var engang Vindenes tårn.
Vitruv
fortæller i bogen om arkitektur, hvordan man bygger sit hus, så man undgår de
dårlige vinde, og nævner her Vindenes tårn, der dengang havde en bronze Triton
(en havmand) på toppen, der sikkert blæste i sin konkylie, i den retning, hvor
vinden kom fra, og med den kraft, vinden havde. Varro
blander det sammen med en snak om store fuglebure, men kommer frem til at
fortælle om tårnets indre, hvor morgenstjernen og aftenstjernen vandrer på
kobberloftet og dermed viser tiden med en ottekantet vindroset, der følsomt
følger havmandens konkylie-bevægelser. I tårnet har der været en rislen af vand
fra vanduret, der måske inspirede Ktesibius
- Ptolemæus II berømte opfinder - til sit vandur, det
mest præcise i antikken, som han fik tid til at opfinde, efter at have eksperiemteret med krigskatapulter og pneumatik.
Bygmesteren til tårnet og uret
var sandsynligvis Andronikus fra den makedonske by Khyrros, søn af Hermias. Han
byggede også solure. Man må dele sol og vind lige. Siden da har århundrederne skyllet
instrumenterne bort, og tårnet blev brugt til hellige kristne
gudstjenester. Først i 1447 hører vi om
tårnet igen, hvor den rejsende Cyriacus fra Ancona
nævner tårnet, og de otte oldgræske vindguder: Boreas, Aparktias Thraskias, Zephyr, Lips, Notos, Euros og Apeliotes. Andre opgiver let afvigende navne Boreas (nord) Skiron (nordvest), Zephyros (vest), Lips (sydvest), Notos (syd), Euros (sydøst), Apeliotes
(øst), Kaikias (nordøst). De kropsliggører
vinden i alle dens egenskaber fra luftning til orkan. Den tyrkiske rejsende Evliya Celebi mener i 1668 at
tårnet har rummet et observatorium, med stjernehimmel og dyrekredstegn
Heste:
Vindene var ikke olympiske
guder, men blev dyrket mange steder alligevel, særligt Boreas
og Zephyr. De var begge knyttet til heste, Boreas var en hest hos Homer og Zephyr
var fader til Akilleus´ to heste Xanthos
og Balios. Vindene er dæmoniske, mytiske væsner og
naturkræfter, der er blevet dyrket kultisk, udforsket og tæmmet. Ligesom
hestene. Heste har ifølge Q. Smyrn. 4.552 vindenes
blod i sig, og havets bølger bruser og skriger som Boreas
og Notos. Stheneleos´s
heste var sønner af Areion, som Zephyr
havde fået med Harpyie. Iliaden:
Vindene er hestenes fader: 16.148, eller ægtefæller 20.223. Vindene er også
ofte afbildet som heste der trækker vogne Platon/Faidros246e og Appolodor. I.6.3. Zeus´s
bevingede hestespand på Parthenenons metoper og på Pergamonfrisen.
Ægypten:
Også i Det Gamle Ægypten havde
vindene betydning. Forudsigelser om fremtiden blev gjort dels af stjernetydere,
dels af de vidende magi-præster, der fremdrog fremtidsbeskrivelser af vindene -
læs ved lejlighed Israelstelen, hvor Merneptahs triumf over Libyere er indgraveret. Den kolde
nordenvind nævnes ofte i kilderne. Også sydvinden var
interressant, da vindene kommer fra jordens grænser,
og den sydlige rigsgrænse gik i nyrige til hvor vinden kommer fra. Men det
siges i Amduat at de fire vinde skabes i den 12
nattevagt af tretten gudinder. I nilgudinden Opets tempel kan man se dem. Stormene var knyttet til Seth, kaosguden, men guderne -
ubestemt - hvilke kan sende fjendtlige
vinde. Amon er luft og vindgud.
Hos Herodot II bog, kap. 54-57 fortæller han at Dodoneoraklet
stammer fra Theben. Og tidlig ptolemæisk tid hofastrologen Hor-achbit, hvis
statue blev fundet i Tell el Fara´in,
som udover stjernerne og planeterne
kendte til vindenes bevægelser.
De græske filosoffer:
Anaximandros: vind
er luft der bevæger sig - jordens fugtighed stiger til vejrs ved solvarmen,
hvilket danner aer. Her lagdeler lette og tunge partikler sig. De lette
partikler bliver til vind, de tunge partikler til regn. Anaximenes fra Milet: Luft er urelementet. Vand
er en metamorfose af luft, som gennem urkræfterne fortynding, koncentration - centripedale- perifrale
kræfter skaber de øvrige elementer. Vind
er et resultat af den første fortynding af luft/vand. For pythagoræerne er vindene en vind et
åndedræt/pneuma, det store tomme rums ind- og udånding. Den græske atomare skole, som Demokrit fra Abdera, er vind et
resultat af mange atomer bragt sammen på et mindre område. Ved mindre opløsning
bliver det vindstille. Atomerne der konstat rammer
hinanden sættes i svingninger og bevæger sig så i strømme. Se iøvrigt Bailey, The greek atomists and Epicur. Epikur tror det samme bare omvendt, vindene opstår hvor der
er få atomer - deres glade bevægelser. Empedokles fra
Akragas knytter fire-elementlæren til læren om
tiltrækning og frastødning.. Vind er bevæget luft, ligesom åndedrættet.
Hippokrates fra
Kos (ham med lægeløftet) mener at aer, anemoi og pneumata kvalitativt er det samme, blot er aer den
ubevægede, pneumata den bevægede luft. Aer dækker
jorden på alle sider. Mod nord,med sine kulde og
ismasser kold luft, mod syd gøres den hed, den opstigende sol opvarmer også
østens luft, mens vestens er tung og trykkende. Han lægger megen vægt på
vindenes sundheds- og sygdomsbevirkende egenskaber. Aristoteles har den mest
omfattende antikke vindteori. 1/ Solen varmer jorden, så der kommer damp (anathymisias) af to slags atmis
er kold og fugtig, den anden varm og tør. Disse optræder altid blandede, men i
regn er der mest af det kolde/fugtige i vinden mest af det varme/tørre. 2/
Vindene er dog forskellige og opstår forskellige steder. 3/ Solen skubber
skyerne tilside på sin vej fra øst til vest, som trænges
mod nord og syd. Ved at vandre mod nord om sommeren opstår der mere fugtighed
mod nord, og dermed heftigere vinde her 4/ vindenes bevægelser er dels resultat
af anathymiasis nedefra, dels af sfærernes
omdrejninger ovenfor 5/ Ved at betragte skyerne kan man se hvor vindene opstår.
Senere hellenistisk:
Lukrets og Anchises anråber vindene i havsnød med bøn og offer. Anchises hælder en stod kraters vin i havet, og Aeneas ofrer et lam for at få god vind til storme et sort
får, til Zephyr et hvidt. Scipio
Africanus ofrer også et lam og smider det i havet for
at få medvind. Blod fra lam eller får ofres til vindene i Kleonai
for at undgå haglbyer på de modne marker.
Ved sørejser, for at undgå
skibsbrud og få god vind. Menelaos ofrer to drenge da
han er holdt tilbage i Ægypten af dårlig vind - og Ifigenia
ikke at forglemme i Aulis.
Kultpladser: i Delphi, der blev
stiftet før perserkrigene efter et orakelsvar, fordi vindene var store
forbundsfæller. Mest berømt Boreastemplet i Illisos, som Herodot fortæller om(7.189). Hesych fortæller at der var en familie i Athen der hed Boreaiderne, so lavede fester med mad og madofre. Pausanias fortæller om et alter for Zephyr
på vejen til Eleusis, frugtbarheds- og
mysteriecentret.
Vindtroldmand var Empedokles og Aeolus (Diogenes Laertius 8.59). E. kunne
bede dem om at lægge sig, og påkalde dem til at rejse sig, han indfangede også
vindene i æselhuder.
I Megalopolis
og andre byer var der vindtempler, fordi byen var blevet frelst i krig af en
vind, søslag eller på anden måde.
At vindene er knyttet til de chtoniske magter ses: Natlige blodofre - dyr-og menneske, ogg ildofre, jordlibationer. Ofrene
brændes helt, ikke fællesspisning. Asken gives til vinden.
Behagelige vinde omkranser de saliges
øer, og leder den gode døde dertil.
Når man døde gav man livet
tilbage til vindene in ventos vita recessit - , og det
er vindene der renser de døde før de kan komme ind i Elysium. (Vergil, Aen.4.705 og 6.740).
På Kreta.findes
præstinden i vindene og kongen over vindene
Vinden som luftstrøm, blæst
eller luftrøg. Vinden som hurtighed og forbindelsen
til hesten.
Personifikationer af
vindsystemer: Vindenes kreds , orbis ventorum.
Hippokrates
specielt optaget af Boreas og Notos.
I Mithraskulten
er vindene knyttet til årstiderne: Forår/sommer: Zephyr/Notos, efterår/vinter: Euros/Boreas.
Men på latin og senere i
europæisk tankegang hedder de Aquilo, Favonius, Auster og Volturnus.
Vitruvs
24-indeling af vindene - Vitruv 1.6.10
Lukrets
sorgerne er som vinden - intensiteten svinger, og løjer som regeel
af. Hurtighed i tanke er hurtig som vinden.
Vindfremstillinger i antikkens dødekult:
Orfisk
tradition: Sjælen bæres af vinden oppefra, og indgår i kroppen som åndedræt.
Sjælevandringerne hos Pythagoræerne og orfikerne er
knyttet til at vindene dels hjælper sjælene op oig
det, dels er beskyttere af Tartaros og Elysium så dem
der ikke skal ind ikke kommer ind. Og de fortabte sjæle drives rundt af vindeneluften jager ham i havet, havet ind på jorden, jordenop til solen, og solen ned i vindhvirvlerne. Kort
sagt, vindene bærer eidola. I hellenistisk tid ændrer
verdensbillede sig sådan at de dødes rige der før var i underjorden (himmel, jord,underverden), bliver til området mellem jord og måne (Pythagoræerne
og hermetikerne) (jorden+sfærene+også
Gud). De dødes sjæle/skærsilden er altså meteorologisk placeret i rummet over
vores hoveder.
Vindene som masker på
sarkofager.
Hermes og hermetisk, alkymisk tradition:
Hermes er også vindgud og luftgud, søn af Zeus
og Maia, sjælefører og drømmebringer, vinden, der kan
være i alle tre verdener.
Tredje sætning på Tabula Smaragdina (Den korte hermetisk-alkymiske tekst, der på under 300 ord redegør for
det store værk: Hans fader er solen, hans moder månen, vinden bar ham i sin
mave og jorden var hans amme.
Pyrit +
fugtig luft skaber jernvitriol. Rust - oxydering.
Solvindene, der
kommer ned i hvirvelpunkter rundt omkring på kloden.
Leonardo var
Pythagoræer - musikken, fremstillinge af det usynlige,
han sagde: “Elementerne forvandler sig til hinanden, og når luften er kommet i
berøring med de kolde områder, og bliver til vand, så suges luft fra andre
steder til for at fylde de nu tomme luftsteder, og deraf kommer vinden. De
falske alkymister var vindmagere. I Shakespeare´s
Stormen møder vi Prosperos ånd, Ariel.
Det kan være en keltisk vindgud. Heksene i Macbeth har magt over vindene.
Andre kulturer: Nord-nordøstiranske vindgud Vayu, Avesta
vindguden Ram,
vind som glædesbringer og den kanaanitiske
myte om Mot.
Andet:
Blæse, vifte, vaje, flagre,
røre sig, fyge, vifte, blæse på, puste på, blæse værd med det, blæse ud,
ventilator, blæse op, blæst, vind, storm, kuling, ruske, huje, brøle, smyger
sig, falde til ro, ånder
1.
Moderne fransk Eolienne - En vindmølle på en mark - un
moulin sur les plances de
Monsieur Yima - møllen kværnede langsomt kornet, den
store vinger drejede let knagende med udsigt over landskabet.
B= bjerg, skov Z= dunkel E=
brænde af, svie af N= fugtig R=rød hammer O=resonans A=
hjertelængsel I= rosenurt og kvan M= violin
Vinden som åndepust pneumata eller anemoi eller aer.
Du kan komme i kontakt med mig gennem: christian.svendsen@hotmail.com